Press

Publicis team lands EUR70m wind brief | Campaign

by Claire Billings, 29.10.09 (Source)

LONDON - Vestas Wind Systems, the wind turbine manufacturer, has appointed a Publicis Groupe team of agencies to handle its EUR70 million global integrated account.

Led by Saatchi & Saatchi Sustainabilty, the agencies won a final shoot-out against Naked Communications in a process managed by the Danish intermediary Hestbaek Consult. Y&R Brands and Euro RSCG New York were eliminated in an earlier round.

Saatchis has been briefed to create advertising to help change the mindset of the big energy suppliers and move sustainable energy options up their agenda.

Publicis Dialog and Publicis Modem, which supported Saatchis in the pitch, will develop global activity targeting consumers that is aimed at changing attitudes towards sustainable energy systems and encouraging take-up of wind energy.

Activity will be split between Europe, Asia and the US, with a special focus on the US, where the government has pumped more than $1 billion into supporting wind energy projects this year.

The business will be run out of London and San Francisco with support from teams in Asia.

Demand for wind energy supply is expected to increase in the coming years, with Vestas forecasting aggressive growth targets and revenue of EUR15 billion no later than 2015.

Publicis team lands EUR70m wind brief | Brand Republic

by Claire Billings, 29.10.09 (Source)

LONDON - Vestas Wind Systems, the wind turbine manufacturer, has appointed a Publicis Groupe team of agencies to handle its EUR70 million global integrated account.

Led by Saatchi & Saatchi Sustainabilty, the agencies won a final shoot-out against Naked Communications in a process managed by the Danish intermediary Hestbaek Consult. Y&R Brands and Euro RSCG New York were eliminated in an earlier round.

Saatchis has been briefed to create advertising to help change the mindset of the big energy suppliers and move sustainable energy options up their agenda.

Publicis Dialog and Publicis Modem, which supported Saatchis in the pitch, will develop global activity targeting consumers that is aimed at changing attitudes towards sustainable energy systems and encouraging take-up of wind energy.

Activity will be split between Europe, Asia and the US, with a special focus on the US, where the government has pumped more than $1 billion into supporting wind energy projects this year.

The business will be run out of London and San Francisco with support from teams in Asia.

Demand for wind energy supply is expected to increase in the coming years, with Vestas forecasting aggressive growth targets and revenue of EUR15 billion no later than 2015.

How to build an evergreen brand | The Internationalist

by Dan Hestbæk, 03.03.11 (Source)

In an agency search process, many clients often ask:
“How do we build long lasting campaigns?”
To which the answer often is:
“Don't. Build an evergreen brand!”

To give the broader audience a view on this matter, our first Viewpoint focuses on how an evergreen brand should be built. Our knowledge in this field is primarily based on insights from both clients and agencies, who we work with on a daily basis in the quest of fostering the best relationships that in the end will affect the success of brands.

Traditional Practice 

Most agencies that we hand a client brief come back and present us ideas through traditional practice: The Campaign.

The campaign is often agencies' solution to most marketing challenges, and it is surprising how often agencies reflexively deliver a relatively short sighted solution rather than the opposite. This takes place even when we let agencies know that the client wants a longsighted solution. Admittedly, the agency's solution is often due to client's short term planning, particular in the recent downturn.

Nonetheless, in recent times we have seen some fantastic examples of campaigns creating amazing brand awareness as well as increased sales.

To name a few, CP+B's various campaigns for Burger King as well as Domino's, SapientNitro's work for Queensland Australia or VCCP's work for BISL Limited. However, a traditional way of thinking often facilitates the quick-fix campaign solution with the brand moving in a traditional campaign cycle, as in the aforementioned cases.

What we have learned from working with agencies and clients is that a fundamental change in thinking is required, both from the agency – and client side, if the agency's solutions on the client briefs should change. Shifting away from short sighted quick-fix solutions to long sighted evergreen solutions.

If this should happen the traditional campaign cycle, as illustrated above, will change and create an opportunity to build an evergreen brand.

Unique practice 

Some of the best cases on evergreen brands are built by forward thinking clients and agencies indifferent of industry and discipline. Although we believe that digital in the future, will be the main technology behind a successful evergreen brand, digital alone will not ensure success for the brand. Our view is that digital by enlarge is not a discipline but a technology provider, which enables communication with a variety of dialogue possibilities. “The big idea” is the driver behind a relevant conceptual platform and creates the foundation for an evergreen brand.

The Michelin Guide

A great example of a successful non-digital platform is The Michelin Guide which has been around since the early 1900s. The brief to the agency by the Michelin brothers was: “Help us sell more tyres”.

The solution became the best guide for restaurants and accommodations available along the travel route of France. The reason being that car owners in France needed a good purpose to travel and experience their countryside by car.

The guide quickly became incredibly popular for its restaurant information, as it highlighted the most exceptional chefs and eateries, thus creating more traffic on the roads. As people felt a desire to explore these new venues by car the sales figures of Michelin tyres exploded within France.

The Michelin story is a great example of a relevant conceptual platform that consumers could easily integrate into their daily lives, and thus became the foundation for one of the first successful evergreen brands.

Nike+

Today successful evergreen brands are shifting towards digital as the main technology behind their conceptual platforms adding campaigns on top of it.

The most acknowledged example of a successful conceptual platform is the creation of the Nike+ universe launched in 2006.

Nike, in cooperation with the full-service digital agency R/GA, launched the Nike+ platform where users upload their running details and interact with friends in a myriad of ways through the usage of Nike running shoes and an iPod.

The platform has created a solid audience base for runners interested in testing themselves individually and towards others. Meanwhile it creates value to consumers in an easy and intuitive way, providing valuable services and information when one has completed their running sessions.

The brilliance of the Nike+ universe is the way in which the platform afterwards was combined with great campaigns such as the “Human Race” campaigns with cities competing against each other, marathons in various cities and the World's Largest Running Event (the global 10k run).

Every time a new campaign is launched it builds a greater audience on the initial platform, driving consumers back to interact again and again.

Meanwhile, Nike's sales figures have skyrocketed, which was due to the increase of audience, the relevance of the product and the usage of their own media rather than bought media as had traditionally been the case.

App Store

Another example of a very successful conceptual platform is Apple's App Store - a digital ecosystem rooted in applications and utility assisting in creating an evergreen brand.

App Store represents the conceptual platform built to last, a place where campaigns are products such as the iPod, iPhone and iPad, which is launched over time with newer versions of the product. Apple has very successfully built the App Store with several hundred thousand applications that can be downloaded when relevant and needed.

We could go on with successful conceptual platforms: Facebook, Google, YouTube, LinkedIn, FourSquare etc. However, the interesting thing is that these platforms are not created by traditional companies interested in building an evergreen brand but by simple great ideas facilitating unmet consumer demand. To a large extend a lost opportunity for many companies, who could have invented these conceptual platforms.

Best practice 

From our perspective the success in building an evergreen brand is achieved by building a valuable conceptual platform combined with relevant campaigns. Meanwhile, a brand should ensure relevance to consumers when they want to interact with your brand, letting consumers decide their mindset rather than forcing the mindset they should be in.

This success formula is something we rarely see, but our view is that brand builders (clients and agencies) should move towards platform building combined with campaigns to create a continuous interest as well as interaction with the brand. Interplay between the conceptual platforms and ongoing campaigns will instigate evergreen brands like the aforementioned examples in Nike+ and Apple's App Store.

The opportunity to create an evergreen brand could emerge once a value adding conceptual platform that supports ongoing campaigns for consumers is built. This increases the size of the audience interacting with the brand over time, as illustrated above. The success comes through short-lived campaigns combined with an innovative long-lasting platform.

Creating a strong evergreen brand platform will dramatically change the media space for brand owners, as a successful brand platform becomes a media on its own, thus the brand becomes less dependent on bought media space.

In a recent meeting between Hestbæk Consult and R/GA, Barry Wacksman, EVP Chief Growth Officer, commented on how consumer interaction through platforms will change the media space:
“We believe platforms become "owned" media for brands and they trigger "earned" media among consumers”.

Furthermore, the client leader behind the Nike+ universe, Trevor Edwards, former CMO of Nike, currently VP Global Brand and Category Management clearly stated:
“We're not in the business of keeping the media companies alive. We're in the business of connecting with consumers. People are coming into Nike+ on average three times a week. So we do not have to go to them”.

In our view this movement is already underway by forward thinking marketers chasing the opportunity to create an evergreen brand. The reality is that marketers, who desires going down the same avenue will have to change their budgets dramatically, as they need to relocate budgets from the traditional campaign cycle towards a long-lasting conceptual platform, thus giving a chance of creating an evergreen brand.

Action Points 

How are you positioned on your market towards your toughest competitors in relation to building an evergreen brand?

• Make sure to be the leader on attracting consumers to your platform, as consumer attention is very hard to challenge once the consumer has chosen a relevant platform.

Are you trapped in the traditional campaign cycle and want to build an evergreen brand?

• Make sure you have an in-depth talk with your current agency and test them on whether they have the ability to deliver on your new movement.

Our experience tells us: You are the highest money spending person at your firm, thus your superior will measure you on the short-run putting pressure on you.

• If you decide to make the shift to create an evergreen brand, make sure to have the full backing on your long term vision by your superior.

Dong tog fusen på bureauerne | Børsen

by Peter Engholm, 17.06.11 (Source)

Energikoncernen vil vælge nye bureauer ud fra et mix af tidligere cases, pris og team frem for løsningen af en opgave. DRRB bifalder tilgangen.

Interessen var ikke lille, men visse bureauer udtrykte en vis tilbageholdenhed, da Dong i sidste uge inviterede til prækvalifikation til udbuddet om reklamebudgettet på op mod 25 mio. kr. årligt. Enkelte bureauer holdt igen, fordi den egentlige pitch lå midt i sommerferien.

Fra spidse kommentarer til overraskelse

Da Bureaubiz omtalte, at valget ville komme til at stå mellem ialt 22 bureauer, produktionsselskaber og konstellationer fordelt på de 4 kategorier, trak det desuden en del spidse kommentarer.

Men de 22, der slap igennem prækvalifikationen, kommer ikke til at svede sommeren over med et strategisk og kreativt oplæg til Dong, for udbuddet bliver uden at skulle præstere en opgave.

"Vi vælger vores bureauer ud fra et mix af tidligere cases, priser og team. Det er, efter vores vurdering, den måde, vi får de bedst mulige partnere. Bureauerne vælger og præsenterer de cases, som de finder passer ind i vores univers. De har jo også dokumentation for, hvordan de har virket for kunden," siger Claus Nielsen, der er contract manager hos Dong.

Det mindsker umiddelbart ressourceforbruget i udbuddet ...

"Det handler for os om ikke at pålægge andre ekstra-arbejde, og det ville det være, hvis bureauerne skulle producere indhold til udbuddet. Men Dongs eget ressourceforbrug bliver ikke mindsket - vi kommer til at bruge den samme mængde tid på udbuddet, hvad enten vi skal kigge på en opgave skabt til formålet eller drøfte cases," siger Claus Nielsen.

Han tilføjer, at mixet af cases, priser og team vil indgå i en samlet vurdering, der officielt sigter mod at finde "det økonomisk mest fordelagtige" bureau.

At lade teamet veje så relativt tungt fordrer vel et kendskab til bureauerne ...

"Bureauerne skal - via omfattende underkriterier - beskrive baggrund og erfaring for de personer, de agter at vælge til at løfte Dong-opgaverne," siger Claus Nielsen.

Han oplyser, at Dong har allieret sig med Hestbæk Consult som "konsulent og sparringspartner".

"De har et ganske glimrende kendskab til bureauerne," tilføjer Claus Nielsen.

Hvor mange bureauer vil I vælge på baggrund af denne proces?

"Kodeordet i dette udbud er fleksibilitet - og fleksibiliteten dækker også over, at vi ikke har lagt os fast på forhånd. De bureauer, som vi ser kan løfte opgaven, bliver valgt. Om det bliver ét bureau pr. kategori eller flere, er ikke afgjort fra begyndelsen," siger Claus Nielsen.

Dongs udbud skiller sig ud på anden vis, idet selskabet har valgt at gøre filmproduktion til en selvstændig kategori - og her ønsker man bredere ekspertise end blot reklamefilm. Dermed deltager der også egentlige produktionsselskaber i udbuddet. Dong ønsker ikke at oplyse, hvor mange deltagere, der er valgt ud til de enkelte kategorier.

Mere positivt end brancheforening er vant til

Hos reklamebureauernes brancheforening, DRRB, har direktør Bjørn Karsholt beskæftiget sig med en større mængde offentlige udbud, og de bliver ofte ledsaget af knubbede ord. Men ikke denne gang.

"Det her lyder mere positivt, end vi er vant til. Der lægges ikke op til at levere et strategisk og kreativt oplæg, men dialog om bl.a. tidligere cases - og det lyder som en rigtig, rigtig god måde at køre et udbud på. Jeg tror faktisk, at de på denne måde finder de rigtige bureauer. Med den tilgang til udbuddet må man forvente, at udbyder-gruppen har et kendskab til bureauerne og til dét, der foregår på markedet," siger Bjørn Karsholt.

Kunder dropper lange bureaurelationer | Borsen

by Finn Graversen, 26.11.10 (Source)

At bygge et brand kræver en langsigtet og kontinuerlig indsats, så mon ikke en langvarig relation mellem bureau og kunde vil være god latin i den sammenhæng?

Helt sikkert, er der en del, der vil svare, og man har da også tidligere set mere konsensus om synspunktet. Men ser man på en statistik fra bureaukonsulenten, Hestbæk Consult, så ser det ikke ud til, at de nordiske annoncører mere tror så meget på behovet for langvarige relationer til deres bureauer.

I hvert fald viser tallene et entydigt fald i længden på samarbejderne.

Hestbæk Consult har i de sidste fire år spurgt ind til bureausamarbejder blandt de 1000 største annoncører i Norden, og opnået en respons på gennemsnitligt 21 pct.

Resultaterne viser en ret entydig tendens på længden af samarbejder:

• Under 1 år gamle samarbejder er fra 2007 til 2010 steget fra 1 til 5 pct.
• 1-2 år gamle samarbejder er steget fra 8 til 19 pct.
• 2-3 år gamle samarbejder er steget fra 12 til 32 pct.
• 3-5 år gamle samarbejder ligger på status quo - omkring 35 pct.
• Mere end 5 år gamle samarbejder er faldet fra 46 til 9 pct.

"Tendensen i tallene matcher meget godt min oplevelse af markedet. Der bliver kigget på strukturen af bureausamarbejder hos mange annoncører steder," siger Dan Hestbæk, som dog samtidig peger på, at tallene ikke nødvendigvis viser et egentligt bureauskift.

"De sidste 4 år, hvor vi har lavet analyser af de nordiske markeder, er der sket en ændring i samarbejdsformen, hvor annoncørerne i højere grad bruger bureauer på projektbasis. Når projektet er færdigt håndterer annoncørerne selv den videre proces, og når de så bliver spurgt, om længden på deres samarbejde med bureauet, svarer de med en kortere tidshorisont nej. Men de har ikke nødvendigvis valgt et andet bureau og kan sagtens vende tilbage til deres bureau, næste gang de skal have udført et projekt," siger Dan Hestbæk og fortsætter:

"Det er naturligvis tiderne, der er med til dette skifte, det er bestemt ikke hensigtsmæssigt hverken for annoncørerne og deres brands eller for bureauerne, at relationerne bliver kortere. Men vi ser samtidig en stor behovsændring med hensyn til bureauernes kompetencer fra annoncørernes side, og hér kan det være svært for nogle bureauer at være omstillingsparate. Det kan være med til at relationerne bliver kortere."

Bureauer har stort spild på offentlige udbud | Børsen

by Peter Engholm, 14-09-2010 (Source)

I 2008 brugte først 14, siden 31 bureauer ressourcer på at få lov til at byde ind på kampagneydelser hos Beskæftigelsesministeriet. 12 bureauer blev valgt, og de har siden brugt 100vis af timer – på tre projekter.

Det offentliges håndtering af kommunikationsydelser flyver jævnligt ind i tæt gang flak fra reklame- og PR-bureauerne. Det være sig SKI-aftaler, Radio- og TV-nævnets udbud om analogt stop og senest Center for Energibesparelser, der ikke havde åbnet for kampagne-energien de første otte måneder af kontrakten.

Nu følger så et udbud, der har været i gang i to år - ud af aftalens fire - og midtvejs-evalueringen er ikke positiv.

"Antallet af involverede bureauer er helt ude af porportioner," siger Jan Olsen, formand for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB).

Op mod 12 bureauer i dyst om hver opgave

Emnet er Beskæftigelsesministeriets EU-udbud og siden rammeaftale på kommunikations- og kampagneydelser. Her udfyldte først 14 bureauer materialet i et udbud, der siden måtte gå om, fordi der var fejl i udbudsproceduren. Det skræmte tilsyneladende ikke bureauerne, for ved gen-udbudet var 31 bureauer i spil. Efter at de havde budt ind, valgte ministeriet 12 bureauer ud.

Og på to år har Beskæftigelsesministeriet udbudt i alt tre projekter, som de 12 bureauerne har kunnet byde ind på.

"Først blev 14 bureauer til 31, og til sidst til 12. Men 12 bureauer er reelt ingen indsnævring af feltet. Der burde være valgt 3-4 stykker. Nu har et uforholdsmæssigt stort antal bureauer brugt ressourcer på at byde ind på tre ministerie-projekter, og ministeriet har brugt en stor mængde ressourcer - i hver enkelt konkurrence - på at håndtere de mange indsendelser fra bureauerne. Det er ressourcespild," siger Jan Olsen.

Bureauer anslår deres time-forbrug

Og ressourceforbruget hos bureauerne? Bureaubiz har skrevet til de 12 bureauer på rammeaftalen - og fået svar fra de 10 af dem.

Ikke lige detaljerede alle sammen - Bureaubiz bad, af ressourcehensyn, da også kun om et anslået timeforbrug - men et slag på tasken siger, at hvert deltagende bureau/konsortium har brugt i underkanten af 200 timer på det største af ministeriets tre projekter, og 100 timer i snit for hver for to øvrige projekter.

Det er ikke obligatorisk for bureauerne at byde ind på projekterne, men langt de fleste har deltaget i mindst to af projekterne - umiddelbart et fornuftigt træk, når nu hvert bureau/konsortium i snit har brugt alene 100 timer på at komme på rammeaftalen.

De foreløbig tre projekter er

• Seniortalent-kampagnen - udbudt i oktober 2008 med et budget på 4 mio. kr. Vundet og udført af Umloud Untd.
• Syg med job - udbudt i juni 2009 med et budget på 12 mio. kr.) Udført af Advice.
• Seniorpraksis Prisen 2009 - udbudt i august 2009 med et budget på 0,4 mio. kr. Det blev udført af Operate.

Dertil kommer, at styrelser og enheder under Beskæftigelsesministeriets kan benytte sig af rammeaftalen. Ministeriet har ikke selv overblik over, om det er sket. Men fra bureauerne lyder det, at Videnscenter for Arbejdsmiljø har udbudt et projekt: Fra stress til trivsel". Budgettet var på 1,5 mio. kr. og blev vundet af Recommended, Epinion og MEC - resultatet kan bl.a. ses på tv for tiden.

Har levet op til minimum-forventningerne

Beskæftigelsesministeriet lagde fra begyndelsen op til foreløbig tre kampagner til min. 20 mio. kr., og siden skulle følge flere andre opgaver inden for kampagner, kommunikationsrådgivning, web og informationsmateriale.

I dét lys kan man sige, at ministeriet indtil videre har levet op til minimums-forventningerne i form af de tre kampagner med et samlet budget på knap 16,5 mio. kr.

Men et fornuftigt udbud og en ditto rammeaftale er på ingen måde i hus, fordi der på to år er udbudt tre projekter.

Svært at gennemskue kvalitetsforskellen

Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult har håndteret en lang række bureaukonkurrencer for private virksomheder, både på dansk, nordisk og globalt plan. I lighed med Jan Olsen fremhæver bureaukonsulent det ressourcekrævende for alle parter i at være så mange bureauer om hver opgave.

"Det er ikke min fornemmelse, at offentlige indkøbere af kommunikationsydelser har en klar definition på de ønskede parametre - som bør kunne veksle afhængig af opgavens krav. Man forholder sig eksempelvis til timepris og omsætning, men jeg tvivler på, at offentlige indkøbere kan gennemskue kvalitetsforskellen fra bureau til bureau. Og man lærer ikke bureauerne at kende ved at invitere hele 12 ind til en kortvarig proces," siger Dan Hestbæk.

Godt samarbejde opstår ikke ved shopping

Hos DRRB slår Jan Olsen fast, at den bredt sonderende del af processen udelukkende bør være en indledende foreteelse.

"Det bedste samarbejde opstår ikke ved at shoppe rundt. Jo mere man taler med alle mulige, desto mere uklar risikerer man at blive. Fornuftig kommunikation opstår via fælles forståelse mellem kunden og bureauet - og udvikles også gennem kemi. Og dén del misser man fuldstændig ved at have så mange bureauer på sin rammeaftale," siger Jan Olsen.

Havde vi bare vidst...

Det offentlige er en stor kunde hos bureauerne, der helt naturligt ikke ønsker at udtale sig negativt om udbyderne. Men over for Bureaubiz udtrykker flere bureauer dog tilfredshed med, at emnet - offentlige udbud og rammeaftaler - bliver behandlet. Det er stærkt ressourcekrævende at få lov til at byde ind på offentlige kommunikationsprojekter, og som det lyder fra et af bureauerne:

"Hvis vi havde vidst, hvor lidt der kom ud af denne aftale, så havde vi ikke budt ind."

Vil indgå i branche-drøftelser med det offentlige

På spørgsmålet om, hvorvidt den konkrete sag giver anledning til en særlig indsats fra brancheforeningen, siger Jan Olsen:

"Vi arbejder hele tiden på at skabe gode samarbejdsrelationer mellem den offentlige sektor og kommunikations- og bureaubranchen. Jeg har ikke været bekendt med betingelserne i den konkrete sag, men den vil nu indgå i de diskussioner, vi har med de offentlige instanser, om at sikre en mere smidig indkøbsstruktur - til gavn ikke blot for bureauerne, men også for det offentlige."

Fætter BR vælger nyt bureau | Børsen

by Peter Engholm, 24-06-2010 (Source)

Top-Toy har afgjort sin konkurrence om kæderne BR og Toys’R’Us. Det hidtidige bureau, Brandhouse, har været dygtig til at kæmpe for sine detailkunder, men denne gang flytter budgettet.

Tre gange inden for kort tid har Brandhouse kæmpet om sine store detailkæder, og tre gange har man genvundet dem i konkurrencer - fjerde gang var imidlertid ikke lykkens gang.

Til gengæld fornægtede Advance's mangeårige samarbejde med Lego sig ikke, da fire bureauer dystede om et omfattende børnebudget på ikke færre end seks markeder.

Det drejer sig om konkurrencen om Top-Toy, der netop har fundet sin afgørelse til fordel for Advance.

Marginaler afgjorde finale mellem fire bureauer

Top-toy står for to de to kæder, BR og Toys'R'Us, på seks nordeuropæiske markeder. Muligheden for at vælge to bureauer - et til hver kæde - har været holdt åben.

Men beslutningen blev at placere begge kæder hos Advance.

"Alle fire bureauer i finalen gjorde et overordentligt godt indtryk, og det var reelt marginaler, der afgjorde valget til fordel for Advance," siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der var bureaukonsulent på opgaven med at gennemføre konkurrencen.

Børnekompetence vejede tungt

Han medgiver, at Advance's dybe kendskab til Lego - og til kommunikation til børn og forældre - spillede ind ved valget, men at det også var et forhold, der skulle afklares, førend Top-Toy traf sit valg.

"Advance har et stort team, der varetager Lego, og det bliver to seperate teams, der kommer til at tage sig af hhv. BR og Toys'R'Us. Det var vigtigt for både Lego og Top-Toy. Man overvejede desuden at vælge et bureau pr. kæde, men Advance udviste i sine præsentationer en klar forståelse for identitet og udfordringer - ikke kun fordelt på de to kæder, men også på de markeder, som de to kæder nu skal ud at markere sig på," siger Dan Hestbæk.

Lego sagde god for bureauets deltagelse

Hos Advance udtrykker kontaktdirektør Thomas Meng en glæde, der kan sidestilles med den, børn har ved at få gaver fra - nå-ja; BR og Toys'R'Us.

"Der er på alle måder er en ønskekunde. Vi fik vores deltagelse i pitchen clearet af Lego, og nu kan vi bringe vores børnekompetencer i spil. Samtidig kan vi trække på vores mangeårige retail erfaringer. Vores opgave bliver at differentiere og revitalisere de to brands mest muligt, og at sikre sammenhæng mellem hhv. Toys'R'Us og BR's løfte i markedet og den reelle leverance, som børn og voksne oplever i butikken." siger Thomas Meng.

Udover Brandhouse og Advance bestod finalefeltet af Halbye Kaag JWT og Kunde & Co. DDB Stockholm trådte ud af første fase af konkurrencen, og før den overhovedet kom i gang, var Saatchi & Saatchi ude til fordel for Kunde & Co.

Topchefer sætter sig på reklamebudgettet | Børsen

by Ayoe Maria Jurhagen, 12.05.10 (Source)

Marketing er rykket op på dags-ordenen. »En drøm er gået i opfyldelse,« jubler reklamedirektør. »Men på det helt forkerte grundlag,« mener international bureaumand

Nyheden kunne som udgangspunkt ikke være bedre: Meldinger fra en række højtplacerede danske og udenlandske branchefolk peger på, at topledelsen aldrig har været mere interesseret i marketing end nu.

Det kunne betyde, at flere års kamp for direktionens opmærksomhed endelig har båret frugt for såvel marketingdirektøren, som reklamemanden og mediaplanlæggeren.

Men spørgsmålet er, om de kommer til at nyde smagen. Det vender vi tilbage til om lidt.

I første omgang skal flaget hejses for en i princippet meget positiv udvikling. Det mener den adm. direktør fra et af landets førende reklamebureauer i hvert fald:

»Jeg har aldrig mødt så mange koncernchefer, som jeg har i 2010. De er inde over reklamebudgetterne i en grad, som jeg ikke har set før,« siger Bjarne Spellerberg fra Wibroe, Duckert & Partners.

»Det er klart, at en del af interessen nok skyldes en generel stram kontrol med alle omkostninger, men jeg har også en opfattelse af, at der generelt er stigende erkendelse på topplan af, hvor vigtig marketing er for at komme videre fra krisen og vinde markedsandele,« lyder det fra direktøren.

Den øgede opmærksomhed er et fænomen, der ikke blot ses i Danmark, men over hele verden, fortæller en af de få danskere, der forhandler mediebudgetter på globalt plan, Johan Boserup fra mediebureauet OMD i London:

»Der er sket et kæmpe skifte. Vi har meget længe forsøgt at få foretræde for direktøren, nu er det rent faktisk lykkes,« siger den globale trading director, som både møder flere adm. direktører og økonomidirektører til kundemøderne end tidligere.

Bittersød triumf

Men i modsætning til Bjarne Spellerberg synes Johan Boserup ikke, at triumfen er helt så sød, som han havde forestillet sig:

»Det er jo et dybfølt ønske, der er gået i opfyldelse, men det er på en måde sket på det helt forkerte grundlag.«

Direktørerne får nemlig ofte følgeskab af en mindre hær af forhandlingsspecialister fra indkøbsafdelingen – også kaldet procurementafdelingen – og deres opmærksomhed kredser sjældent om nye investeringer, men snarere om mulige besparelser i marketingbudgettet, påpeger han.

En betragtning som går igen hos bureauvalgskonsulenten Dan Hestbæk, som rådgiver nogle af landets største annoncører:

»Der er en klar tendens til, at sourcing-folk kommer ind over forhandlingerne for at presse prisen ned og skabe så meget værdi som muligt,« siger ejeren af Hestbæk Consult.

Han mener dog, at centraliseringen af marketingfunktionen er midlertidig:

»Jeg tror, det er en krisetrend. Om tre-fire år vil vi se en decentralisering igen,« siger Dan Hestbæk.

Det er man til gengæld ikke så sikker på hos en af de virksomheder, som netop er begyndt at gøre mere brug af blandt andet sourcingafdelingen i løbet af det seneste år:

»Marketing er ved at forankre sig et andet sted i organisationen, og det er blandt andet fordi, der stilles nye krav. Vi skal påvise, at alle de penge, der bliver investeret i f.eks. tv-reklamer, også giver afkast i den anden ende,« siger Tomas Pietrangeli, marketingdirektør i TDC.

Og det vækker en smule bekymring hos Johan Boserup i London:

»Det er som udgangspunkt positivt, at marketingafdelingen får mere fokus på effekt og bundlinje, men det er en hårfin balance. Dem, der tror, at hele værdien af marketing kan gøres op i kroner og øre, tager fejl,« siger Boserup.

Han frygter, at innovationen udebliver.

»Det er farligt, hvis man eksempelvis ikke tør investere i socia le medier, fordi man ikke på forhånd ved, om afkastet vil være 10 eller 12 pct.«

Tomas Pietrangeli mener dog ikke, at der er grund til bekymring.

»Jeg ser det anderledes. Jeg mener, at et skarpere fokus på effekt vil starte en positiv spiral. For jo mere vi kan dokumentere, at markedsføring virker, jo flere investeringer vil der blive foretaget på længere sigt,« siger TDC’s marketingdirektør.

Jesper Kunde kommer i fornemt selskab | Børsen

by Finn Graversen, 25.03.10 (Source)

Han bliver ene om at repræsentere danske bureauer, når alverdens bureaukonsulenter mødes i København.

Bureaukonsulenter er et ombejlet folkefærd, der lever af at hjælpe annoncører med at vælge bureaupartnere.

Derfor er der få bureau-chefer, der siger nej til en invitation om at møde dem, når de mødes to gange om året: en gang om efteråret til World Summit i New York og om foråret skiftende steder i Europa.

I sidste halvdel af april kommer konsulenterne til København og Malmø, og det giver mulighed for at præsentere danske og svenske bureauer.

Der bliver dog kun tale om et enkelt dansk bureau. Jesper Kunde har fået en time til at præsentere sig selv og hans bureaus filosofi over for den eksklusive kreds.

Danske Hestbæk Consult er ene om at repræsentere Norden på mødet, men de har ikke haft noget med tilrettelæggelsen af programmet at gøre.

"Men jeg synes, det er utroligt glædeligt, at Adforum har valgt at bevæge sig væk fra London, Amsterdam eller Paris og komme til København, siger Dan Hestbæk og tilføjer:

"Der kommer omkring 30 konsulenter fra hele verden, så Jesper Kunde får en fantastisk mulighed for at præsentere sig over for et stort marked."

Jesper Kunde er på dagsordenen som den første ved konferencens start.

Aftenen forinden har de lyttet til Grey Worldwide's EMEA-chef, David Patton, der også er vært for middagen.

Bestyrelsesformand Chuck Porter fra et af verdens hippeste bureauer, amerikanske Crispin Porter + Bogusky, er en anden af notabiliteterne, der møder op.

Bureauet har købt det svenske bureau, Daddy, og gjort det til nordisk repræsentant for Crispin Porter + Bogusky, og Chuck Porter får både fem kvarter og værtsrollen for middagen til at sælge sig selv og hans bureau.

Programmet rummer også præsentation af det svenske bureau Jung von Matt. Desuden får de to svenske web-bureauer, North Kingdom og Perfect Fools bl.a. sammen med hollandske Amsterdam Worldwide hver en halv time til en såkaldt speed-dating seance.

Blandt øvrige internationale topfolk kommer Saatchi & Saatchi's topchef, Kevin Roberts og strategisk direktør hos McCann Worldgroup, Lee Daley til København/Malmø.

Stor bureaukonkurrence i gang hos TOP-TOY | Børsen

by Finn Graversen, 24.03.10 (Source)

Konkurrencen gælder både BR og Toys’R’Us på alle markeder, og de første indledende øvelser med udvælgelse af bureauer er sat i gang.

Fætter BR bliver en ombejlet herre i den danske reklamebranche i den kommende tid. 4-5 bureauer kommer nemlig til at kæmpe om virksomhedens samlede internationale reklamebudget.

Eller for at være mere præcis: Det er Top-Toy, som har sat gang i en bureaukonkurrence omfattende kæderne BR ("Fætter" forsvandt, da kæden bredte sig ud på flere markeder) og Toys'R'Us på alle markeder, hvor de er til stede.

Der er således tale om et betydeligt budget, som indtil nu har ligget hos Brandhouse.

"Der er dog på ingen måde tale om utilfredshed med Brandhouse, som er eneste sikre deltager i konkurrencen", siger marketingdirektør, Morten Boye.

Baggrunden for konkurrencen skal findes to steder. Top Toy ønsker en skarpere positionering af BR og Toys'R'Us samt en klarere differentiering mellem de to kæder.

"Hertil kommer, at vi indtil nu har været meget styret af vores kataloger suppleret med tv-spot. Sammen med vores mediabureau, OMD, diskuterer vi, hvordan vi får sat en bredere palette af medier i spil. Vi skal have bragt vores reklamebureau ind som en aktiv del af denne proces", siger Morten Boye og fortsætter:

"Vi har indtil nu brugt Brandhouse primært til kommunikations-eksekvering, og mindre til strategisk og taktisk sparring. Vi syntes derfor, at tidspunktet var rigtigt til at stikke en finger i jorden og få afdækket, om vi har det rigtige reklamebureau".

Top Toy har valgt at hyre Hestbæk Consult til at hjælpe med at gennemføre konkurrencen.

"Vi vil gerne gøre dette så professionelt som muligt og sikre, at tingene bliver håndteret korrekt. Desuden vil vi gerne udfordres på vores brief og endelig hjælper Hestbæk Consult os med at varetage en række opgaver, som ellers ville være meget tidskrævende for os selv at stå for", siger Morten Boye.

Lige nu er der udarbejdet en bruttoliste, som Hestbæk Consult arbejder igennem til en lidt mindre bruttoliste, hvorfra der udvælges 4-5 bureauer, som får en brief på både BR og Toys'R'Us.

"For os vil det være en fordel at have kun et bureau, men der kan blive tale om at placere de to kæder på hver sit bureau, hvis det viser sig at være den rigtige løsning i forhold til at sikre den ønskede differentiering", siger Morten Boye.

Der bliver tale om et centralt styret budget ud af Danmark på begge kæder, og derfor bliver der tale om et lead-agency. Det er ikke et krav, at der er tale om et bureau i et netværk, men bureauerne skal kunne dokumentere, at de har repræsentation på hver af markederne, som kan bidrage med lokal indsigt og over tid også opbygge kompetencer og viden om legetøjsmarkedet.

BR er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, mens Top-Toy står for Toys'R'Us i alle de nordiske lande incl. Island - men ikke i Tyskland.

Planen er, at konkurrencen er afsluttet inden sommerferien.

Fire bureaugrupper skal kæmpe om Nordea | Børsen

by Finn Graversen, 08-03-2010 (Source)

Bates Y&R er umættelig og skal også deltage i konkurrencen om Nordeas nordiske budget mod tre andre konstellationer. Robert/Boisen skal udfordre netværksbureauerne.

Tre af de konstellationer, der nu skal kæmpe om Nordea's nordiske budget, er lige efter bogen. De er sammensat af bureauer inden for samme netværk eller i hvert fald samme ejere.

Til gengæld skiller den fjerde sig ud. Den består af fire lokale bureauer, der har fundet sammen. Fra Danmark deltager Robert/Boisen & Likeminded, mens Dynamo fra Finland, Jung von Matt Strömmen fra Sverige og Kitchen i Norge er de tre andre.

Samlet nordisk løsning

"Der er ingen tvivl om, at vi skal have en samlet kommunikationsplatform for Norden - ikke en kampagne for hvert land", siger marketing director Nanna Baht-Hagen, der har ansvar for processen.

"Derfor har vi også lagt vægt på, at bureauerne skal kunne arbejde sammen, og det bliver en af opgaverne for denne konstellation at overbevise os om i konkurrencen. På den anden side syntes vi, det ville være godt med noget variation i feltet, og konstellationen ville ikke være med, hvis ikke vi troede på, at den kan magte opgaven".

Umættelige Bates

De tre andre konstellationer er

• DDB i alle fire lande
• WatersWidgren TBWA i Sverige sammen med TBWA i Finland og Norge samt BBDO i Danmark
• Bates Y&R i Danmark sammen med Bates United i Norge, Stenström Red Cell i Sverige og Wunderman Y&R i Finland

At BBDO i Danmark er med i stedet for TBWA skyldes, at bureauets danske afdeling har Totalkredit. Men begge bureauer indgår i Omnicom.

Bates Y&R er tilsyneladende umættelig. Bureauet har netop vundet både Trygvesta og PBS, og har temmelig travlt allerede nu.

Konkurrenter kender hinanden

Med Robert/Boisen med i konkurrencen kommer Bates og Robert/Boisen endnu engang til at dyste. Robert/Boisen var med lige til det sidste i Trygvesta og vedholdende historier fortæller, at bureauet faktisk var udpeget som vinder, da det af en eller anden grund blev besluttet at fortsætte konkurrencen.

Robert/Boisen var også med, da Bates vandt Telenor.

Definitivt farvel til Nordeas nuværende bureau

Med udvælgelsen af disse fire konstellationer betyder det et endeligt farvel til Lowe Friends, der har håndteret Nordea i Danmark.

"Vi har været rigtig godt tilfredse med Lowe, men WatersWidgren er nu vores eksisterende lead-bureau, og det har været op til dette bureau at sætte det hold, der skal deltage i konkurrencen", siger Nanna Baht-Hagen.

Nordea har valgt at alliere sig med Hestbæk Consult til gennemførelsen af konkurrencen.

Vestas vælger bæredygtigt bureau til globalt budget | Børsen

by Peter Engholm, 03.11.09 (Source)

Bureaukonkurrencen om Vestas’ globale budget er afgjort, og bureau og kunde er som skabt for hinanden.

Der er blevet sat navn på vinderen af Vestas' globale budget til en værdi af 500 mio. kr.

Saatchi & Saatchi S bliver vindmølle-koncernens nye leadbureau - ja, det første bureau på det niveau nogensinde. S'et i Saatchi-bureauet står for Sustainability - bæredygtighed - så bureauets udgangspunkt og markedstilgang må siges at være så tæt op af kundens som tænkes kan.

Bureaubiz fortalte for godt en måned siden, at bureauerne i konkurrencen - foruden Saatchi & Saatchi S - var Euro RSCG, Naked og Y&R Brands. Den internationale fokus blev understreget af, at ingen danske bureauer var direkte involveret i konkurrencen, om end Nakeds danske afdeling spillede en aktiv rolle i konkurrencen.

Det er britiske Campaign, der kan berette om vinderen - og om et reelt dansk islæt, idet processen i bureaukonkurrencen har været ledet af bureaukonsulenterne i Hestbæk Consult.

Naked blev ifølge Campaign slået i finalen, mens Euro RSCG New York og Y&R Brands røg ud i en tidligere runde.

Kasper Jönsson Granat, der er project manager, strategy & planning, i Vestas, sagde tidligere til Bureaubiz om konkurrencen:

"Vinderen vil i partnerskab med Vestas' globale marketing organisation komme til at fungere som lead-bureau for tilrettelæggelsen af Vestas' markedsføring. Det kommer til at ske i samarbejde med en række bureauer, som er stærke i specifikke discipliner så som 1:1, digital, event, medie - afhængigt af behov".

Saatchi & Saatchi Sustainability blev i konkurrencen støttet af Publicis Dialog og Publicis Modem - og vil også efterfølgende trække på bureauer inden for Saatchi & Saatchi-familien og for Publicis netværket.

Vinderen er et lille bureau med kontor i San Francisco og New York, men har inden for de seneste måneder også etableret sig i London. Og mon ikke et kontor placeret centralt i Asien følger efter, al den stund at aktiviteterne ifølge Campaign bliver fordelt mellem Europa, USA og Asien.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar til bureaukonkurrencen fra Kasper Jönsson Granat, Vestas.

Globalt bureau-topmøde i København | Børsen

by Peter Engholm, 20.10.09 (Source)

AdForum Summit er mødestedet for topfolk i de globale netværk og for bureaukonsulenter, der står for op mod 500 globale pitches årligt.

AdForum samler to gange om året bureaukonsulenter og bureauernes topledelser til et topmøde. Hvert år i oktober sker det i New York. Om foråret sker det i Europa, og i 2010 bliver København for første gang nogen sinde værtsby.

"Hvert år i april afholder AdForum summit i Europa. Det har været i London, Paris og Amsterdam, men næste gang - den 14.-16. april lyder meldingen - bliver det i København," siger bureaukonsulent Dan Hestbæk, adm. direktør i Hestbæk Consult, der deltog i NY-topmødet for fjerde gang.

På det netop afholdte topmøde i New York, hvor ledere og profiler fra 36 bureauer- og netværk præsenterede sig, var København et gennemgående tema.

"København blev nævnt i forbindelse med klima-konferencen og Hopenhagen-projektet og som symbol på bæredygtighed. En del af den indledende øvelse - erkendte flere af talerne - bestod i at identificere byen, men da AdForum og bureaukonsulenterne skulle drøfte, hvor i Europa man skulle holde næste topmøde, så var svaret København," siger bureaukonsulent Dan Hestbæk.

Når ledere fra de globale netværk gør deres hoser grønne over for konsulenterne, skyldes det ikke, at de savner andet at lave - forklaringen er, at der kan være god forretning i at gøre det. De 30 bureaukonsulenter, der senest deltog på topmødet, står for 400-500 globale pitches årligt, oplyser Dan Hestbæk, der med Hestbæk Consult selv afvikler omkring 15 nordiske og globale pitches om året, bl.a. som bureaukonsulent på Vestas globale pitch samt på koncernens bureaustruktur.

Som nævnt står København som et symbol, og det vil sandsynligvis også blot være på symbolplanet, at København slår igennem som værtsby. Dan Hestbæk forventer ikke, at AdForum vil ændre stort i mødestrukturen, blot fordi topmødet holdes i København.

"Det vil fortsat være personer som Sir Martin Sorrel, der giver WPP-synet på verden her og nu - denne gang i København i stedet for London. Hvis lokale bureauer bliver inviteret af AdForum, så sker det ud fra, hvordan deres arbejde kan bruges i et større perspektiv. Det udelukker naturligvis ikke hot shops, og her kunne jeg godt forestille mig, at vi eksempelvis involverer svenske digitalbureauer, som repræsenterer revolutionen inden for denne type bureau," siger Dan Hestbæk, der også er formand for "Association of Nordic Agency Consultants", der er sammenslutningen af nordiske bureaukonsulenter.

Bureauer skal performe sig til lønnen | Børsen

by Ayoe Maria Jurhagen, 12.08.09 (Source)

En aflønningsmetode, der hidtil har været mest udbredt i USA, er nu ved at vinde indpas i Danmark. Performance-relateret aflønning, PRA, hvor annoncører betaler reklamebureauer efter, hvor godt de præsterer på en række områder, er langt fra noget nyt fænomen, men i Danmark er bureauerne primært vante med faste priser på en opgave eller timebetaling.

Nu har en kombination af lavvande i marketingbudgetterne og bedre mulighed for effektmåling imidlertid fået både annoncørernes og bureauernes øjne op for nye måder at afregne på, fortæller Dan Hestbæk, der rådgiver annoncører om, hvor og hvordan de får mest for reklamepengene.

»PRA er ikke særlig dansk, men det er alligevel ved at vinde frem herhjemme, og mange af de kunder, vi taler med, kunne godt tænke sig at bruge det mere i samarbejdet med reklamebureauerne,« siger den adm. direktør i Hestbæk Consult, der har to forklaringer på udviklingen.

»Dels er annoncørernes budgetter pressede under krisen, hvorfor de gerne vil sikre sig maksimal value for money, men det hænger måske i endnu højere grad sammen med, at den teknologiske udvikling har åbnet for en lang række metoder til at måle effekt.«

Hos reklamebureauet Saatchi & Saatchi nikker den adm. direktør genkendende til tendensen.

»Vi oplever en stigende interesse fra kunderne for performanceaftaler, og vi har selv gode erfaringer med dem,« siger Thomas Falck.

Med PRA kan man opstille en række mål inden for både »hårde værdier«, som eksempelvis hvor meget salg en kampagne genererer, eller hvor meget kundens markedsandel vokser, og inden for »bløde værdier«, hvor man blandt andet kan måle på annoncørens tilfredshed med samarbejdet med reklamebureauet. Hvis bureauet overpræsterer, kan aftalen betyde en merindtægt, mens en underpræstation kan medføre, at bureauet eksempelvis kun modtager 80 pct. af det oprindelige budget.

Dan Hestbæk vurderer, at det i dag kun er omkring hver tiende af annoncørerne i top 100, der benytter sig af PRA-aftaler – blandt andet fordi mange mangler viden om, hvordan man skruer PRA-aftaler sammen. Men han forventer, at tendensen vil brede sig i de kommende år, og det er kun positivt, mener han.

»Det er mere fair for begge parter, at man vinder sammen og taber sammen. Det er enormt motiverende, og særligt når man arbejder med kreative bureauer, der ofte kan blive lidt metaltrætte i et forløb, kan det have en rigtig god effekt at knytte aflønning op på performance.«

Hos Saatchi & Saatchi fortæller Thomas Falck, at bureauet ofte selv foreslår kunden en perfomanceaftale.

»Men der skal være en upside i det for os, og vi vil ikke handle på hele budgettet. Det er et spørgsmål, om hvem der vil tage risikoen, og man skal tro så meget på sig selv, at man tør at satse en del af sine indtægter,« tilføjer reklamedirektøren.

Nervøsitet i reklametoppen oven på vækstfest | Børsen

by Ayoe Maria Jurhagen, 03.06.09 (Source)

Selvom annonceomsætningen faldt i 2008, voksede fire ud af seks af landets største reklamebureauer, og bundlinjen blev samlet set fordoblet. Men der er ingen grund til at fejre, lyder det fra flere direktører, der venter voldsom tilbagegang i år.

Under andre omstændigheder ville der være champagnepropper og festfyrværkeri i luften i toppen af den danske reklamebranche: Fire ud af seks af landets største reklamebureauer øgede omsætningen i regnskabsåret 2008, og bundlinjen blev samlet set fordoblet.

Det viser en sammenligning, som Børsen har foretaget af de regnskaber, der indtil nu er aflagt.

Samlet set er bruttoavancen godt nok gået tilbage med 4 pct., men det skyldes en markant lavere omsætning i Wibroe, Duckert & Partners, der solgte Adpeople fra sidste sommer.

Ser man på de øvrige fem selskaber er bruttoavancen steget med 8 pct., og flytter man blikket til bundlinjen tegner der sig – både med og uden Partners – en stigning på næsten 100 pct.

Det er et markant resultat i et år, hvor annonceomsætningen faldt med 2,5 pct. ifølge den nyligt offentliggjorte Reklameforbrugsundersøgelse.

Men der er intet at fejre, fastslår en af feltets frontløbere, som ellers kan fremvise tocifret vækst på bundlinjen.

»Jo, hvis den var fortsat, men det er den jo ikke,« vurderer Jesper Kunde fra Kunde & Co.

Hos Recommended, der øgede bruttoavancen og årsresultatet med henholdsvis 17 og 4 pct., er begejstringen også afmålt.

»Nej, vi har nok ikke fejret det, som vi har haft tradition for at fejre alt muligt andet. Vi er lidt forsigtige lige nu,« lyder det fra adm. direktør, Jørgen Blauert.

Allerede i fjerde kvartal mærkede flere af de store bureauer en alvorlig neddrosling af reklamebudgetterne hos annoncørerne, og ifølge Jan Duckert fra Wibroe, Duckert & Partners, har afmatningen bidt sig godt og grundig fast i 2009.

»Annoncørerne vil gerne se nogle sprøde ideer til meget billige penge og efterspørger eksempelvis flere virale kampagner. Men det giver ikke meget smør på brødet,« siger medejeren og formanden, der nåede et rekordresultat i 2008 som følge af salget af Adpeople, men samtidig måtte se driftsindtjeningen falde med næsten to tredjedele.

Jan Duckert venter nu ingen bedringer i markedet før midten af 2010 og har derfor heller ingen forhåbninger om vækst i år.

»Vi har valgt at holde på vores folk, så derfor vil nettoresultatet også være påvirket i 2009. Vi vil dog under alle omstændigheder være i plus,« lover han.

Hos Kunde & Co har medarbejderne allerede været igennem to sparerunder, men det redder ikke virksomheden fra tilbagegang i år, lyder det fra direktøren, der heller ikke er optimistisk på kollegernes vegne.

»Der bliver et endnu større fald i år, end der var vækst sidste år,« siger Jesper Kunde, der vil betegne det som fantastisk, hvis bureauet kan lande bare halvdelen af overskuddet fra sidste år i 2009. Han vil dog hellere nøjes med et væsentlig mindre overskud end finde sparekniven frem igen.

»Men smertegrænsen er trods alt, at vi har overskud.«

Hos Recommended føler Jørgen Blauert sig først for alvor ramt af krisen i andet kvartal i år, og derfor satser han på at holde niveauet fra sidste år.

»Men der bliver ingen vækst,« tilføjer han.

Hos konsulentvirksomheden Hestbæk Consult, der rådgiver annoncørerne om valg af bureauer, påpeger direktør Dan Hestbæk, imidlertid, at de store bureauer er dem, der får mindst grund til at klynke i 2009.

»Den allokering af reklamemidler, der sker i krisetider, er næsten altid til fordel for de store bureauer. De har desuden alle været igennem kriser før og har sandsynligvis nået at tilpasse forretningen hurtigere og mere effektivt end de små,« siger Dan Hestbæk, der kalder 2009 for »dødsåret«.

Han anerkender dog, at reklametoppen også har fået kam til sit hår. Det har man allerede set tydelige tegn på i foråret, mener han.

»Der bliver kæmpet mere for kunderne nu. Også hos Partners, der mod sædvane er begyndt at deltage i bureaukonkurrencer. Det udtrykker jo en fornyet aggressivitet.«

Nordiske bureausamarbejder er de korteste i Europa | Børsen

by Finn Graversen, 12.03.09 (Source)

Gennemsnitslængden i Sverige er lige over 3 år, mens den i f.eks. England er 6 år. I Danmark vurderes tallet at være tættere på det svenske.

Lange samarbejder mellem bureauer og deres kunder er en dyd og har skabt mange stærke brands. Men hvis danske bureauer sidder med følelsen af, at kunderne bliver mindre loyale og utålmodige, så er det nok ikke forkert.

I hvert fald ikke hvis man sørger den svenske bureau-konsulent, Niels Welinder. Og han mener ikke, at det nødvendigvis er en generel international trend. Tværtimod.

"Gennemsnitslængden på et bureausamarbejde i Sverige er 3,1 år, og det er for lidt. Det er det korteste i Europa, og i f.eks. England er gennemsnitslængden 6 år", siger Niels Welinder.

Den danske konsulent, Dan Hestbæk vurderer, at de danske tal er tættere på de svenske end de engelske.

"De nordiske bureauer har ikke den samme professionalisme i serviceringen af kunder og fokuseringen på kundetilfredshed, som man oplever i f.eks. England og USA, og det kan være en af årsagerne", siger Dan Hestbæk.

Bureaukonsulenter er typisk kendt for at hjælpe kunder med at finde nye bureauer, men Niels Welinder peger på, at de lige så vel kan bruges til at hjælpe med at få et samarbejde, der er kørt skævt, til at fungere. Han peger desuden på, at det i andre europæiske lande er langt mere almindeligt at anvende bureaukonsulenter. I f.eks. Tyskland er konsulenter involveret i 95 pct. af alle bureaukonkurrencer, mens det i Sverige kun er 5 pct.

Han er en af tre svenske bureaukonsulenter, og to af dem var i sidste uge på besøg i Danmark sammen med den finske konsulent, Tuuli Kahma. Dan Hestbæk var vært og havde arrangeret et program, hvor konsulenterne mødte Kunde & Co, Creuna og Publicis Reputation.

Tre meget forskellige typer bureauer, hvor de to svenskere specielt hæftede sig ved Kunde & Co.

"Det slog mig, at Jesper Kunde næsten udelukkende talte om strategi. Vi har ikke mange bureauer, der ligner Kunde & Co i Sverige, og jeg kan godt se han pointe med at sikre hele processen. Men generelt er svenske annoncører meget tilbageholdende over for bureauer, der ikke har fokus nok på kreativitet", siger Bo Seifert.

Ny aftale kan gøre offentlig kommunikation til grød | Børsen

by Peter Engholm, 05.03.09 (Source)

Pris og kvalitet følges ikke nødvendigvis ad, når SKI udvælger reklame- og PR-bureauer. Og en forventning om høj kvalitet-lav pris kan virke fordærvende i et kunde-bureau samarbejde.

258 bureaunavne blev sorteret fra, da Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) godkendte virksomheder til rammeaftalen inden for PR- og kommunikation, reklamebureauydelser og visuel kommunikation og -identitet.

Nu reagerer bureauerne på afslagene - ikke med glade pressemeddelelser, sådan som flere af de godkendte bureauer har udsendt - men med undren over begrundelsen, som SKI har givet, og over udsigten til de kommende års offentlig kommunikation.

Bureaubiz har set flere eksempler på bureauer, der er blevet placeret i den bedste 1/5, hvad angår kompetencer, og den dårligste 1/5, hvad angår pris. Og dette mix bringer ikke bureauer i betragtning, for prisen, inkl. rabat, vægter 50 pct. i bedømmelsen og kompetence (inkl. cv) andre 50 pct.

"Begrundelsen understreger det paradoksale i, at pris og kvalitet ikke følges ad. Hvis timepris var et udtryk for at passe et skrivebord i otte timer, så o.k., men her taler vi om at udvikle noget, hvor effekt og resultater burde være i fokus," siger Michael Sølling, adm. direktør i Sunrise, og uddyber:

"Samtidig er 25 bureauer udvalgt på samme kriterier. Billigt og samme kvalitet. Det offentlige får, hvad det betaler for - og det er meget nemt grød. Man kunne have ønsket sig en differentieret løsning, der åbnede op for, at det offentlige fik mulighed for i nogle sammenhænge at købe den simple eksekvering og i andre sammenhænge kvalitetsvaren til den højere, men stadig fornuftig pris. I stedet får man nu alene en liste afbureauer, der i snit har klaret sig hæderligt i evalueringen," siger Michael Sølling.

Måden, bureauerne vægtes på, har ligget fast fra starten, og Michael Sølling mener da også, at de vragede bureauer burde have forudset konsekvensen.

"Men skulle vi have sat vores timepriser ned til det halve bare at komme i betragtning? Det er jo helt sort! Den væsentlige diskussion lige nu må i stedet dreje sig om den kommunikation, som det offentlige køber - og skal stå for. SKI har ikke ligefrem leveret en liste, der lugter af Advertising Effectiveness Award - og 9 ud af 10 bureauer er ukendte, også hvad angår med offentlig kommunikation," siger Michael Sølling og stiller spørgsmålet:

"Hvor går de offentlige reklamekøbere hen, som ønsker spidskompetencen i en over-kommunikeret verden? Og som har lyst til at stikke ud? Og med stor vægt alene på pris og rabat, så risikerer det offentlige at hælde mere til bare at kommunikere - og så er samvittigheden måske i orden for nogen, men får de budskabet igennem?," spørger Michael Sølling.

En bureauleder har til Bureaubiz oplyst, at man "skar toppen af sine priser" - en beskæring på 25 pct. - fordi man gerne ville i betragtning. Vedkommende talte med en anden bureauleder, der var gået endnu længere ned i timepris, uden at det gjorde nogen forskel: Begge bureauer havnede i den dårligste 1/5 vurderet på prisen.

Til gengæld kunne Guava Communications adm. direktør Jacob Nyborg i går meddele Markedsføring, at "vi er blevet placeret blandt den bedste femtedel på kompetencer, og i midten af gruppen på rabat og pris."

Men en aftale, der vægter pris så tungt, er ikke befordrende for forholdet kunde-bureau, mener adm. direktør Dan Hestbæk, Hestbæk Consult. Virksomheden rådgiver ikke blot annoncører i at finde nye bureauer, men gennemgår også - via det omfattende evalueringsværktøj Hainsight - eksisterende kunde-bureau forhold.

"Budskabet i SKIs rammeaftale om gennemsigtighed og benchmarking er sundt. Men når vi analyserer et samarbejde, så ser vi ofte, at hvis en kunde er utilfreds med produktet - altså bureauets arbejde - så skyldes det ofte, at man har presset prisen over tid. Og en forventning om sammenhæng mellem lav pris og høj kvalitet kan i længden være fordærvende," siger Dan Hestbæk.

Han hæfter sig ved en formulering på SKIs hjemmeside: "Hvis dit budget er meget stort, eller du har helt særlige behov, har du også mulighed for at lave dit eget miniudbud gennem rammeaftalen for at skærpe prisen yderligere."

"Bureauet har sænket priserne, givet rabatter ... og går dernæst i udbud, hvor det forventes, at man sænker prisen yderligere. Bureauer, der går igennem dette, er enten meget sultne eller har apparatet til at tackle den type udbud. Man skal i den forbindelse huske på, at et miniudbud godt kan kræve en 40 siders besvarelse fra bureauet. Det er ressourcetungt," siger Dan Hestbæk.

Elendig planlægning i reklamebranchen- og PR branchen | Børsen

by Michael Solgaard, 12.11.08

Ny analyse viser, at hele 75 pct. af alle reklame- og PR-bureauer kun formår at planlægge medarbejdernes tid en måned ud i fremtiden. Det påvirker både indtjeningen og stressniveauet, lyder dommen

Medarbejderne er reklame- og PR-bureauernes vigtigste ressource, og dermed er en optimering af deres tid og kompetencer altafgørende for succes.

Ingen i bureaubranchen er uenige i ovenstående udsagn, men alligevel viser en ny analyse fra Maconomy, at hele 75 pct. af bureauerne kun formår at planlægge medarbejdernes tid en måned ud i fremtiden. Det er klart dårligere end andre typer af konsulentvirksomheder – og paradoksalt, da op mod 85 pct. af bureauerne, ifølge tal fra bureaukonsulent Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, faktisk registrerer medarbejdernes timer på diverse job – blandt andet som dokumentation over for kunderne – og dermed har lavet forarbejdet.

»I en periode med højkonjunktur er det måske i orden ikke at have fokus på struktureret ressourcestyring, men i en begyndende lavkonjunktur bliver det svært at drive en profi - tabel virksomhed uden effektiv ressourcestyring,« siger Claus Thorsgaard, COO hos Maconomy, der står bag undersøgelsen. Han har spurgt cirka 80 konsulentvirksomheder, heraf 20 reklame- og PR-bureauer, om deres brug af ressourcestyring og noterer sig med interesse – da Maconomy lever af at sælge ressourcestyringsværktøjer – at kommunikationsbranchen er særlig dårlig til ressourceplanlægning.

»Bureauernes eneste ressource er medarbejderne, så det er afgørende at optimere deres arbejdsgange og tid på de enkelte opgaver. Det nytter f.eks. ikke noget, at medarbejderne i en afdeling sidder på bænken, mens de i en anden skriger på arbejdskraft,« uddyber Claus Thorsgaard.

Han mener, at bureauerne som minimum bør have tre måneders horisont i deres planlægning.

»Så kan de nå at reagere på svigtende salg og kunder, der forlader butikken. Og så kan de også opnå bedre jobtilfredshed, når medarbejderne får mindre stress.«

Klar indtjeningsforbedring

At bedre planlægning kan være forskellen på liv og død, underskud og overskud, i reklamebranchen, er Karsten Koed, adm. direktør i Gorm Larsen & Partners, enig i. Han begyndte den svære ressourcestyring for otte år siden og kan se en indtjeningsforbedring på op til 30 pct. på de projekter, hvor han rammer den rette ressourcefordeling.

»Min erfaring er, at god ressourceplanlægning er utrolig svær i vores deadline-industri, men at det er afgørende for vores bundlinje. Der er store forskelle på, hvad vi tjener på et projekt, og stram styring er her en væsentlig parameter,« lyder det fra Karsten Koed, der kalder god ressourcestyring en rejse, hvor man sandsynligvis aldrig bliver god nok.

Han suppleres af Kim Jong Andersen, kundedirektør i Hellogroup, der er et af branchens hurtigst voksende bureauer med nu 70 medarbejdere:

»Branchen er ikke særlig gode til planlægning, og det handler om, at forretningen er baseret på projektsalg, hvor man sidder og venter på kundens brief. En af årsagerne til vores succes er netop, at vi har gjort op med den gamle forretningsmodel. Vi gør en dyd ud af at planlægge bedre og prøver sammen med kunden at kigge mere end en måned frem.«

Rullende planlægning

Kim Jong Andersen påpeger, at det måske har været lettere i den digitale verden at langtidsplanlægge, fordi projekterne typisk har været længere. Men samtidig lægger han vægt på, at hele organisationen er opdraget til at tænke langsigtet.

»Vi kører rullende tremåneders- planlægning, og hver 14. dag laver jeg nøgletalsanalyser. Det gælder om hele tiden at have overblik og kontrol.«

Hos brancheforeningen DRRB erkender formanden Jan Olsen, at branchen kan blive bedre til ressourceplanlægning, men han mener ikke, at kommunikationsbranchen er dårligere end andre konsulentvirksomheder til disciplinen:

»At vi ikke ser længere end en måned frem, afspejler branchens struktur og kunderelationer. Vi lever i en meget mere omskiftelig verden end andre konsulenter og skal f. eks. reagere hurtigt på konkurrenttiltag. Når det er sagt, så er planlægning godt, for det er jo tåbeligt at køre med for høj kapacitet,« lyder det fra Jan Olsen, der mener, at branchen er blevet bedre til at planlægge og bruge freelancere i spidsbelastninger. Og så er han enig i, at planlægning bliver endnu vigtigere i den krise, som er på vej.

»Vi skal være endnu mere opmærksom på planlægning i den kommende krise, og det bliver ikke nemmere, når vores kunder pludselig skærer i opgaverne eller i budgetterne.«

Webbranchen truer reklamebureauer på levebrødet | Børsen

by Michael Solgaard, 10.09.08

Den første analyse af den digitale kommunikationsbranche viser, at branchens vækstrater langt overgår reklamebureauernes, og bruttoavancen har nu rundet en milliard. Spørgsmålet er blot, hvornår webbranchen bliver annoncørernes første valg.

Tiden, da webbranchen var kommunikationsbranchens lillebror, er forbi, viser den første samlede regnskabsanalyse af de digitale kommunikationsbureauer.

Med en vækst på næsten 40 pct. passerede forholdsvis ukendte bureaunavne, som Guava, Creuna, LBI, Netpeople, 1508, Hello Group, Frankly Web m.fl ., i 2007 samlet den første milliard i bruttoavance, og webbranchen er dermed lige så stor som mediebureauer, PRbureauer og DM-bureauer tilsammen og nærmer sig nu storebror – reklamebureauerne.

Brancheskredet er en delvis følge af det store skifte i annoncørernes marketingbudgetter, hvor nettet vokser som annoncemedie på bekostning af stort set alle andre mediegrupper, men også nye forretningsmodeller på nettet og salg til andre afdelinger i virksomhederne, såsom salg, HR og kommunikation, bidrager til omsætningen. Og meget tyder på, at webbranchen ikke stopper med at vokse foreløbig.

Ikke effektive nok

»Web vil fortsætte med at tage omsætning fra de klassiske reklamebureauer. De gamle kanaler er ikke effektive nok, så der vil i de kommende år ske et kraftigt udskillelsesløb, « forklarer ekstern lektor fra CBS Per Østergaard Jacobsen, der ud over at undervise kommende marketingeksperter også arbejder i web-fi rmaet Webtop.

Han mener, at årsagerne til udviklingen kan koges ned til tre forklaringer: For det første er de klassiske mediekanaler under pres og deres virkningsgrad aftagende. For det andet ændrer forbrugernes adfærd sig, og folk bliver mere kritiske over for envejsreklame. For det tredje betyder folks mangel på tid, at tilgængelighed bliver alfa og omega, og her har de digitale medier den rigtige fl eksibilitet.

At reklamebureauerne taber terræn, er han ikke ene om at mene.

»Reklamebureauerne har sovet i timen. De har ikke evnet at udvikle ideer, der er medieuafhængige. Marketingcheferne er stadig konservative og starter deres briefing på reklamebureauerne, men det er kun et spørgsmål om tid,« siger Otto B. Christiansen, der er direktør i Dansk Annoncørforening.

Han beklager tidens tendens, hvor annoncørerne føler sig nødsaget til at briefe forskellige slags bureauer på den samme opgave.

»Det er noget bras og går ud over brandingen.«

Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult følger kommunikationsbranchen nøje, da han tjener sine penge på at rådgive annoncører om valg af bureaupartnere. Han tror også, at webbranchen er fremtiden.

»Webbureauerne vil naturligt få mere og mere magt, fordi de leverer synlige og bevislige resultater. De har stadig en udfordring med at være andenviolin, selvom de også er begyndt at tale direkte med kunderne, men de er blevet en større og større konkurrent til reklamebureauerne, « lyder det fra Dan Hestbæk, der tror på en stor reallokering af marketingbudgetterne til fordel for webbranchen.

Forskydning på nettet

»Selv om marketingbudgetterne lige nu stagnerer, så sker der en procentvis forskydning til nettet. Der er klar fokus på den digitale platform i marketingafdelingerne.«

At webbranchen stadig er ung og dermed stadig har et stort vækstpotentiale, nikker de kendte aktører i branchen ja til. De forventer en fortsat stor stigning i bruttoavancen i de kommende år.

»Der har helt klart været et investeringsefterslæb siden katastrofen i 2001, hvor mange virksomheder brændte fi ngrene i den første bølge. Det er stille og roligt ved at blive lukket, og nu er virksomhederne ikke skræmte ved at investere i digitale platforme,« siger Tim Frank Andersen, bestyrelsesformand og medejer i In2media og en af de få personer i branchen, der har været med siden starten i midten af 90’erne. Han regner med, at væksten i branchen bliver lige så stor i 2008 som i 2007.

»Infrastrukturen, brugeradfærden og teknologien er nu på plads, og det betyder, at fl ere og fl ere marketingkoncepter starter og forandres digitalt. Hermed får webbranchen en større del af opgaverne,« fastslår nestoren, der selv oplevede mere end en fordobling af In2medias bruttoavance fra 2006/2007 – tallene, der indgår i analysen – til 2007/2008, hvor regnskabet endnu ikke er offentliggjort

»Vi er stadig i en ung branche og er slet ikke færdige med at vokse. Reklamebureauerne har svært ved at integrere det tekniske i deres løsninger og formår ikke at bringe forretningsstrateger, kommunikationseksperter og tekniske eksperter sammen,« uddyber Carsten Brogaard Jensen, der er adm. direktør i Valtech, som er en af den digitale kommunikationsbranches største aktører og tilmed også en af de ældre af slagsen.

En af de helt unge og samtidig en af de hurtigst voksende er Hello Group, der blev stiftet i august 2006 og indgår i regnskabsanalysen med tallene for regnskabsåret 2006/2007. Her var bruttoavancen 12,6 mio. kr. og antallet af medarbejdere 12. I regnskabsåret 2007/2008, der lige er sluttet, er de tal forøget til 50 mio. kr. henholdsvis 70 medarbejdere, og væksten fortsætter.

Partner og kundedirektør Kim Jong Andersen er som mange af kollegerne overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før reklamebureauerne må overgive sig. Webben er nemlig ikke bare en kommunikationskanal, men en ny forretning.

»Jeg vil ikke sælge reklame, men kunder i butikken. Jeg plejer at sige, at jeg sælger salg. Det er der ingen reklamebureauer, der kan.«

Reklamevækst er ramt af mangel på rådgivning | Børsen

by Michael Solgaard, 27.08.08 (Source)

Kreativitet er ikke nok, hvis reklamebureauerne igen skal vokse. Blandt de ting, der halter, er manglende rådgivning og dokumentation af effekten

Alt er relativt, og derfor kan reklamebranchen heller ikke i år være tilfreds med placeringen i Børsens analyse af kommunikationsbranchen.

De 47 reklamebureauer i regnskabsanalysen har godt nok ansat næsten 100 flere medarbejdere og forøget deres bruttoavance med 90 mio. kr. fra 2006 til 2007, men i sammenligningen med PR’s, DM’s og mediebureauernes tocifrede vækstrater, så blegner vækstraten på 5,4 pct.

»Den lavere vækst indikerer, at der er for mange reklamebureauer, og at de ikke kommer tidligt nok ind i rådgivningsprocessen, som særligt mediebureauerne har taget til sig. Jeg har ofte sagt, at reklamebureauerne skal tage medieindsigten tilbage,« siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der bruger meget af sin tid på at få et overblik over den samlede kommunikationsbranche og rådgive annoncører. Han forudsiger, at der i de kommende år vil være flere fusioner blandt reklamebureauerne, så de nye og større spillere får mere kompetence til at rådgive og bevise effekt.

»Recessionen betyder, at der bliver langt højere fokus på at bevise sit marketingbudget, så udviklingen er ikke med de traditionelle reklamebureauer,« forklarer Dan Hestbæk.

Jan Duckert fra Peoplegroup nikker genkendende til tallene og mener, at reklamebureauerne må tage annoncørernes ønske om dokumentation og effekt til sig.

»Mediebureauerne bruger flere og flere kræfter på at dokumentere effekt, og det gør de, fordi annoncørerne vil have det. Jeg forstår godt annoncørerne og mener, at reklamebureauerne skal blive bedre til at skaffe objektiv viden. Det er dog farligt at blive for religiøs; det handler om at bruge både hjerne og hjerte. Der er jo også gennemtestede produktlanceringer, som fejler,« siger reklamebranchens nestor.

Steffen Hjaltelin, direktør i det hurtigst voksende reklamebureau Hjaltelin, Stahl & Co., sætter også laseren på reklamebranchens mangel på dokumentation af effekten, når han skal give en forklaring på den relativt lave vækst.

»Jeg er forbløffet over, at reklamebranchen kun vokser med 5 pct. Grunden til, at mediebureauerne flytter sig meget hurtigere, er, at de er dygtige til at fokusere på effekt. Hvis reklamebureauerne skal vokse igen, så må de tage et samlet ansvar for effekten og ikke bare lave kreativitet, men integreret kommunikation,« siger Steffen Hjaltelin, der selv mener, at hans bureau har fundet de vise sten i en hellig treenighed af kreativitet, online og direct marketing-kompetencer.

Hvis ikke reklamebranchen finder vejen til dokumentation, så frygter Steffen Hjaltelin for en del af branchens traditionelle dinosaurer.

»Med recessionen får reklamefronten en vis nedgang. Det vil yderligere sætte skub i udviklingen fra dem, som ikke kan eller vil dokumentere til dem, der både kan og vil.«

DM-branchen vokser mest | Børsen

by Michael Solgaard, 27.08.08

Sidste års bronzemedalje i vækst for DM-bureauerne er i dette års analyse blevet vekslet til sølvmedaljer.

Det går med andre ord ufatteligt godt for DM-bureauerne, der i år vokser med 14,1 pct. på bruttoavancen sammenlignet med 6,9 pct. sidste år og dermed kan fremvise den største fremgang fra år til år.

Alt i alt er de ni DM-bureauer i analysen vokset med 19 mio. kr. på bruttoavancen – fra 134,9 mio. kr. i 2006-regnskaberne til 153,9 mio. kr., mens antallet af nye medarbejdere er øget med 25 fuldtidsansatte – fra 172 til 197 – eller 14,5 pct., hvilket er den højeste vækst af samtlige bureautyper.

»Tallene er ikke overraskende. Nye elektroniske medier kommer mere og mere i spil, og det får direct marketing til at vokse,« siger Jan Olsen, der ud over at være formand for reklamebureauernes brancheforening DRRB også er direktør i DM-bureauet Sepia. Han er på egen krop et eksempel på, at DM-branchen bliver en vigtigere del af den samlede kommunikationsbranche. Således er han den første DM-mand, der er blevet formand for DRRB. En post, der tidligere altid tilhørte en direktør fra de traditionelle reklamebureauer.

»DM er begyndt at blive taget mere seriøst. Branchen har været kendt for at sende en masse papir ud, men nu arbejder den stenhårdt på at blive mere relevant,« siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, som hjælper annoncører med at vælge bureauer, om DMbranchens succes.

Bredere arbejde

Den helt store succes i DMbranchen er vækstlokomotivet Wunderman. Wunderman er i løbet af 2007 blevet det klart største DMbureau. Bruttoavancen var i sidste regnskabsår 45,3 mio. kr., hvilket var en vækst på hele 77 pct. i forhold til året før.

»Vi har haft succes med at arbejde bredere i virksomhederne. Det er ikke kun marketing, men også salg og kundeservice, der har gjort brug af vores kompetencer,« siger Chandra Mostov, partner i Wunderman, der også fremhæver sammensmeltningen af DM og web som en væsentlig del af væksten.

»Kort sagt, så arbejder vi med ting, der kan måles, og dermed kan vi dokumentere effekt. De DM-bureauer, som ikke formår at opløse skellet mellem web og DM, får det svært fremover,« fastslår Chandra Mostov, som tror, at glidningen fra traditionel reklame til DM vil fortsætte, hvis recessionen får rigtig fat.

PR kører derudad | Børsen

by MS, 27.08.08

Sølv sidste år og bronze i år. Umiddelbart lyder det som en nedtur for PR-branchen, men ifølge branchefolk er det langtfra tilfældet. Ser man på tallene i Børsens regnskabsanalyse, så er væksten da også større i 2007 end i 2006. Hvor de 15 PR-bureauer i 2007 voksede med 11,4 pct., så voksede de i 2006 med 9,5 pct. Og væksten bliver ikke mindre i 2008.

»PR kører derudad. Vi får fl ere og anderledes opgaver. De bureauer, der er med i internationale netværk, får markant fl ere opgaver fra netværket; det virker som om, at når de store udenlandske koncerner skal ind i Norden, så vælger de at starte i Danmark,« forklarer Nils Rasmus Hansen, der er direktør for det mellemstore PR-bureau Plus Public Relations og tidligere formand for PR-branchens interesseforening (BPRV – Brancheforeningen for Public Relation Virksomheder).

Han påpeger ligeledes, at Danmark ofte bliver brugt som testland for lanceringer og dermed også som testland for eventuelle PR-problemstillinger. Og så fortsætter PR-bureauerne med at sikre sig en strategisk plads tæt på virksomhedernes direktører.

»Vi er solidt forankret i direktionslokalerne og er dermed med til at lave de overordnede kommunikationsstrategier. Det er med til at øge brancheglidningen fra reklame til PR,« siger Nils Rasmus Hansen, der heller ikke frygter, at en kommende recession vil påvirke PR-væksten.

»Det går nok mere ud over reklamebureauerne,« lyder det.

At PR-branchen får en større betydning, er Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult enig i. Han rådgiver virksomhederne i valg af bureau og ser PR-bureauerne få større betydning.

PR er meget relevant

»PR bliver mere og mere relevant. PR-bureauerne er blevet dygtigere til at sælge deres strategiske indsigt, fordi PR har så høj en troværdighed. PR-bureauerne er ikke længere bare tillægsbureauer, « fastslår Dan Hestbæk, som også mener, at PR-bureauerne er billigere:

»Når jeg kigger på projekter, så løser PR-bureauerne dem billigere. Det er minimum 60 pct. dyrere på et medie- eller et reklamebureau. «

Dan Hestbæks analyse af PR-branchen bekræftes af en analyse, som Zapera og PR-bureauet Kommunikationsgruppen har lavet blandt virksomhedsledere. Her siger 37 pct., at PR er billigere end reklame, mens kun 8 pct. er af den modsatte opfattelse.

Otto Christiansen fra Dansk Annoncørforening har en mere prosaisk holdning til prisdiskussionen:

»PR har fat i direktionskassen, og når det involverer den øverste ledelse, så sidder pengene løsere,« siger han.

Bureaukonsultenter blev afvist: I er for billige | Børsen

by Peter Engholm, 12.06.08 (Source)

Danske Spil og offentlige myndigheder har alle anvendt konsulenter uden forstand på bureaubranchen til at rådgive om udbud. De er alle endt galt.

Radio- og tv-nævnet har fået kritik for sit EU-udbud om informationskampagnen for overgangen til digitale tv-signaler - bl.a. har DRRB-formand Bjørn Karsholt kaldt det "Årets Gyseligste Udbud" - og samtlige bydere - fire bureau-konstellationer og en brancheforening - blev afvist. Der blev åbenlyst ikke talt samme sprog, og selv juridiske udbuds-specialister fik ikke én byder igennem nåleøjet.

Men opgaven at tilrettelægge udbuddet var faktisk også i udbud, og nu viser det sig, at bureaukonsulenter med forstand på branchen blev sorteret fra - fordi de var for billige.

Det er det relativt nye firma, Hestbæk Consult, der bød ind på konsulentydelsen for EU-udbuddet. I afvisningen blev det konstateret, at tidsplanen var tilfredsstillende, men om den øvrige organisering siger nævnet således:

"Omfatter færre timer end noget andet tilbud, hvilket vurderes som utilstrækkeligt og/eller ikke betryggende for varetagelsen af opgaven."

Tilbuddet var ifølge Radio- og tv-nævnet "klart det laveste", men altså ikke betryggende.

I stedet faldt valget på KPI Communications som konsulenter på udbuddet, der nu går om - ganske som det skete med Danske Spils to udbud for hhv. reklame- og mediabureauer sidste sommer og Beskæftigelsesministeriets aktuelle udbud af kampagneydelser og kommunikationsrådgivning. Alle tre udbud med Rambøll Management som konsulent.

Radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig, har over for Bureaubiz fastslået, at gen-udbud ikke er noget særsyn - men behøver det at være sådan for bureauerne?

"Tankevækkende nok var det bureauer, der var irriterede over måden, offentlige udbud blev håndteret på, som opfordrede os til at gå ind i offentlige udbud som konsulenter. Men konsulentydelserne bag udbud kommer sjældent i udbud," siger Dan Hestbæk.

Ulydige bureauer - nej tak | Børsen

by Peter Engholm, 12.06.08 (Source)

Bureauer skal være kreative, men ikke i udfyldelsen af tilbud i offentlige udbud, fastslår Radio-og tv-nævnets sekretariatschef, der tillige forsvarer valget af konsulent på udbuddet.

Radio- og tv-nævnets EU-udbud om analogt stop er ikke gået om p.g.a. mangler i udbudmaterialet eller konsulentydelse. At udbuddet må begynde forfra, skyldes bureauernes manglende lydhørhed og fejlplacerede kreativitet. Det fastslår nævnets sekretariatschef, Erik Nordahl Svendsen:

"Der har ikke været fejl i udbudsmaterialet eller i konsulent-arbejdet. Det var vores rådgiver, Kammeradvokaten, der konstaterede fejl i bureauernes tilbud. Det var f.eks. fastsat hvilke eksterne omkostninger, der er omfattet af kontrakten - og dem gik nogle af tilbudsgiverne udover. Og jeg vil gerne understrege, hvad jeg sagde ved et informationsmøde: Lydighed er en stor dyd i denne sag. Og folk i den kreative branche lever af at være ulydige, om jeg så må sige. Men de skal læse, hvad der står i materialet, og forstå det. Og spørge, hvis de er i tvivl," siger Erik Nordahl Svendsen.

Han understreger, at der ikke har været krav om "kreativt materiale eller drafts" i konkurrencen. Det har aldrig været meningen.

"De skal levere kreativitet på et tidspunkt, men bureauerne skal ikke være kreative i udfyldelsen af deres tilbudsmateriale", siger Erik Nordahl Svendsen.

Han erindrer godt, at bureaukonsulenterne Hestbæk Consult var et af fire bud på konsulentydelsen for nævnets EU-udbud. Og at de var billige - lige lovligt billige.

"Vi kunne ikke se, at Hestbæk Consult kunne løfte opgaven inden for den tid, der var sat af. Det virkede ikke som om, at de havde set i øjnene, at det var et EU-udbud - og ikke en bureaukonkurrence. Men når det er sagt, så var det nu relativt få formelle forskelle, der gjorde udslaget - men der skulle jo vælges en vinder", siger Erik Nordahl Svendsen.

Ville en konsulent, der har kendskab til bureauer, have været givtig at have med i denne sag - særligt set i lyset af, at udbuddet nu er gået om?

"Det er helt hypotetisk. KPI Communications har så sandelig god erfaring i at gennemføre udbud - og her vejer erfaring med EU-udbud tungere end bureaukonkurrencer," siger Erik Nordahl Svendsen.

Helikopterblikket giver indsigt i toplinie og bundlinie | Børsen

by Dan Hestbæk, 23.04.08

I løbet af årets første par måneder har Poul Mikkelsen, DDB og Christian Kaic Ignizion debatteret fordele og ulemper ved procurement samt relevansen af et mellemled mellem annoncører og bureauer. Desværre har holdningerne været mere til forvirring end til klargørelse, og netop derfor føler jeg trang til at få kommenteret på nogle af de meninger, der blev frembragt i tidligere kommentarer.

Den 9. januar i år nævner Christian Kaic, at der er et stigende omfang af annoncører, der benytter sig af bureaukonkurrencer som selektionsapparat til valg af reklamebureau. Det er direkte forkert. Annoncører er begyndt i stigende grad at forstå værdien i at arbejde tættere på de mulige bureauer, der på sigt kan vælges som samarbejdspartnere via workshopper, mindre formelle møder eller trial cases. Kaic nævner ligeledes i sin kommentar, at et udbud er et fantastisk redskab til at få den bedste kvalitet til den bedste pris.

Denne forsimplede tilgang til bureauvalget er ikke anbefalelsesværdigt i dag, hvor valg af bureauer er en meget mere kompliceret affære i dagens ekstremt fragmenterede reklamelandskab. I dag er annoncørerne i langt højere grad interesserede i at finde bureauer med spidskompetencer, der løfter de udfordringer, annoncørerne står overfor. Når kreative ideer fremlægges af bureauerne, og der vælges det ene bureau frem for det andet til fremtidigt bureausamarbejde, sker det på baggrund af, hvorledes man ser, koncepterne kan udvikle sig i fremtiden med det brand, man har, og de kontaktpunkter, man som annoncør ønsker at aktivere sit brand ved. Kaic kommenterer videre, at det er umuligt at vælge kreativ samarbejdspartner, hvis man ikke kan sammenligne deres præsentationer med ROI-betragtninger. ROI lægger op til måling af det, der allerede er investeret og derfor ganske svært at måle på forhånd, da man aldrig kan være sikker på, hvorledes kampagnen vil udvikle sig. Det vigtigste som annoncør er at vælge de mest kompetente bureauer i en søgning og briefe sine udfordringer til dem knivskarpt mht. målsætninger. Efterfølgende kan man implementere ROI-betragtninger.

Fordærvende proces

Procurement-tankegangen er i udlandet heldigvis næsten helt forsvundet, når det gælder valg af reklamebureau, og i Danmark har den professionelle marketingchef nu ligeledes forstået det fordærvende i processen ved at benytte procurement i valg af kreativ partner. Der har tidligere været mening i at gøre det på mediabureauerne og på trykkerierne og på nogle få trade-områder, men i dag er det nærmest en dødssynd at implementere det, når der skal vælges kreativt bureau. At agere mr. 10 pct. for at vinde en annoncørs gunst er ingen kunst. Man kunne også lokke med besparelser på 15, 20 eller 30 pct.’s beskæringer i budgettet. Det er ikke svært at være bundlinjefokuseret og skære i de på forhånd givne budgetter. Kunsten består i at være toplinjefokuseret og forstå, hvad og hvornår det er profi tabelt for annoncørerne at skrue enten op eller ned for sit marketingbudget, og hvor budgettene skal allokeres.

»Det fordummende mellemled «, som Poul Mikkelsen nævner i sin kommentar 23. januar, viser en unuanceret tilgang til, hvorledes et mellemled kan bringe værdi ind i processen imellem annoncører og bureauer. I vores daglige arbejde – som mellemled – handler det om at bringe værdi ind for både annoncørerne og bureauerne. I første instans ved søgning af reklamebureau og dernæst i hele valgprocessen omkring, hvorledes det ene bureau vælges frem for det andet. Der er både kvalitative og kvantitative aspekter gældende. Dernæst – når forholdet er skabt – skaber vi værdi igennem relationship reviews – et område man som annoncør og bureau er nødt til at forholde sig til for at håndtere sit samarbejde professionelt. Relationship reviews skaber en fantastisk platform for at se på, hvorledes forholdet går, og hvilke områder der kan forbedres enten fra bureauside eller fra annoncørside. At have en ekstern og objektiv partner til at udføre disse relationship reviews er enormt værdifuldt for at kunne forholde sig nuanceret til forholdets styrker og svagheder. Det er vigtigt at forstå værdien i, hvad et reklamebureau kan gøre for en annoncør, og hvorledes dette udmønter sig for både bundlinje og toplinje. For at kunne gøre dette, kræver det, at man ser på markedet med et helikopterblik.

Wake up and smell the coffee! | Børsen

by Dan Hestbæk, 05.03.08

Annoncøren er allerede i gang med anden kop.

Det nye år er skudt i gang, og der nu rig mulighed for, at reklame- og mediebureauer følger trenden, som annoncøren i højere grad efterspørger – en sammenlægning af reklamebureauets kreative discipliner og mediebureauets analyser og medieplaceringer under samme tag.

Igennem 1970’erne udskilte man mediedisciplinen fra reklamebureauerne, og det var den rigtige beslutning på daværende tidspunkt. Dengang var mediebilledet ganske anderledes og mere overskueligt – med få mediemuligheder. Derfor kunne man med fordel opnå stordriftsfordele ved at udskille forhandling og booking af medier fra selve produktionen. I dag er mediebilledet anderledes, og de mange touch points, man rammer forbrugerne med, har gjort, at man i USA og UK i langt højere grad igen går imod en sammensmeltning af de to parter.

Denne tilbagevenden til »de gamle dage«, hvor bureauerne er under samme tag, var tydeligt repræsenteret ved Adforum Worldwide Summit 2007, hvor Nick Brien, Worldwide CEO, Universal McCann, konkluderede, at »fremtiden tilhører de bureauer, der både tænker kreativt inden for medier og samtidig kan bryde igennem den massive mediestøj«. Ligeledes er internationale reklamebureauer meget opmærksomme på denne udvikling, og fl ere reklamebureauers CEO’s taler meget om at bringe den strategiske medieplanlægning hjem til reklamebureauerne igen.

De umiddelbare fordele for annoncørerne ved at vælge medie- og reklamebureau under samme tag er, at man har mulighed for at opnå og styre en sammenhængende markedsføringsstrategi. Man har mulighed for at se og høre, hvorledes reklamebureauet ønsker at løse en given opgave kreativt og samtidig sammenholde dette med, hvorledes mediebureauet vil eksekvere på medieplatformene og løse selve research- og strategidelen, samt hvorledes de efterfølgende vil måle ROI for den givne annoncør.

Det vil ligeledes tvinge de kreative til at tænke på de medier, som deres budskaber optræder i, og medieplanlæggerne vil blive nødt til at tage hensyn til de kreative virkemidler frem for kun at fokusere på konktaktpris og dækning. Man må huske, at der er strukturelle forskelle bureauerne imellem, men det store 2007- modeord – kanaluafhængighed – er noget, man vil være mere sikker på at opnå, såfremt ovennævnte sammenlægning gennemføres.

Holistisk anskuelse

Fordelene for reklame- og mediebureauerne er, at man vil få en mere holistisk anskuelse til, hvorledes annoncørens budget skal fordeles mellem de to parter, uden hensyntagen til »tab« af budget, idet bundlinjen er den samme.

Paradoksalt nok har mange reklame- og mediebureauer set hinanden som konkurrenter, der ikke kan arbejde effektivt sammen. Dette kan skyldes de kulturelle forskelle mellem et kreativt reklamebureau og et mere kvantitativt funderet mediebureau.

Et succeskriterium for varetagelse af både reklame og mediedisciplinerne er, at de to parter formår at arbejde tættere sammen – på trods af deres forskelle – for at opnå bedre løsninger for annoncørerne.

På nuværende tidspunkt er denne bureaumodel ikke udbredt i Danmark. Grunden er hovedsageligt, at annoncøren ikke har kunnet gennemskue markedet samt behovet for det. I dag er annoncøren mere professionel og stiller derfor større krav til, at deres bureauer performer på alle områder. Dette medfører, at reklame- og mediebureauerne i højere grad er nødsaget til at spille sammen på et langt tidligere tidspunkt i processen for at løfte annoncørens behov bedst muligt.

Grundlæggende handler det om, hvorledes annoncøren bliver behandlet, og hvorledes dennes budget bliver fordelt optimalt. Har man samlet aktiviteterne under et tag med fælles bundlinje, undgår man de konflikter, der kan opstå, med hensyn til hvorledes de forskellige budgetter skal håndteres. På den måde kan man behandle annoncørens udfordringer optimalt med fokus på størst mulig effekt for annoncøren.

Evnen til at bryde igennem mediestøjen, som Nick Brien omtaler, og fi nde frem til målgruppen med det rigtige budskab, på det rigtige tidspunkt, er blevet en så vigtig faktor, at reklamebureauer og mediebureauer bliver nødt til at samarbejde om fælles mål og løsninger.

Fremtiden taler derfor klart for, at den strategiske medieplanlægning kommer hjem til reklamebureauerne igen, eller at reklamebureauerne vil blive insourcede hos mediabureauerne.

Iværksætterduo i reklamejunglen | Børsen

by Louise Lykke, 14.03.07

Mange virksomheder har ikke den fornødne tid eller viden til at finde det rigtige reklamebureau. Det mener iværksættterduoen bag Hestbæk Consult, der har sat alt på et bræt for at hjælpe virksomheder med at finde vej i reklamejunglen

I mange brancher er det blevet populært at skrotte den såkaldte mellemmand, men sådan er det ikke nødvendigvis i reklamebranchen. Her er der tværtimod behov for et ekstra led i form af en uvildig mægler mellem kunde og reklamebureau. Det mener iværksætterduoen bag Hestbæk Consult, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at finde vej i reklamejunglen og få deres konkrete reklamebehov matchet med det bedste bureau til opgaven. Idéen til virksomheden kom på tegnebrættet i 2004 - godt hjulpet på vej af tendenserne på det amerikanske marked, hvor mange virksomheder gerne betaler konsulenter for at finde det helt rigtige bureau. For godt et år siden tog Dan Hestbæk,28, og Josefine Selsing Vinther, 25, springet. Herhjemme er de foreløbigt de første, der har valgt at satse på en karriere som bureaukonsulenter. Hun er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København. Han har været selvstændig i tre år og har blandt andet arbejdet freelance for reklamebranchen i London samt herhjemme.

”I USA har bureaukonsulenter været fremme de sidste 35 år, og vi mener, at Danmark og Skandinavien nu er klar til også at outsource arbejdet med at finde det rigtige reklamebureau, ligesom man outsorcer mange andre slags opgaver. Vi oplever, at reklamemarkedet er lidt af en jungle, hvor det kan være svært for virksomheder at gennemskue, hvorfor de skal vælge et bureau frem for et andet,” fortæller Dan Hestbæk, der også privat danner par med Josefine Selsing Vinther.

Behov for et objektivt filter

Det seneste år har de knoklet med at stable en videnbase på benene, der bl.a. omfatter en lang række af landets reklamebureauer, som er systematiseret efter kompetencer.

”Der er behov for et objektivt filter, der på virksomhedens vegne kan hjælpe med at vurdere, hvilke bureauer der vil være bedst til de konkrete reklameopgaver. Nogle virksomheder ønsker måske også at finde et alternativ til det bureau, de benytter sig af i dag, men ved ikke hvor de skal starte. Den viden de mangler, har vi brugt lang tid på at opsamle,” fortæller Josefine Selsing Vinther, der sammen med Dan Hestbæk i løbet af et år har aflagt besøg hos ikke mindre end 187 reklamebureauer for at præsentere forretningskonceptet og få bureauerne placeret og systematiseret i deres videnbase.

Samtidig har de gratis tilbudt at teste deres forretningsidé af på udvalgte potentielle kunder. Medicinalvirksomheden Lundbeck og skibsmalingsfabrikanten Hempel er således nogle af de referencer, som virksomheden i dag kan skrive på cv’et.

Knoklearbejde at få idéen dokumenteret

Netop at få referencer hentet i hus og få dokumenteret konceptets effekt over for fremtidige kunder har da også været en af deres største udfordringer, fortæller de.

”Når man vælger at gå ind i et marked som de første, er det klart, at der mangler dokumentation for, at din idé rent faktisk kan skabe værdi for kunderne. Derfor er vi gået ydmygt til opgaven og har spurgt potentielle kunder, om de vil være med til, at vi prøver vores koncept af med dem som kundecase,” fortæller Dan Hestbæk og uddyber, at dét at arbejde gratis for kunder i en opstartsfase må ses som en nødvendig investering, hvis man mener noget seriøst med drømmen om en tilværelse som iværksætter.

”På den måde får du jo testet konceptet af og får vist omverdenen, at du har skabt værdi for nogle kunder og ikke blot har det hele i munden. Din egen selvtillid som iværksætter, som jo også er helt afgørende for, om du klare skærene, bliver også bygget op, og det er ekstremt vigtigt for det videre forløb,” siger han. Foreløbig er der ikke blevet råd til at udbetale løn, men parterne forventer at kunne omsætte for 1,2 mio. kr. i år og omkring de dobbelte til næste år. Foreløbig har de omsat for 400.000 kr., siden de i april sidste år slog dørene op for virksomheden.

Det har også være en udfordring at overbevise reklamebranchen om behovet for en uvildig mægler.

Uddanne markedet

”Det har været en klar udfordring at uddanne markedet til at lære os at kende. Bureauerne skal lære os at kende og forstå, at vi faktisk ikke er en trussel, men at vi jo er til gavn for dem, når vi genererer match mellem virksomheder og reklamebureauer,” fortæller Josefine Selsing Vinther.

Parterne slår fast, at de på ingen måde bliver lønnet af reklamebureauerne eller har tænkt sig at blive det.

”Det er ekstremt vigtigt, at vi har ryggen fri, når vores berettigelse afhænger af vores objektivitet. Vi tjener vores penge som konsulenter for virksomhedskunden. At vi indirekte hjælper reklamebureauerne til at få opgaver, gør det blot attraktivt for dem at stille sig til rådighed for os,” siger Dan Hestbæk og uddyber, at den helt store udfordring som iværksætter uden tvivl er at blive ved med at tro på sin idé og holde fast – også når det er op ad bakke.

”Selv om man har en brandgod idé, og folk rundt om én også mener det, så tror jeg altid det er sådan, at 90 pct. af én virkelig tror på idéen, mens de sidste 10 pct. kan blive i tvivl indimellem. Det er de 10 pct. der er mest udfordrende. Man skal holde fast og blive ved,” siger han.

Dong tog fusen på bureauerne | BureauBiz

by Peter Engholm, 16.06.11 (Source)

Energikoncernen vil vælge nye bureauer ud fra et mix af tidligere cases, pris og team frem for løsningen af en opgave. DRRB bifalder tilgangen.

Interessen var ikke lille, men visse bureauer udtrykte en vis tilbageholdenhed, da Dong i sidste uge inviterede til prækvalifikation til udbuddet om reklamebudgettet på op mod 25 mio. kr. årligt. Enkelte bureauer holdt igen, fordi den egentlige pitch lå midt i sommerferien.

Da Bureaubiz omtalte, at valget ville komme til at stå mellem ialt 22 bureauer, produktionsselskaber og konstellationer fordelt på de 4 kategorier, trak det desuden en del spidse kommentarer.

Men de 22, der slap igennem prækvalifikationen, kommer ikke til at svede sommeren over med et strategisk og kreativt oplæg til Dong, for udbuddet bliver uden at skulle præstere en opgave.

"Vi vælger vores bureauer ud fra et mix af tidligere cases, priser og team. Det er, efter vores vurdering, den måde, vi får de bedst mulige partnere. Bureauerne vælger og præsenterer de cases, som de finder passer ind i vores univers. De har jo også dokumentation for, hvordan de har virket for kunden," siger Claus Nielsen, der er contract manager hos Dong.

Det mindsker umiddelbart ressourceforbruget i udbuddet ...

"Det handler for os om ikke at pålægge andre ekstra-arbejde, og det ville det være, hvis bureauerne skulle producere indhold til udbuddet. Men Dongs eget ressourceforbrug bliver ikke mindsket - vi kommer til at bruge den samme mængde tid på udbuddet, hvad enten vi skal kigge på en opgave skabt til formålet eller drøfte cases," siger Claus Nielsen.

Han tilføjer, at mixet af cases, priser og team vil indgå i en samlet vurdering, der officielt sigter mod at finde "det økonomisk mest fordelagtige" bureau.

At lade teamet veje så relativt tungt fordrer vel et kendskab til bureauerne ...

"Bureauerne skal - via omfattende underkriterier - beskrive baggrund og erfaring for de personer, de agter at vælge til at løfte Dong-opgaverne," siger Claus Nielsen.

Han oplyser, at Dong har allieret sig med Hestbæk Consult som "konsulent og sparringspartner".

"De har et ganske glimrende kendskab til bureauerne," tilføjer Claus Nielsen.

Hvor mange bureauer vil I vælge på baggrund af denne proces?

"Kodeordet i dette udbud er fleksibilitet - og fleksibiliteten dækker også over, at vi ikke har lagt os fast på forhånd. De bureauer, som vi ser kan løfte opgaven, bliver valgt. Om det bliver ét bureau pr. kategori eller flere, er ikke afgjort fra begyndelsen," siger Claus Nielsen.

Dongs udbud skiller sig ud på anden vis, idet selskabet har valgt at gøre filmproduktion til en selvstændig kategori - og her ønsker man bredere ekspertise end blot reklamefilm. Dermed deltager der også egentlige produktionsselskaber i udbuddet. Dong ønsker ikke at oplyse, hvor mange deltagere, der er valgt ud til de enkelte kategorier.

Hos DRRB har direktør Bjørn Karsholt beskæftiget sig med en større mængde offentlige udbud, og de bliver ofte ledsaget af knubbede ord. Men ikke denne gang.

"Det her lyder mere positivt, end vi er vant til. Der lægges ikke op til at levere et strategisk og kreativt oplæg, men dialog om bl.a. tidligere cases - og det lyder som en rigtig, rigtig god måde at køre et udbud på. Jeg tror faktisk, at de på denne måde finder de rigtige bureauer. Med den tilgang til udbuddet må man forvente, at udbyder-gruppen har et kendskab til bureauerne og til dét, der foregår på markedet," siger Bjørn Karsholt.

Ukendt Århusiansk bureau skal markedsføre Vestas | BureauBiz

by Peter Engholm, 01.12.10 (Source)

Vestas har afsluttet sin bureaukonkurrence for to store forretningsenheder, og i finalen mellem tre bureauer løb et mindre – men erfarent – bureau af med sejren.

I en relativ kort bureaukonkurrence, hvor 8 bureauer på longlisten blev til 3, har Vestas fundet et bureau, der skal bistå de to enheder, Offshore og Northern Europe, på både lokalt og regionalt plan.

"Det var et usædvanligt tæt opløb mellem to bureauer, men Kernel Global fra Århus endte med at blive valgt," siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der har kørt bureaukonkurrencen sammen med Vestas.

Resultatet af konkurrencen er netop offentliggjort på www.adstrument.com, som er den bureaudatabase, Hestbæk Consult benytter til søgning af bureauer. Det var også her, at bureauerne første gang kunne læse om konkurrencen, der bl.a. lagde vægt på stærke BtB-kompetencer.

Der var tre bureauer på shortlisten; Kernel Global, Hilanders Advertising Agency fra Sverige og Blue Business fra Danmark. Sidstnævnte kom på shortlisten, efter at Cross Border Communications trak sig i den indledende fase p.g.a. manglende ressourcer til at løfte opgaven optimalt.

Det er den anden bureaukonkurrence, som Hestbæk Consult har udført for Vestas - sidste år blev leadbureauet på globalt plan fundet i form af Saatchi & Saatchi S.

"Kernel Global er valgt på projektbasis. Et kampagnebureau, der primært skal løse en masse ad hoc-opgaver samt adaptere og - især - implementere de globale linjer. Kernel er bl.a. valgt på baggrund af deres erfaring med at tage globale kampagner ud på de enkelte markeder. Det er også den rolle, bureauet har for Grundfos, hvor Kunde & Co er leadbureau," siger Dan Hestbæk.

Kernel Global er et fem år gammelt bureau med 12 medarbejdere, og med hovedkontor i Århus og et kontor i Manchester. Kundelisten tæller - udover Grundfos og nu også Vestas - bl.a. Arla og Tulip. Bureauet havde som mange andre et magert år i 2009 - men fastholdt dog de sorte tal på bundlinjen.

"Kernel vil normalt ikke være at finde på marketingchefernes safelist. Men målet for Vestas har naturligvis været at finde det rigtige bureau til opgaven, ikke nødvendigvis det kendte. Kernel lever et relativt stille liv - med sine store kunder - og skal for Vestas også løse målrettede, specifikke opgaver, der ikke nødvendigvis har noget med det globale at gøre," siger Dan Hestbæk.

Nøgletal for Kernel

• Bruttoavance 7,8 mio. kr. -13,3 pct.
• Bruttoavance pr. medarbejder 650.000 kr. -20,6 pct.
• Lønandel 74,1 (65,5)
• Resultat af primær drift +0,1 mio. kr. -89,7 pct.
  Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Kunder dropper lange bureaurelationer | BureauBiz

by Finn Graversen, 25.11.10 (Source)

Antallet af samarbejder, der har varet længere end 5 år, er i Norden faldet betragteligt i de seneste fire år, viser analyse fra Hestbæk Consult.

At bygge et brand kræver en langsigtet og kontinuerlig indsats, så mon ikke en langvarig relation mellem bureau og kunde vil være god latin i den sammenhæng?

Helt sikkert, er der en del, der vil svare, og man har da også tidligere set mere konsensus om synspunktet. Men ser man på en statistik fra bureaukonsulenten, Hestbæk Consult, så ser det ikke ud til, at de nordiske annoncører mere tror så meget på behovet for langvarige relationer til deres bureauer.

I hvert fald viser tallene et entydigt fald i længden på samarbejderne.

Hestbæk Consult har i de sidste fire år spurgt ind til bureausamarbejder blandt de 1000 største annoncører i Norden, og opnået en respons på gennemsnitligt 21 pct.

Resultaterne viser en ret entydig tendens på længden af samarbejder:

• Under 1 år gamle samarbejder er fra 2007 til 2010 steget fra 1 til 5 pct.
• 1-2 år gamle samarbejder er steget fra 8 til 19 pct.
• 2-3 år gamle samarbejder er steget fra 12 til 32 pct.
• 3-5 år gamle samarbejder ligger på status quo - omkring 35 pct.
• Mere end 5 år gamle samarbejder er faldet fra 46 til 9 pct.

"Tendensen i tallene matcher meget godt min oplevelse af markedet. Der bliver kigget på strukturen af bureausamarbejder hos mange annoncører steder," siger Dan Hestbæk, som dog samtidig peger på, at tallene ikke nødvendigvis viser et egentligt bureauskift.

"De sidste 4 år, hvor vi har lavet analyser af de nordiske markeder, er der sket en ændring i samarbejdsformen, hvor annoncørerne i højere grad bruger bureauer på projektbasis. Når projektet er færdigt håndterer annoncørerne selv den videre proces, og når de så bliver spurgt, om længden på deres samarbejde med bureauet, svarer de med en kortere tidshorisont nej. Men de har ikke nødvendigvis valgt et andet bureau og kan sagtens vende tilbage til deres bureau, næste gang de skal have udført et projekt," siger Dan Hestbæk og fortsætter:

"Det er naturligvis tiderne, der er med til dette skifte, det er bestemt ikke hensigtsmæssigt hverken for annoncørerne og deres brands eller for bureauerne, at relationerne bliver kortere. Men vi ser samtidig en stor behovsændring med hensyn til bureauernes kompetencer fra annoncørernes side, og hér kan det være svært for nogle bureauer at være omstillingsparate. Det kan være med til at relationerne bliver kortere."

Danske Bureauer i opløbet hos Vestas | BureauBiz

by Peter Engholm, 23.09.10 (Source)

Longlisten for Vestas Offshore og Northern Europa havde dansk dominans. Den er der stadig, efter at 8 bureauer er blevet til 3.

Bureaukonkurrencer kan strække sig over mange måneder, men man kan ikke umiddelbart beskylde Vestas for at være sløve i optrækket.

For to uger siden berettede Bureaubiz om, at Vestas - i form af både Offshore og Northern Europe - var på udkig efter bureauer på regionalt og lokalt plan. Det sker med bistand fra Hestbæk Consult.

Siden har bureauerne opdateret deres profiler, og Vestas og Hestbæk har både identificeret en longlist og siden en shortlist.

Det blev i begge tilfælde lagt vægt på stærke B2B-kompetencer.

Longlisten så således ud:

• 727 Communication (DK)
• Banner (UK)
• Blue Business (DK)
• Cross Border Communications (DK)
• Hilanders Advertising Agency (SE)
• Kernel Global (DK)
• Masters (DK)
• Simpatico(DK)

Og på baggrund af bureauprofiler, cases og dialog har Vestas og Hestbæk valgt disse tre bureauer ud til shortlisten:

• Cross Border Communications (DK)
• Hilanders Advertising Agency (SE)
• Kernel Global (DK)

På globalt plan valgte Vestas sidste år Saatchi & Saatchi S som leadbureau.

Bureauer spilder store ressourcer på offentlige udbud | BureauBiz

by Peter Engholm, 14.09.10 (Source)

I 2008 brugte først 14, siden 31 bureauer ressourcer på at få lov til at byde ind på kampagneydelser hos Beskæftigelsesministeriet. 12 bureauer blev valgt, og de har siden brugt 100vis af timer – på tre projekter.

Det offentliges håndtering af kommunikationsydelser flyver jævnligt ind i tæt gang flak fra reklame- og PR-bureauerne.
Det være sig SKI-aftalernes procedure (der måtte gå om) og bedømmelseskritier (med vægten lagt tungt på prisen), Radio- og TV-nævnets udbud om analogt stop ("årets gyseligste") og senest Center for Energibesparelser, der ikke havde åbnet for kampagne-energien de første otte måneder af kontrakten.

Nu følger så et udbud, der har været i gang i to år - ud af aftalens fire - og midtvejs-evalueringen er ikke positiv.

"Antallet af involverede bureauer er helt ude af porportioner," siger Jan Olsen, formand for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB).

Emnet er Beskæftigelsesministeriets EU-udbud og siden rammeaftale på kommunikations- og kampagneydelser. Her udfyldte først 14 bureauer materialet i et udbud, der siden måtte gå om, fordi der var fejl i udbudsproceduren. Det skræmte tilsyneladende ikke bureauerne, for ved gen-udbudet var 31 bureauer i spil. Efter at de havde budt ind, valgte ministeriet 12 bureauer ud.

Og på to år har Beskæftigelsesministeriet udbudt i alt tre projekter, som de 12 bureauerne har kunnet byde ind på.

"Først blev 14 bureauer til 31, og til sidst til 12. Men 12 bureauer er reelt ingen indsnævring af feltet. Der burde være valgt 3-4 stykker. Nu har et uforholdsmæssigt stort antal bureauer brugt ressourcer på at byde ind på tre ministerie-projekter, og ministeriet har brugt en stor mængde ressourcer - i hver enkelt konkurrence - på at håndtere de mange indsendelser fra bureauerne. Det er ressourcespild," siger Jan Olsen.

Og ressourceforbruget hos bureauerne? Bureaubiz har skrevet til de 12 bureauer på rammeaftalen - og fået svar fra de 10 af dem.

Ikke lige detaljerede alle sammen - Bureaubiz bad, af ressourcehensyn, da også kun om et anslået timeforbrug - men et slag på tasken siger, at hvert deltagende bureau/konsortium har brugt i underkanten af 200 timer på det største af ministeriets tre projekter, og 100 timer i snit for hver for to øvrige projekter.

Det er ikke obligatorisk for bureauerne at byde ind på projekterne, men langt de fleste har deltaget i mindst to af projekterne - umiddelbart et fornuftigt træk, når nu hvert bureau/konsortium i snit har brugt alene 100 timer på at komme på rammeaftalen.

De foreløbig tre projekter er

• Seniortalent-kampagnen - udbudt i oktober 2008 med et budget på 4 mio. kr. Vundet og udført af Umloud Untd.
• Syg med job - udbudt i juni 2009 med et budget på 12 mio. kr.) Udført af Advice.
• Seniorpraksis Prisen 2009 - udbudt i august 2009 med et budget på 0,4 mio. kr. Det blev udført af Operate.

Dertil kommer, at styrelser og enheder under Beskæftigelsesministeriets kan benytte sig af rammeaftalen. Ministeriet har ikke selv overblik over, om det er sket. Men fra bureauerne lyder det, at Videnscenter for Arbejdsmiljø har udbudt et projekt: Fra stress til trivsel". Budgettet var på 1,5 mio. kr. og blev vundet af Recommended, Epinion og MEC - det kan bl.a. ses på tv for tiden.

Beskæftigelsesministeriet lagde fra begyndelsen op til foreløbig tre kampagner til min. 20 mio. kr., og siden skulle følge flere andre opgaver inden for kampagner, kommunikationsrådgivning, web og informationsmateriale.

I dét lys kan man sige, at ministeriet indtil videre har levet op til minimums-forventningerne i form af de tre kampagner med et samlet budget på knap 16,5 mio. kr.

Men et fornuftigt udbud og en ditto rammeaftale er på ingen måde i hus, fordi der på to år er udbudt tre projekter.
Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult har håndteret en lang række bureaukonkurrencer for private virksomheder, både på dansk, nordisk og globalt plan, I lighed med Jan Olsen fremhæver bureaukonsulent det ressourcekrævende for alle parter i at være så mange bureauer om hver opgave.

"Det er ikke min fornemmelse, at offentlige indkøbere af kommunikationsydelser har en klar definition på de ønskede parametre - som bør kunne veksle afhængig af opgavens krav. Man forholder sig eksempelvis til timepris og omsætning, men jeg tvivler på, at offentlige indkøbere kan gennemskue kvalitetsforskellen fra bureau til bureau. Og man lærer ikke bureauerne at kende ved at invitere hele 12 ind til en kortvarig proces," siger Dan Hestbæk.

Hos DRRB slår Jan Olsen fast, at den bredt sonderende del af processen udelukkende bør være en indledende foreteelse.

"Det bedste samarbejde opstår ikke ved at shoppe rundt. Jo mere man taler med alle mulige, desto mere uklar risikerer man at blive. Fornuftig kommunikation opstår via fælles forståelse mellem kunden og bureauet - og udvikles også gennem kemi. Og dén del misser man fuldstændig ved at have så mange bureauer på sin rammeaftale," siger Jan Olsen.

Det offentlige er en stor kunde hos bureauerne, der helt naturligt ikke ønsker at udtale sig negativt om udbyderne. Men over for Bureaubiz udtrykker flere bureauer dog tilfredshed med, at emnet - offentlige udbud og rammeaftaler - bliver behandlet. Det er stærkt ressourcekrævende at få lov til at byde ind på offentlige kommunikationsprojekter, og som det lyder fra et af bureauerne:

"Hvis vi havde vidst, hvor lidt der kom ud af denne aftale, så havde vi ikke budt ind."

På spørgsmålet om, den konkrete sag giver anledning til en særlig indsats fra brancheforeningen, siger Jan Olsen:

"Vi arbejder hele tiden på at skabe gode samarbejdsrelationer mellem den offentlige sektor og kommunikations- og bureaubranchen. Jeg har ikke været bekendt med betingelserne i den konkrete sag, men den vil nu indgå i de diskussioner, vi har med de offentlige instanser, om at sikre en mere smidig indkøbsstruktur - til gavn ikke blot for bureauerne, men også for det offentlige."

Vestas på udkig efter nye bureauer | BureauBiz

by Peter Engholm, 09.09.10 (Source)

For mindre end et år siden valgte Vestas et leadbureau til sit globale budget. Nu følger så eftersøgningen af bureauer til lokale kampagner.

Det danske islæt er tydeligt: Virksomheden er dansk, og det er bureaukonsulenten også - men om bureauerne også bliver det, vides endnu ikke.

Vestas valgte i november - med bistand fra Hestbæk Consult - nyt leadbureau, faktisk det første af sin slags i koncernens historie. Det globale budget hos vindmølle-giganten varetages nu af Saatchi & Saatchi S - og S'et står for Sustainability.

Nu fortsætter processen så på regionalt og lokalt plan. Hestbæk Consult meddelte via bureauportalen www.adstrument.com, at man nu skal til at kigge på bureauer til både Vestas Offshore og Vestas Northern Europe.

Der lægges i begge tilfælde vægt på stærke B2B-kompetencer, og bureauerne opfordres via adstrument til at opdatere deres profiler senest på tirsdag, hvorefter man går ind i den næste fase i bureau-søgningen.

Et bureau løb med både BR og Toys’R’Us | BureauBiz

by Peter Engholm, 24-06-2010 (Source)

Top-Toy har afgjort sin konkurrence om kæderne BR og Toys’R’Us. Det hidtidige bureau, Brandhouse, har været dygtig til at kæmpe for sine detailkunder, men denne gang flytter budgettet.

Tre gange inden for kort tid har Brandhouse kæmpet om sine store detailkæder, og tre gange har man genvundet dem i konkurrencer - fjerde gang var imidlertid ikke lykkens gang.

Til gengæld fornægtede Advance's mangeårige samarbejde med Lego sig ikke, da fire bureauer dystede om et omfattende børnebudget på ikke færre end seks markeder.

Det drejer sig om konkurrencen om Top-Toy, der netop har fundet sin afgørelse til fordel for Advance.

Top-toy står for to de to kæder, BR og Toys'R'Us, på seks nordeuropæiske markeder. Muligheden for at vælge to bureauer - et til hver kæde - har været holdt åben.

Men beslutningen blev at placere begge kæder hos Advance.

"Alle fire bureauer i finalen gjorde et overordentligt godt indtryk, og det var reelt marginaler, der afgjorde valget til fordel for Advance," siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der var bureaukonsulent på opgaven med at gennemføre konkurrencen.

Han medgiver, at Advance's dybe kendskab til Lego - og til kommunikation til børn og forældre - spillede ind ved valget, men at det også var et forhold, der skulle afklares, førend Top-Toy traf sit valg.

"Advance har et stort team, der varetager Lego, og det bliver to seperate teams, der kommer til at tage sig af hhv. BR og Toys'R'Us. Det var vigtigt for både Lego og Top-Toy. Man overvejede desuden at vælge et bureau pr. kæde, men Advance udviste i sine præsentationer en klar forståelse for identitet og udfordringer - ikke kun fordelt på de to kæder, men også på de markeder, som de to kæder nu skal ud at markere sig på," siger Dan Hestbæk.

Hos Advance udtrykker kontaktdirektør Thomas Meng en glæde, der kan sidestilles med den, børn har ved at få gaver fra - nå-ja; BR og Toys'R'Us.

"Der er ingen tvivl om, at det på alle mulige måder er en ønskekunde. Vi fik vores deltagelse i pitchen clearet af Lego, og nu kan vi bringe vores børnekompetencer i spil. Samtidig kan vi trække på vores mangeårige retail erfaringer. Vores opgave bliver at differentiere og revitalisere de to brands mest muligt, samt at sikre sammenhæng mellem hhv. Toys'R'Us og BR's løfte i markedet og den reelle leverance, som børn og voksne dagligt oplever i butikken." siger Thomas Meng.

Udover Brandhouse og Advance bestod finalefeltet af Halbye Kaag JWT og Kunde & Co. DDB Stockholm trådte ud af første fase af konkurrencen, og før den overhovedet kom i gang, var Saatchi & Saatchi ude til fordel for Kunde & Co.

Svensk bureau forlader konkurrence om TOP-TOY | BureauBiz

by Finn Graversen, 16.06.10 (Source)

Fire danske er tilbage efter, at DDB Stockholm forlod konkurrencen efter gensidig overenskomst.

Det er dyrt for et bureau at deltage i en konkurrence, og derfor skal der selvfølgelig være en reel chance for at vinde den.

Sådan bør det i hvert fald være, og i konkurrencen om budgetterne for legetøjskæderne BR og Toys'R'Us har det nu ført til, at DDB Stockholm ikke mere er med.

Beslutningen blev truffet, før arbejdet med oplæg gik i gang.

"Første fase i konkurrencen var en række spørgsmål og svar mellem bureauerne og Top-Toy. Her viste det sig, at DDB Stockholm og Top-Toy ikke matchede hinanden særligt godt. Det diskuterede vi med bureauet og alle var enige om, at det mest fair ville være, at de trådte ud af konkurrencen," siger Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der hjælper Top-Toy med gennemførelsen af konkurrencen.

DDB Stockholm var en ud af fem deltagere. De fire øvrige var det eksisterende bureau, Brandhouse samt Advance, Kunde & Co og Halbye Kaag JWT.

Kunde & Co kom med, da Saatchi & Saatchi trådte ud, før konkurrencen overhovedet gik i gang.

Afgørelsen ventes inden for få uger.

DDB løb med Nordea - i samarbejde med Creuna | BureauBiz

by Finn Graversen, 12-05-2010 (Source)

DDB sammensætter en nordisk organisation uden lead-land eller lead-bureau til at håndtere banken. Nordea får ros for konkurrencens forløb.

DDB trak det længste strå, da Nordea afgjorde sin bureaukonkurrence om det samlede nordiske budget.

Dermed løb verdens næststørste bureaunetværk, Omnicom, med endnu en sejr inden for få måneder i en stor nordisk pitch. Tidligere på året vandt en konstellation af BBDO og DDB-selskaberne Rapp/Tribal budgettet for Codan/Trygg Hansa.

Nordea's konkurrence blev sat i gang, da det hidtidige lead-bureau, norske Try, valgte at gå ind i en konkurrence om en stor norsk bank. I Danmark tog Lowe Friends sig af Nordea.

Nu går banken så væk fra at arbejde med et lead-bureau. DDB har sammensat et nordisk team med repræsentanter fra alle lande.

"Der er ikke et land eller et bureau, der er lead på samarbejdet. Meget af vores markedsføring vil være overordnet, men vi har også store lokale behov, og vi har vurderet DDB på deres evne til at spejle vores måde at arbejde på," siger marketingdirektør Kim Grue fra Nordea i Danmark.

DDB har dog ikke været alene om at vinde Nordea, idet Creuna også bliver en del af samarbejdet.

"Det er DDB, der har bragt Creuna ind efter, at de har lyttet til vores strategier og vores store interesser inden for web," siger Kim Grue.

Adm. dir. Johnny Henriksen, DDB Danmark fortæller: "Vi har et fantastisk godt samarbejde med Creuna, hvor vi virkelig har evnet at arbejde medieneutralt i udformningen af oplægget."

Petri Nikkilä, leder af Group Marketing, siger: "Vi er meget tilfredse med vores valg af DDB og Creuna. Nordea har nu underskrevet en 3-årig kontrakt med DDB og Creuna om et strategisk partnerskab, der skal sikre konsistens i vores kommunikation. Vi er overbevist om, at vi i DDB og Creuna har en engageret samarbejdspartner, der kan levere stærke og langvarige kreative løsninger."

DDB og Creuna var oppe mod tre andre konstellationer:

En konstellaation af lokale bureauer: Robert/Boisen & Likeminded, Dynamo fra Finland, Jung von Matt Strömmen fra Sverige og Kitchen i Norge.

Desuden deltog WatersWidgren TBWA i Sverige sammen med TBWA i Finland og Norge samt BBDO i Danmark og endelig Bates Y&R i Danmark sammen med Bates United i Norge Stenström Red Cell i Sverige og Wunderman Y&R i Finland.

Nordea får i øvrigt ros for gennemførelsen af konkurrencen, hvor man har hyret bureaukonsulenten Hestbæk Consult til at hjælpe med gennemførelsen.

Flere bureauer, som Bureaubiz har været i kontakt med undervejs, har tilkendegivet, at konkurrencen har kørt meget straight i modsætning til andre skrækeksempler på bureaukonkurrencer - som f.eks. TDC's, der i begyndelsen af 2009 valgte Wibroe, Duckert & Partners.

Selv da en islandsk askesky forsinkede processen blev de bureauer, der endnu ikke havde præsenteret bedt om at uploade deres præsentation, så man sikrede, at de ikke fik ekstra tid til at forberede sig i.

4 Danske og 1 Svensk bureau kæmper om Fætter BR | BureauBiz

by Peter Engholm, 06.05.10 (Source)

Top-Toy, der omfatter BR og Toys’R’Us, har sat navn på de fem finalebureauer, hvor Brandhouse var eneste sikre deltager. Mødet mellem to af de øvrige bureauer har en ekstra dimension.

Brandhouse har efterhånden rutinen i at deltage i bureaukonkurrencer, som nuværende detailkunder afholder - og vinde dem. XL Byg, Imerco og senest Sportmaster er alle genvundet i konkurrencer. Om der bliver bygget videre på denne trackrecord i den aktuelle bureaukonkurrence, som Top-Toy afholder, vides ikke, men nu er der i al fald sat bureaunavn på finalemodstanderne.

Top-Toy er selskabet bag BR-Legetøj og Toys'R'Us (i Norden), og konkurrencen omfatter alle de markeder, hvor kæderne er til stede.

Da Bureaubiz for halvanden måned siden bragte nyheden om konkurrencen, udtalte Top-Toys marketingdirektør Morten Boye, at Brandhouse var eneste sikre deltager i konkurrencen.

"For os vil det være en fordel at have kun et bureau, men der kan blive tale om at placere de to kæder på hver sit bureau, hvis det viser sig at være den rigtige løsning i forhold til at sikre den ønskede differentiering", sagde Morten Boye om konkurrencen.

Forventningen var, at konkurrencen skulle rumme 4-5 bureauer, og tallet blev 5. De fire øvrige i finalen er Advance, DDB Stockholm, Halbye Kaag JWT samt Saatchi & Saatchi. Det oplyser resume.se.

Altså 4 danske og 1 svensk bureau i finalen, men frem for en egentlig landskampstemning kan det være mere interessant at følge mødet mellem Halbye Kaag og Saatchi. Her kan fodbold-billedet godt bruges, for transfervinduet har været pivåbent på de to bureauer, og Saatchis tidligere kreative direktør, Simon Wooller, rejste sidst i 2009 til Halbye Kaag og har siden taget flere af Saatchis yngre kreative med sig. Omvendt har Saatchi hentet senior-erstatning ind fra Partners og Bark Copenhagen.

Hestbæk Consult er bureaukonsulent på konkurrencen, der forventes afsluttet inden sommer.

Jesper Kunde kommer i fornemt selskab | BureauBiz

by Finn Graversen, 25.03.10 (Source)

Han bliver ene om at repræsentere danske bureauer, når alverdens bureaukonsulenter mødes i København.

Bureaukonsulenter er et ombejlet folkefærd, der lever af at hjælpe annoncører med at vælge bureaupartnere.

Derfor er der få bureau-chefer, der siger nej til en invitation om at møde dem, når de mødes to gange om året: en gang om efteråret til World Summit i New York og om foråret skiftende steder i Europa.

I sidste halvdel af april kommer konsulenterne til København og Malmø, og det giver mulighed for at præsentere danske og svenske bureauer.

Der bliver dog kun tale om et enkelt dansk bureau. Jesper Kunde har fået en time til at præsentere sig selv og hans bureaus filosofi over for den eksklusive kreds.

Danske Hestbæk Consult er ene om at repræsentere Norden på mødet, men de har ikke haft noget med tilrettelæggelsen af programmet at gøre.

"Men jeg synes, det er utroligt glædeligt, at Adforum har valgt at bevæge sig væk fra London, Amsterdam eller Paris og komme til København, siger Dan Hestbæk og tilføjer:

"Der kommer omkring 30 konsulenter fra hele verden, så Jesper Kunde får en fantastisk mulighed for at præsentere sig over for et stort marked."

Jesper Kunde er på dagsordenen som den første ved konferencens start.

Aftenen forinden har de lyttet til Grey Worldwide's EMEA-chef, David Patton, der også er vært for middagen.

Bestyrelsesformand Chuck Porter fra et af verdens hippeste bureauer, amerikanske Crispin Porter + Bogusky, er en anden af notabiliteterne, der møder op.

Bureauet har købt det svenske bureau, Daddy, og gjort det til nordisk repræsentant for Crispin Porter + Bogusky, og Chuck Porter får både fem kvarter og værtsrollen for middagen til at sælge sig selv og hans bureau.

Programmet rummer også præsentation af det svenske bureau Jung von Matt. Desuden får de to svenske web-bureauer, North Kingdom og Perfect Fools bl.a. sammen med hollandske Amsterdam Worldwide hver en halv time til en såkaldt speed-dating seance.

Blandt øvrige internationale topfolk kommer Saatchi & Saatchi's topchef, Kevin Roberts og strategisk direktør hos McCann Worldgroup, Lee Daley til København/Malmø.

Fætter BR har sat gang i bureaukonkurrence | BureauBiz

by Finn Graversen, 24-03-2010 (Source)

Konkurrencen gælder både BR og Toys’R’Us på alle markeder, og de første indledende øvelser med udvælgelse af bureauer er sat i gang.

Fætter BR bliver en ombejlet herre i den danske reklamebranche i den kommende tid. 4-5 bureauer kommer nemlig til at kæmpe om virksomhedens samlede internationale reklamebudget.

Eller for at være mere præcis: Det er Top-Toy, som har sat gang i en bureaukonkurrence omfattende kæderne BR ("Fætter" forsvandt, da kæden bredte sig ud på flere markeder) og Toys'R'Us på alle markeder, hvor de er til stede.

Der er således tale om et betydeligt budget, som indtil nu har ligget hos Brandhouse.

"Der er dog på ingen måde tale om utilfredshed med Brandhouse, som er eneste sikre deltager i konkurrencen", siger marketingdirektør, Morten Boye.

Baggrunden for konkurrencen skal findes to steder. Top Toy ønsker en skarpere positionering af BR og Toys'R'Us samt en klarere differentiering mellem de to kæder.

"Hertil kommer, at vi indtil nu har været meget styret af vores kataloger suppleret med tv-spot. Sammen med vores mediabureau, OMD, diskuterer vi, hvordan vi får sat en bredere palette af medier i spil. Vi skal have bragt vores reklamebureau ind som en aktiv del af denne proces", siger Morten Boye og fortsætter:

"Vi har indtil nu brugt Brandhouse primært til kommunikations-eksekvering, og mindre til strategisk og taktisk sparring. Vi syntes derfor, at tidspunktet var rigtigt til at stikke en finger i jorden og få afdækket, om vi har det rigtige reklamebureau".

Top Toy har valgt at hyre Hestbæk Consult til at hjælpe med at gennemføre konkurrencen.

"Vi vil gerne gøre dette så professionelt som muligt og sikre, at tingene bliver håndteret korrekt. Desuden vil vi gerne udfordres på vores brief og endelig hjælper Hestbæk Consult os med at varetage en række opgaver, som ellers ville være meget tidskrævende for os selv at stå for", siger Morten Boye.

Lige nu er der udarbejdet en bruttoliste, som Hestbæk Consult arbejder igennem til en lidt mindre bruttoliste, hvorfra der udvælges 4-5 bureauer, som får en brief på både BR og Toys'R'Us.

"For os vil det være en fordel at have kun et bureau, men der kan blive tale om at placere de to kæder på hver sit bureau, hvis det viser sig at være den rigtige løsning i forhold til at sikre den ønskede differentiering", siger Morten Boye.

Der bliver tale om et centralt styret budget ud af Danmark på begge kæder, og derfor bliver der tale om et lead-agency. Det er ikke et krav, at der er tale om et bureau i et netværk, men bureauerne skal kunne dokumentere, at de har repræsentation på hver af markederne, som kan bidrage med lokal indsigt og over tid også opbygge kompetencer og viden om legetøjsmarkedet.

BR er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, mens Top-Toy står for Toys'R'Us i alle de nordiske lande incl. Island - men ikke i Tyskland.

Planen er, at konkurrencen er afsluttet inden sommerferien.

Recommended tager et kvantespring i København | BureauBiz

by Finn Graversen, 24.03.10 (Source)

Bureauets nye københavnske afdeling og Zupa skal fungere som to selvstændige brands - men under samme tag. Zupa skal styrke hele Recommended digitalt.

Succeser er ikke dem, der er flest af, når det gælder jyske bureauers forsøg på at indtage København.

Det var således med en vis skepsis, at markedet lige efter årsskiftet modtog nyheden om, at århusianske Recommended åbnede Recommended Cph med de to Halbye Kaag JWT folk, Rune Gitz-Johansen og Flemming Holm i spidsen.

Der blev dog ikke lagt skjul på de betydelige ambitioner, og nu har Recommended med en hurtig handel taget et kvantespring på det københavnske marked.

Bureauet har købt web-bureauet Zupa.

Godt nok bliver der ikke tale om at lægge bureauet sammen med Recommended Cph - de to skal fungere som selvstændige brands - men de kommer til at bo sammen.

"I stedet for et ben kommer Recommended til at stå på to ben i København, og det er en væsentlig styrkelse. I Recommended Cph får vi adgang til betydelige digitale kompetencer, og det er en klar fordel. Der er ikke mange pitches, hvor det digitale ikke spiller en betydelig rolle", siger Rune Gitz-Johansen.

Også Recommended's adm. dir., Jørgen Blauert ser købet af Zupa som en væsentlig styrkelse af den københavnske satsning, og samtidig vurderer han, at Zupa udfylder en plads, som gruppen som helhed manglede at få besat.

"Vi har gode kreative digitale kompetencer, men Zupa repræsenterer en række kompetencer inden for eksempelvis strategisk planning, forretningsudvikling og e-commerce, som vi glæder os til at kunne få gavn af. Vi har nu de kompetencer, som vi mener, vi skal have, og nu gælder det om både at bruge dem til at tiltrække nye kunder og tilføre mere digital viden til eksisterende kunder," siger Jørgen Blauert.

Han tror på en silo-model for integration. Man skal have siloer med forskellige kompetencer, men via fælles ejerskab skal man sikre, at alle trække på samme hammel.

Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult er ikke overrasket over Recommendeds køb af Zupa.

"Der er meget stor fokus hos reklamebureauerne over for at støvsuge markedet for digitale kompetencer", siger Dan Hestbæk - bl.a. med henvisning til ikke bare opkøb men også andre initiativer som &Co's ansættelse af en tidligere The Milk stifter og Robert/Boisen's ansættelse af to partnere fra Apt Copenhagen.

"Men det er sandelig også påkrævet, at reklamebureauerne reagerer. Jeg tror, at digital vil ophøre med at være en disciplin og i stedet være en integreret del af ethvert bureau, og derfor er der en vældig brancheglidning i gang", siger Dan Hestbæk og fortsætter:.

"Til gengæld tror jeg, at reklamebureauerne har de bedste forudsætninger for at håndtere brancheglidningen, fordi de er de største og har flest penge. De digitale bureauer skal supplere digitale kompetencer med større strategiske og kreative kompetencer, og det er en noget større udfordring. Jeg tror, det kun vil være få digitale bureauer, der kan løfte opgaven".

Fire bureaugrupper skal kæmpe om Nordea | BureauBiz

by Finn Graversen, 08.03.10 (Source)

Bates Y&R er umættelig og skal også deltage i konkurrencen om Nordeas nordiske budget mod tre andre konstellationer. Robert/Boisen skal udfordre netværksbureauerne.

Tre af de konstellationer, der nu skal kæmpe om Nordea's nordiske budget, er lige efter bogen. De er sammensat af bureauer inden for samme netværk eller i hvert fald samme ejere.

Til gengæld skiller den fjerde sig ud. Den består af fire lokale bureauer, der har fundet sammen. Fra Danmark deltager Robert/Boisen & Likeminded, mens Dynamo fra Finland, Jung von Matt Strömmen fra Sverige og Kitchen i Norge er de tre andre.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal have en samlet kommunikationsplatform for Norden - ikke en kampagne for hvert land", siger marketing director Nanna Baht-Hagen, der har ansvar for processen. Hun fortsætter:

"Derfor har vi også lagt vægt på, at bureauerne skal kunne arbejde sammen, og det bliver en af opgaverne for denne konstellation at overbevise os om i konkurrencen. På den anden side syntes vi, det ville være godt med noget variation i feltet, og konstellationen ville ikke være med, hvis ikke vi troede på, at den kan magte opgaven".

De tre andre konstellationer er DDB i alle fire lande, WatersWidgren TBWA i Sverige sammen med TBWA i Finland og Norge samt BBDO i Danmark og endelig Bates Y&R i Danmark sammen med Bates United i Norge Stenström Red Cell i Sverige og Wunderman Y&R i Finland.

At BBDO i Danmark er med i stedet for TBWA skyldes, at bureauets danske afdeling har Totalkredit. Men begge bureauer indgår i Omnicom.

Bates Y&R er tilsyneladende umættelig. Bureauet har netop vundet både Trygvesta og PBS, og har temmelig travlt allerede nu.

Med Robert/Boisen med i konkurrencen kommer Bates og Robert/Boisen endnu engang til at dyste. Robert/Boisen var med lige til det sidste i Trygvesta og vedholdende historier fortæller, at bureauet faktisk var udpeget som vinder, da det af en eller anden grund blev besluttet at fortsætte konkurrencen.

Robert/Boisen var også med, da Bates vandt Telenor.

Med udvælgelsen af disse fire konstellationer betyder det et endeligt farvel til Lowe Friends, der har håndteret Nordea i Danmark.

"Vi har været rigtig godt tilfredse med Lowe, men WatersWidgren er nu vores eksisterende lead-bureau, og det har været op til dette bureau at sætte det hold, der skal deltage i konkurrencen", siger Nanna Baht-Hagen.

Nordea har valgt at alliere sig med Hestbæk Consult til gennemførelsen af konkurrencen.

Codan-konkurrence tæt på afgørelse | BureauBiz

by Peter Engholm & Finn Graversen, 04-02-2010 (Source)

Svenske Resume udpeger BBDO som vinderen af den nordiske bureaukonkurrence – men så enkelt er det muligvis ikke.

Er det rigtigt, hvad svenske Resume skriver, er det en dårlig nyhed for DDB. Bureauet vandt for halvandet år siden budgettet fra Kunde & Co, men så gik der international politik i det, og allerede efter lidt mere end et år skulle bureauet ud at forsvare budgettet i en ny konkurrence.

Det står dog ikke helt klart, om afgørelsen - der omfatter Trygg-Hansa i Sverige og Codan i Danmark og Norge - reelt er faldet ud alene til BBDOs fordel.

Ifølge Bureaubiz' informationer kan der blive tale om en deling af budgettet mellem DDB og BBDO.

Men der er således en del, der tyder på, at Ogilvy som den tredje finaledeltager er blevet sorteret fra.

Fra Codans side gør man i øjeblikket ikke meget for at kaste lys over sagen:

"Vi er i den afsluttende proces lige nu, og derfor har vi ikke nogen kommentarer til de svenske oplysninger," siger kommunikationskonsulent hos Codan Forsikring, Lisa Gubi Mørz.

Codan ejes af britiske RSA, og i Sverige hedder selskabet Trygg-Hansa. Den nordiske bureaukonkurrence håndteres af danske Hestbæk Consult.

3-4 bureauer kommer til at kæmpe om Nordea | BureauBiz

by Finn Graversen, 29-01-2010 (Source)

Men foreløbig er banken i færd med at udarbejde en bruttoliste. Nordea vil opfattes som professionel - også når det gennemfører en bureaukonkurrence. Konsulentfirma hjælper.

Nordea er gået i gang med at finde sit nye nordiske bureau-samarbejde, og i løbet af en uge vil første skridt i form af en såkaldt "longlist" være på plads.

Bruttolisten kommer til at rumme 8-9 konstellationer.

"Vi arbejder på nordisk plan med en god blanding af central og decentral markedsføring, og vi skal have et set-up, der matcher denne organisation. Derfor vil der være tale om konstellationer", siger marketing director Nanna Baht-Hagen, der har ansvar for processen.

Nordea har hyret bureaukonsulenten Hestbæk Consult til at hjælpe med at styre processen, og begrundelsen vil være sød musik for bureaubranchen - specielt i forhold til et firma som TDC, der for nylig blev kåret som Danmarks mest upopulære bureaukunde - formentlig på grund af en tilgang til bureaukonkurrencer, der opfattes som meget arrogant.

"Vi vil gerne opfattes som en professionel organisation og det indebærer f.eks. også at tilrettelægge en ordentlig proces. Det skylder vi vores kommende samarbejdspartner og bureaubranchen", siger Nanna Baht-Hagen og fortsætter:

"Vi håndterede selv den sidste konkurrence, og det mener jeg, vi slap udmærket fra. Så vi kan godt. Men det er voldsomt ressourcekrævende, og Hestbæk har nogle interessante værktøjer, så det er en kombination af ressourcer og kompetencer, der har fået os til at vælge denne løsning".

Når de 8-9 konstellationer er valgt, vil der blive gennemført en første screening gennem en såkaldt RFI - request for information. På dette grundlag vil der blive udvalgt maksimalt fire bureauer til den videre konkurrence.

"Her vil vi gå meget mere konkret til værks, og bede bureauerne løse en opgave", siger Nanna Baht-Hagen.

Samarbejdet med norske Try er stoppet. I stedet fungerer svenske Waters Wittgreen, der indgår i TBWA som lead suppleret med lokale bureauer. I Danmark er det Lowe Friends, der arbejder for Nordea.

"Nordea er en bank, det går godt for, og det skal vi holde fast i. Vi kan selvfølgelig ikke bare stoppe med at markedsføre os, fordi bureausamarbejdet er stoppet", siger Nanna Baht-Hagen.

Årets Bureau i USA valgt på gamle dyder | BureauBiz

by Finn Graversen, 26.01.10 (Source)

Godt solidt kontaktarbejde er noget af det, der fremhæves i forbindelse med valget af McGarryBowen som Årets bureau i USA. OMD blev Årets mediabureau. Også hæder til DDB Stockholm.

Twitter, Facebook, CoCreation, kanaluafhængig kreativitet. Buzz-words er der nok af, og selvom de alle handler om grundlæggende forandringer af bureauverdenen, så er det ikke dem, der fremhæves i forbindelse med det i dansk sammenhæng ukendte amerikanske bureau, McGarryBowen.

Det store amerikanske fagblad, AdvertisingAge har netop kåret bureauet som Årets Bureau 2009, og det er kontaktarbejdet, der fremhæves først.

"Bureauet har i 2009 demonstreret en forståelse for, hvad mange af "konkollegaerne" i bureaubranchen glemmer hurtigt. Trods de fundamentale og vedvarende forandringer i bureaubranchen, er der fundamentale ting - som f.eks. sund håndtering af bureauets kunder - der aldrig forandrer sig".

AdAge fortæller f.eks. om, at da bureauet mistede sin "founding client", et meget betydeligt budget fra Verizon, var John McGarry's reaktion at invitere kunden på frokost - og i øvrigt i de kommende år gøre sig umage med at fastholde relationen.

Selvfølgelig kan et bureau ikke overleve alene på godt kontaktarbejde - det kreative produkt skal også være i orden. Og McGarryBowen har da også sine cases i orden, noterer AdAge, som endvidere citerer en kunde - Dana Anderson, der er senior VP marketing hos Kraft - for at bureauet ikke kun er old-world. Det rider f.eks. med på forandringerne i forhold til en mere involverende samarbejdsform med kunderne.

Kraft er et af de firmaer, der har flyttet forretning til McGarryBowen, som i kriseåret 2009 fik new-bizz for omkring 3 mia. kr.

Den danske bureaukonsulent, Dan Hestbæk, noterer, at valget af McGarryBowen understreger betydningen af relationer.

"Selvfølgelig skal kompetencerne være i orden, men i fokus på kompetencer kan man let overse, at bureaubranchen fortsat er people's business - ikke blot på bureauerne men også i relationerne til kunderne. Relationer er vigtige og værdifulde, og vi siger ofte til vores kunder, de skal forberede sig med hjernen og vælge med hjertet", siger Dan Hestbæk.

Hos mediet Creativity er der også valgt Årets bureauer, og her var der et nordisk islæt, idet DDB Stockholm kom ind på en 5. plads - først og fremmest på grund af "Rolighetsteorin" for VW.

De øvrige Top 5 bureauer er: Goodby, Silverstein & Partners, Droga 5, Crispin Porter Bogusky og Big Spaceship.

Samtidig med valget af Årets reklamebureau er Årets mediabureau også blevet kåret, her faldt AdAge's valg på OMD.

Bureauet har vundet forretning for ca. 4 mia. kr. og lanceret en række nye services. Men AdAGe fremhæver først og fremmest Ignition Factory som årsagen til meget af det banebrydende arbejde for kunderne, som bureauet har stået bag.

F.eks. er det lykkedes OMD at knække koden at bruge Kindle som reklamemedie.

I Danmark toppede OMD i Bureaubiz' imageanalyse, MyImage, som er udarbejdet af MyResearch i samarbejde med Dansk Annoncørforening.

Mediabureauer ånder reklamebureauer i nakken | BureauBiz

by Finn Graversen, 20.01.10 (Source)

Image-analyse: Reklamebureauerne’s dominans som kundernes primære samarbejdspartner eroderer.

Reklamebureauerne har tabt betydeligt terræn i forhold til positionen som annoncørernes primære samarbejdspartner.

Det fremgår af årets bureauimage-analyse, MyImage, der udarbejdes af MyResearch i samarbejde med Bureaubiz og Dansk Annoncørforening.

Analysen blev udarbejdet første gang sidste år, og her svarede 65 pct., at de anså reklamebureauet for at være virksomhedens vigtigste samarbejdspartner blandt forskellige bureautyper. 21 pct. svarede mediabureauer, mens 4 pct. sagde web-bureauer.

6 pct. svarede ved ikke, mens PR-bureauer fik en enkelt pct. og direct marketing bureauer fik 4 pct.

Tallene for de sidste tre kategorier er stort set uændrede i den nye analyse for i år. til gengæld er der sket betydelige forskydninger blandt de tre andre bureautyper.

For det første er det nu kun 52 pct., der angiver reklamebureauet som den vigtigste partner, mens hele 30 pct. nu peger på mediabureauet. 7 pct. peger på web-bureauet.

"Med 269 respondenter er det i år lykkedes at gøre analysen væsentlig mere repræsentativ og valid. Sidste år deltog 108. Til trods for at vi har ændret måden at rekruttere på så er der tale om en tydelig tendens, siger Mogens Østergaard fra MyResearch.

Adm. dir. Erik Laumand, Nørgård Mikkelsen, tvivler da heller ikke på tallene.

"Jeg tror tendensen i tallene er rigtig", siger han og fortsætter:

"For 10-15 år siden lignede bureauerne mere hinanden, og du ville ikke finde en bureaudirektør, der ikke mente, at hans bureau i det store og hele kunne det hele. Nu er der sket en polarisering, hvor nogen bureauer har flyttet sig til i højere grad at være kundens kreative partner. Så er der nogen store bureauer, der kæmper for fortsat også at være en strategisk partner, og det tror jeg er nøglen til at bevare rollen som den vigtigste samarbejdspartner".

Erik Laumand tror, at man vil komme til at opleve den samme udvikling i de store internationale netværk.

"Jeg tror, du vil se en udvikling, hvor man i højere grad vil se mediabureauerne spille en central rolle i forhold til kunderne som dem der håndterer og styrer samarbejdet, mens reklamebureauerne vil være koblet på mediabureauerne. De rummer en organisation, man kan styre forretningsmæssigt - det er rigtig svært med reklamebureauerne, og derfor vil der blive færre af de store internationale reklamebureau-netværk", siger Erik Laumand.

Mogens Østergård peger på, at den økonomiske situation i 2009 har været således at færre har haft gang i udvikling af ny kommunikation, og i stedet for fokuseret på at få optimeret det mindre budget ved hjælp af mediabureauet.

Det samme peger bureaukonsulenten, Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult på.

"Annoncørerne lægger jo klart den største del af deres budget hos mediabureauerne og i takt med at allokeringen af budgetterne bliver meget mere fragmenteret, bliver den også mere strategisk, og dermed kommer mediabureauet til at spille en større rolle", siger Dan Hestbæk og fortsætter:

"Samtidig har jeg også oplevet mange kunder give udtryk for, at de har lært mediabureauerne bedre at kende, fordi de i det seneste år har været gennem enten pitches eller dialoger om prispolitik. Derved har de opdaget den større bredde i bureauernes udbud".

Vestas vælger bæredygtigt leadbureau | BureauBiz

by Peter Engholm, 03-11-2009 (Source)

Bureaukonkurrencen om Vestas’ globale budget er afgjort, og bureau og kunde er som skabt for hinanden.

Der er blevet sat navn på vinderen af Vestas' globale budget til en værdi af 500 mio. kr.

Saatchi & Saatchi S bliver vindmølle-koncernens nye leadbureau - ja, det første bureau på det niveau nogensinde. S'et i Saatchi-bureauet står for Sustainability - bæredygtighed - så bureauets udgangspunkt og markedstilgang må siges at være så tæt op af kundens som tænkes kan.

Bureaubiz fortalte for godt en måned siden, at bureauerne i konkurrencen - foruden Saatchi & Saatchi S - var Euro RSCG, Naked og Y&R Brands. Den internationale fokus blev understreget af, at ingen danske bureauer var direkte involveret i konkurrencen, om end Nakeds danske afdeling spillede en aktiv rolle i konkurrencen.

Det er britiske Campaign, der kan berette om vinderen - og om et reelt dansk islæt, idet processen i bureaukonkurrencen har været ledet af bureaukonsulenterne i Hestbæk Consult.

Naked blev ifølge Campaign slået i finalen, mens Euro RSCG New York og Y&R Brands røg ud i en tidligere runde.

Kasper Jönsson Granat, der er project manager, strategy & planning, i Vestas, sagde tidligere til Bureaubiz om konkurrencen:

"Vinderen vil i partnerskab med Vestas' globale marketing organisation komme til at fungere som lead-bureau for tilrettelæggelsen af Vestas' markedsføring. Det kommer til at ske i samarbejde med en række bureauer, som er stærke i specifikke discipliner så som 1:1, digital, event, medie - afhængigt af behov".

Saatchi & Saatchi Sustainability blev i konkurrencen støttet af Publicis Dialog og Publicis Modem - og vil også efterfølgende trække på bureauer inden for Saatchi & Saatchi-familien og for Publicis netværket.

Vinderen er et lille bureau med kontor i San Francisco og New York, men har inden for de seneste måneder også etableret sig i London. Og mon ikke et kontor placeret centralt i Asien følger efter, al den stund at aktiviteterne ifølge Campaign bliver fordelt mellem Europa, USA og Asien.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar til bureaukonkurrencen fra Kasper Jönsson Granat, Vestas.

Globalt bureau-topmøde i København | BureauBiz

by Peter Engholm, 20-10-2009 (Source)

AdForum Summit er mødestedet for topfolk i de globale netværk og for bureaukonsulenter, der står for op mod 500 globale pitches årligt.

AdForum samler to gange om året bureaukonsulenter og bureauernes topledelser til et topmøde. Hvert år i oktober sker det i New York. Om foråret sker det i Europa, og i 2010 bliver København for første gang nogen sinde værtsby.

"Hvert år i april afholder AdForum summit i Europa. Det har været i London, Paris og Amsterdam, men næste gang - den 14.-16. april lyder meldingen - bliver det i København," siger bureaukonsulent Dan Hestbæk, adm. direktør i Hestbæk Consult, der deltog i NY-topmødet for fjerde gang.

På det netop afholdte topmøde i New York, hvor ledere og profiler fra 36 bureauer- og netværk præsenterede sig, var København et gennemgående tema.

"København blev nævnt i forbindelse med klima-konferencen og Hopenhagen-projektet og som symbol på bæredygtighed. En del af den indledende øvelse - erkendte flere af talerne - bestod i at identificere byen, men da AdForum og bureaukonsulenterne skulle drøfte, hvor i Europa man skulle holde næste topmøde, så var svaret København," siger bureaukonsulent Dan Hestbæk.

Når ledere fra de globale netværk gør deres hoser grønne over for konsulenterne, skyldes det ikke, at de savner andet at lave - forklaringen er, at der kan være god forretning i at gøre det. De 30 bureaukonsulenter, der senest deltog på topmødet, står for 400-500 globale pitches årligt, oplyser Dan Hestbæk, der med Hestbæk Consult selv afvikler omkring 15 nordiske og globale pitches om året, bl.a. som bureaukonsulent på Vestas globale pitch samt på koncernens bureaustruktur.

Som nævnt står København som et symbol, og det vil sandsynligvis også blot være på symbolplanet, at København slår igennem som værtsby. Dan Hestbæk forventer ikke, at AdForum vil ændre stort i mødestrukturen, blot fordi topmødet holdes i København.

"Det vil fortsat være personer som Sir Martin Sorrel, der giver WPP-synet på verden her og nu - denne gang i København i stedet for London. Hvis lokale bureauer bliver inviteret af AdForum, så sker det ud fra, hvordan deres arbejde kan bruges i et større perspektiv. Det udelukker naturligvis ikke hot shops, og her kunne jeg godt forestille mig, at vi eksempelvis involverer svenske digitalbureauer, som repræsenterer revolutionen inden for denne type bureau," siger Dan Hestbæk, der også er formand for "Association of Nordic Agency Consultants", der er sammenslutningen af nordiske bureaukonsulenter.

Branchens jubeloptimist: Otto B. Christiansen | BureauBiz

by Finn Graversen, 22.04.09 (Source)

Marketingcheferne har ikke fået beskåret deres budgetter. De holder bare igen på at bruge dem, lyder meldingen. Som modtages med en vis skepsis.

Medieomsætningen rasler ned og stadig flere bureauer oplever kunder, der skærer ned på opgaverne.

Alligevel er der et sted i branchen, hvor der er belagt med teflon i forhold til den slags krisesnak: Dansk Annoncørforenings direktør, Otto B. Christiansen. Han har hele tiden hævdet, at krisen kun er psykologisk, og i sidste uge fortalte han så Markedsføring, at budgetterne ikke er beskåret - i hvert fald ikke hos de marketingdirektører, han taler med. De holder bare igen på at bruge pengene.

"Der er et paradoks i markedet. Mange marktingchefer har ikke skulle skære i budgetterne. De har bare ikke frigivet pengene endnu. De holder sig i startblokken. Jeg møder mange marktingchefer i det daglige, og der er stort set ingen, der melder om voldsomme beskæringer. Det vil ikke undre mig, hvis de begynder at bruge flere penge efter sommerferien", sagde Otto B. Christiansen.

Det skulle da være første gang i Danmarks-historien, at marketingchefer med penge på budgettet helt af sig selv lader være med at bruge dem, og Otto B. Christiansens udmelding modtages da også med en vis forundring - selvom DRRB's formand, Jan Olsen, meget gerne vil melde sig ind i Otto B. Christiansens fanklub.

"Jeg tror bare ikke, det er helt så enkelt, og vi må overveje, om vi skal lytte mere til Otto B. Christiansen end til Nationalbankdirektøren, der i går varslede en betydelig stigning i arbejdsløsheden. Der er der givet annoncører, der ikke har oplevet væsentlige beskæringer, men der er også det modsatte, og får vi en betydelig arbejdsløshed, så vil det påvirke forbruget - og budgetterne", siger Jan Olsen.

Adm. dir. Michael Thim, IUM, er ikke i tvivl om, at når året er gået, vil marketingbudgetterne have været mindre end sidste år.

"Tendensen er klart nedadgående. Nogle få annoncører er måske sluppet for nedskæringer, mens andre foreløbig har fået indefrosset budgetterne. Men vi kan se, at mediebudgetterne er klart mindre, og desuden vil der være mere genbrug og færre nylanceringer. Der er en voldsom turbulens i branchen, men det positive er, at der kan komme en skarpere branche ud af det, hvor fedtet er skåret fra, og alle er blevet bedre til at bruge pengene rigtigt", siger Michael Thim.

Hos BBDO siger adm. dir. Niels Folmann: "Det vil være en overraskende udvikling, hvis Annoncørforeningen har ret i kommentaren om, at psykologien har overtaget og budgetterne blot er indefrosset for nærværende. Det rokker dog ikke ved det faktum, at det traditionelle marketingår er afløst af marketingkvartaler og flere adhoc-projekter. Vinderne i det game er de marketingorganisationer og bureauer, der evner at omstille sig til den nye virkelighed, hvor kanalneutralitet og integrerede kampagner for alvor er på dagsordenen".

Lidt opbakning til Otto B. Christiansen kommer der fra bureaukonsulenten, Dan Hestbæk.

"De virksomheder, jeg har talt med, der ytrer samme holdning, er virksomheder der venter på 1. kvartalstallene fra andre dele af organisationen; lever tallene op til de satte mål, vil der fra ledelsens side være plads til, at marketingbudgettet kan fastholdes, i bedste fald forøges. Men ca 1/3 af de kunder, vi taler med, skærer i budgetterne samt reallokere den resterende del af budgettet på mere salgsorienterende tiltag", siger Dan Hestbæk.

Bureauerne bør kigge hos de gamle kunder for nye indtægter | BureauBiz

by Peter Engholm, 21.04.09 (Source)

Fokusér ikke på new biz, men more biz, mener bureaukonsulent.

"Another day where agencies I spoke to were more focused on new biz rather than old/more biz on existing clients...it always makes me wonder"

Dan Hestbæk, adm. direktør i Hestbæk Consult, luftede forleden på Facebook sin undren over reklamebureauernes handlemåde i krisetider.

Bureauernes kunder nedskærer og udskyder - det giver da ikke mening at gå til disse kunder for at få dem til at øge engagementet ...

"Jo, det giver netop god mening. Bureauernes reaktion er for inaktiv - de skal ikke bare tage meddelsen til efterretning, men se den som en mulighed for at levere mere relevante tiltag. Der er et hav af forskellige muligheder," siger Dan Hestbæk.

Mulighederne bliver da netop indskrænkede ...

"Ikke hvis bureauet ser nedskæringer som en mulighed for at komme tætter på kunden - og tænke nyt og verificere forslag i retning af call-to-action frem for massekommunikation. Når man skærer på markedsføring, er det fordi, at det er nemt. Bureauet skal med dokumentation og nye tiltag være med til at gøre det svært," siger Dan Hestbæk.

Kunderne værgrer sig ved at skifte bureau for tiden, og det gør new biz til en barsk tjans, men nu når eksisterende kunder skærer ned, er det naturligt at kigge sig om efter nye kunder ...

"Naturligt, måske - men kunderne står netop ikke i kø for at skifte bureau. Og samtidig er de eksisterende kunder oftest glade for dig, ikke blot i krisetider. Aktivér dem, du kender, frem for at skyde med spredehagl. Jeg læste et amerikansk site, at new biz i indsalg koster seks gange mere eksisterende 'biz," siger Dan Hestbæk.

Han understreger, at bureauets kreativitet og frækhed også kan give sig udslag på andre platforme end kampagnerne:

"Slank ikke bare bureauet, men også kundesiden: Fokusér på de kunder, der i forvejen er en god forretning, og tænk desuden synergi. Bureauer råber tit på, at kunderne skal rive deres siloer ned, men hvor putter de deres egne kunder? I siloer. Men måske kan eksempelvis en camping-kunde og et benzinselskab have glæde af at blive tænkt ind i hinanden," siger Dan Hestbæk.

Mediabureauer er bedre til at evaluere kunderelationer end reklamebureauer | BureauBiz

by Peter Engholm, 17.03.09 (Source)

I landets største virksomheder evalueres både reklame- og mediabureauer. Ikke med henblik på at spare, men for at få et bedre udbytte af bureauets arbejde, viser ny undersøgelse.

Reklamebureauerne gør det ofte, men tager sjældent selv initiativet, mens mediabureauerne gør det færre gange, men er til gengæld opsøgende. Emnet er "at få forholdet kunde-bureau evalueret".

Hestbæk Consult har udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 300 marketingchefer blandt de 500 største virksomheder i Danmark. Undersøgelsen, som bygger på omkring 100 svar, afdækker, hvor mange virksomheder der arbejder med performance målinger af deres bureauforhold.

"Der er stor forskel på, hvordan virksomhederne arbejder med evaluering samt performancemålinger af hhv. deres reklamebureau og deres mediabureau. Men hvad virksomhederne søger af forbedringer via den strukturerede evaluering, er de samme træk, uanset bureautype - og det kan umiddelbart lyde overraskende i krisetider: Nemlig at et "bedre output af bureauets arbejde" vejer klart tungere end eksempelvis "bedre udnyttelse af budgetter"," siger Dan Hestbæk, adm. direktør i Hestbæk Consult.

Blandt de adspurgte marketingchefer svarede 48 pct. ja til, at de har strukturerede evalueringer af deres reklamebureau, mens det var tilfældet for hele 71 pct. af marketingchefernes mediabureauer.

Og blandt de reklamebureauer, der får evalueret - og selv evaluerer - samarbejdet, er det kun i hvert 8. tilfælde, at initiativet til evalueringen kommer fra bureauet.

Anderledes opsøgende er mediabureauerne, idet næsten halvdelen af evalueringerne finder sted på foranledning af bureauet.

Til gengæld viser undersøgelsen fra Hestbæk Consult, at når samarbejdet virksomhed-reklamebureau evalueres, så sker det relativt hyppigt: 15 pct. gør det kvartalsvist, 35 pct. halvårligt og 50 pct. gør det en gang om året.

"Det er typisk inden for FMCG, at der evalueres hyppigt, hvilket kan skyldes samarbejdets karakter. I FMCG kunde-bureau relationer er samarbejdet ofte mere frekvent, og det øger behovet for flere evalueringer til at styre udviklingen. Blandt de evaluerede virksomhed-mediabureau samarbejder mødes 8 pct. en gang i kvartalet med dét formål, 17 pct. mødes halvårligt, mens 67 pct. evaluerer én gang årligt," siger Dan Hestbæk.

Undersøgelsen spørger til "struktureret evaluering", men den fortæller i første omgang ikke, om hvorvidt formuleringen dækker over en frokost, hvor marketingchef og bureauleder diskuterer emnet "går det godt?", eller om den omfatter decideret metodisk, intern evaluering på afdelings- eller team-niveau.

"Til gengæld er marketingchefernes vurdering af evalueringernes relevans helt indiskutabel: 62 pct. mener, at det i høj eller meget høj grad er relevant at evaluere virksomhed-reklamebureau samarbejde - denne holdning bakkes op af 76 pct., når det gælder samarbejdet virksomhed-mediabureau," siger Dan Hestbæk.

"Erfaringen viser os, at det er udfordrende for både virksomhederne og bureauerne selv at gennemføre strukturerede evalueringer, hvor man får klarlagt en række kvalitative aspekter - især hvis man samtidig skal perspektivere ens bureau-performance op imod ens konkurrenter og andre bureauer. Derfor har det været en helt naturlig udvikling, at vi i Hestbæk Consult har udviklet online værktøjet Hainsight, da både annoncører og bureauerne ønsker en 3. part involveret i de strukturerede evalueringer," siger Dan Hestbæk.

Nordiske bureausamarbejder er de korteste i Europa | BureauBiz

by Finn Graversen, 12-03-2009 (Source)

Gennemsnitslængden i Sverige er lige over 3 år, mens den i f.eks. England er 6 år. I Danmark vurderes tallet at være tættere på det svenske.

Lange samarbejder mellem bureauer og deres kunder er en dyd og har skabt mange stærke brands. Men hvis danske bureauer sidder med følelsen af, at kunderne bliver mindre loyale og utålmodige, så er det nok ikke forkert.

I hvert fald ikke hvis man sørger den svenske bureau-konsulent, Niels Welinder. Og han mener ikke, at det nødvendigvis er en generel international trend. Tværtimod.

"Gennemsnitslængden på et bureausamarbejde i Sverige er 3,1 år, og det er for lidt. Det er det korteste i Europa, og i f.eks. England er gennemsnitslængden 6 år", siger Niels Welinder.

Den danske konsulent, Dan Hestbæk vurderer, at de danske tal er tættere på de svenske end de engelske.

"De nordiske bureauer har ikke den samme professionalisme i serviceringen af kunder og fokuseringen på kundetilfredshed, som man oplever i f.eks. England og USA, og det kan være en af årsagerne", siger Dan Hestbæk.

Bureaukonsulenter er typisk kendt for at hjælpe kunder med at finde nye bureauer, men Niels Welinder peger på, at de lige så vel kan bruges til at hjælpe med at få et samarbejde, der er kørt skævt, til at fungere. Han peger desuden på, at det i andre europæiske lande er langt mere almindeligt at anvende bureaukonsulenter. I f.eks. Tyskland er konsulenter involveret i 95 pct. af alle bureaukonkurrencer, mens det i Sverige kun er 5 pct.

Han er en af tre svenske bureaukonsulenter, og to af dem var i sidste uge på besøg i Danmark sammen med den finske konsulent, Tuuli Kahma. Dan Hestbæk var vært og havde arrangeret et program, hvor konsulenterne mødte Kunde & Co, Creuna og Publicis Reputation.

Tre meget forskellige typer bureauer, hvor de to svenskere specielt hæftede sig ved Kunde & Co.

"Det slog mig, at Jesper Kunde næsten udelukkende talte om strategi. Vi har ikke mange bureauer, der ligner Kunde & Co i Sverige, og jeg kan godt se han pointe med at sikre hele processen. Men generelt er svenske annoncører meget tilbageholdende over for bureauer, der ikke har fokus nok på kreativitet", siger Bo Seifert.

Det offentlige får, hvad det betaler for | BureauBiz

by Peter Engholm, 05.03.09 (Source)

Pris og kvalitet følges ikke nødvendigvis ad, når SKI udvælger reklame- og PR-bureauer. Og en forventning om høj kvalitet-lav pris kan virke fordærvende i et kunde-bureau samarbejde.

258 bureaunavne blev sorteret fra, da Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) godkendte virksomheder til rammeaftalen inden for PR- og kommunikation, reklamebureauydelser og visuel kommunikation og -identitet.

Nu reagerer bureauerne på afslagene - ikke med glade pressemeddelelser, sådan som flere af de godkendte bureauer har udsendt - men med undren over begrundelsen, som SKI har givet, og over udsigten til de kommende års offentlig kommunikation.

Bureaubiz har set flere eksempler på bureauer, der er blevet placeret i den bedste 1/5, hvad angår kompetencer, og den dårligste 1/5, hvad angår pris. Og dette mix bringer ikke bureauer i betragtning, for prisen, inkl. rabat, vægter 50 pct. i bedømmelsen og kompetence (inkl. cv) andre 50 pct.

"Begrundelsen understreger det paradoksale i, at pris og kvalitet ikke følges ad. Hvis timepris var et udtryk for at passe et skrivebord i otte timer, så o.k., men her taler vi om at udvikle noget, hvor effekt og resultater burde være i fokus," siger Michael Sølling, adm. direktør i Sunrise, og uddyber:

"Samtidig er 25 bureauer udvalgt på samme kriterier. Billigt og samme kvalitet. Det offentlige får, hvad det betaler for - og det er meget nemt grød. Man kunne have ønsket sig en differentieret løsning, der åbnede op for, at det offentlige fik mulighed for i nogle sammenhænge at købe den simple eksekvering og i andre sammenhænge kvalitetsvaren til den højere, men stadig fornuftig pris. I stedet får man nu alene en liste afbureauer, der i snit har klaret sig hæderligt i evalueringen," siger Michael Sølling.

Måden, bureauerne vægtes på, har ligget fast fra starten, og Michael Sølling mener da også, at de vragede bureauer burde have forudset konsekvensen.

"Men skulle vi have sat vores timepriser ned til det halve bare at komme i betragtning? Det er jo helt sort! Den væsentlige diskussion lige nu må i stedet dreje sig om den kommunikation, som det offentlige køber - og skal stå for. SKI har ikke ligefrem leveret en liste, der lugter af Advertising Effectiveness Award - og 9 ud af 10 bureauer er ukendte, også hvad angår med offentlig kommunikation," siger Michael Sølling og stiller spørgsmålet:

"Hvor går de offentlige reklamekøbere hen, som ønsker spidskompetencen i en over-kommunikeret verden? Og som har lyst til at stikke ud? Og med stor vægt alene på pris og rabat, så risikerer det offentlige at hælde mere til bare at kommunikere - og så er samvittigheden måske i orden for nogen, men får de budskabet igennem?," spørger Michael Sølling.

En bureauleder har til Bureaubiz oplyst, at man "skar toppen af sine priser" - en beskæring på 25 pct. - fordi man gerne ville i betragtning. Vedkommende talte med en anden bureauleder, der var gået endnu længere ned i timepris, uden at det gjorde nogen forskel: Begge bureauer havnede i den dårligste 1/5 vurderet på prisen.

Til gengæld kunne Guava Communications adm. direktør Jacob Nyborg i går meddele Markedsføring, at "vi er blevet placeret blandt den bedste femtedel på kompetencer, og i midten af gruppen på rabat og pris."

Men en aftale, der vægter pris så tungt, er ikke befordrende for forholdet kunde-bureau, mener adm. direktør Dan Hestbæk, Hestbæk Consult. Virksomheden rådgiver ikke blot annoncører i at finde nye bureauer, men gennemgår også - via det omfattende evalueringsværktøj Hainsight - eksisterende kunde-bureau forhold.

"Budskabet i SKIs rammeaftale om gennemsigtighed og benchmarking er sundt. Men når vi analyserer et samarbejde, så ser vi ofte, at hvis en kunde er utilfreds med produktet - altså bureauets arbejde - så skyldes det ofte, at man har presset prisen over tid. Og en forventning om sammenhæng mellem lav pris og høj kvalitet kan i længden være fordærvende," siger Dan Hestbæk.

Han hæfter sig ved en formulering på SKIs hjemmeside: "Hvis dit budget er meget stort, eller du har helt særlige behov, har du også mulighed for at lave dit eget miniudbud gennem rammeaftalen for at skærpe prisen yderligere."

"Bureauet har sænket priserne, givet rabatter ... og går dernæst i udbud, hvor det forventes, at man sænker prisen yderligere. Bureauer, der går igennem dette, er enten meget sultne eller har apparatet til at tackle den type udbud. Man skal i den forbindelse huske på, at et miniudbud godt kan kræve en 40 siders besvarelse fra bureauet. Det er ressourcetungt," siger Dan Hestbæk.

Internationale Bureaukæder bruger People Group-Modellen | BureauBiz

by Peter Engholm, 09.10.08 (Source)

Skomager – bliv ved din læst? Nej, udvid din biks. Reklamebureauerne får søstre i pladeselskaber, ungdoms-FN og planteskole-for-brands.

De store linier blev blandet med de mindre - men ikke mindre væsentlige - nebengeschæfts, da de internationale bureauchefer mødtes med bureaukonsulenter ved det årlige AdForum Worldwide Summit i New York.

Fra Danmark deltog Hestbæk Consult. Det var anden gang, og nogle af sidste års tendenser var i mellemtiden blevet tegnet tydeligere op:

"Digital er fortsat nøgleordet - ikke længere som disciplin, men fuldt integreret i alle discipliner. Digit-all eller Digitail, om man vil. Og i lyset af krisen, der udspillede sig kort derfra på NY Stock Exchange, var et andet gennemgående træk hos de globale CEOs debatten om accountability - altså brugen af data i alle marketing programmer til at værdisætte indsatsen over for kunderne", siger bureaukonsulent Dan Hestbæk.

Men på sidelinjen - og som noget, der umiddelbart kunne ligne en trodsreaktion på finanskrisen - ses ventures.

"De fleste bureaunetværk allokerer ressourcer til at investere i nye tiltag - alt fra reklamevirksomheder, pladeselskaber til One Young World," siger Dan Hestbæk.

De to sidstnævnte har Euro RSCG som afsender. Pladeselskabet signer kunstnerne, styrer distributionen og markedsføringen. Og One Young World er et globalt netværkt og -konference.

"Initiativet er et FN for op-til-25-årige. Bureauet rekrutterer unge fra virksomheder på kundelisten og som en new biz-aktivitet - og afholder en konference," siger Dan Hestbæk.

De nye selskaber kan være nok så forskellige, men formålene kan samles på tre områder:

• Nye forretningsområder - som når M&C Saatchi med Saatchi Invest har specialiseret sig i at pleje brands.
• Nye talenter - alle bureauer skriger på kompetent arbejdskraft, og nye ventures minimerer "flugtmulighederne" for de unge talenter.
• Ny indsigt i brancher og forbrugere - alle bureauer er et indsigts-værktøj af en slags, men selskaber i andre brancher giver andre indfaldsvinkler.

"De nye ventures er ren employerbranding, som når det mest downloadede band fra deres pladeselskab spillede på tagterrassen hos Euro RSCG. Det er sjovt at være på et reklamebureau - eller rettere: Det skal være sjovt," siger Dan Hestbæk.

Han hæfter sig ved, at mediabureauerne har en ganske anden tilgang til ventures.

"Reaktionen fra de store mediabureau-kæder er "Jamen, vi søger skam at opkøbe kompetencer", og det kan være en o.k. strategi. Frem for at oprette nye selskaber søger de i stedet at samle kompetencerne under ét tag," siger Dan Hestbæk.

Det nye er nebengeschæfterne er ikke selve deres eksistens, snarere at bureaukædernes ledere fremhæver dem. Omvendt behøver man ikke at tage til New York for at se flotte selskabs-buketter, plejet af et reklamebureau:

"People Group er genialt og et godt eksempel på mangfoldighed, hvad angår selskaber. Med de mange platforme gør de det nemmere at komme ind i deres butik, " siger Dan Hestbæk.

Vent ikke på briefen | BureauBiz

by Dan Hestbæk, 17.09.08

Bureauer er meget opmærksomme i begyndelsen af et samarbejde – lige som i et parforhold. Siden bliver det rutine.

Undrer du dig nogle gange over, hvorfor bureauerne ikke er så proaktive, som de burde være over for deres eksisterende kunder? Eller hvorfor mange bureauer, der leverer trivielt arbejde til hverdag, men leverer fantastiske løsninger til bureaukonkurrencer?

Bureauerne har insight om kunden, men benytter de denne viden til at proaktivt at udvikle nye løsninger og projekter? Nej, kun meget få - det er typisk dem, der udvikler line extensions eller produktudvikling for deres kunder med bedre resultater til følge ... både for kunden og bureauet.

Det er tankevækkende, at mange bureauer leverer varen, når de bliver bedt om at løse et projekt, men halter efter med selv at tage initiativ til at levere ideer og koncepter til igangværende kundeforhold - og dét selv om de har akkumuleret stor viden om kundens udfordringer og behov. Det kan minde lidt om et parforhold, hvor man i starten gør sig umage med at vise, hvad man kan, men efter en periode kører forholdet på rutinen, og det er så som så med nytænkningen.

De fleste bureauer, jeg mødes med, ønsker at være med i produktudviklingsfasen hos annoncørerne. Men når man spørger ind til, hvad de har leveret inden for produktudvikling de seneste 12 måneder, er det meget få, der reelt har arbejdet med dette område.

'Proaktiv' er et nyere udtryk, men tanken bag er ældre. Tag Michelangelo og det Sixtinske Kapel. "Briefen" fra Paven lød på de 12 apostle. Michelangelo malede de 12 apostle, Paven var tilfreds, men Michelangelo ønskede at gå videre. Han konfronterede Paven med sine ønsker om at lave det Sixtinske Kapel endnu mere guddommeligt, og videreudviklede sammen med Paven briefen. Da Michelangelo var færdig, havde han malet mere end 300 figurer fra biblen - og et af de mest fantastiske værker igennem tiderne var skabt. Og Paven fik et produkt, han ikke på forhånd vidste, han ønskede sig.

Min erfaring med udenlandske bureauer - inkl. svenske, mere eksotisk behøver det ikke at være - viser, at mange af dem har sat tid til månedligt at holde møde med deres kunder, hvorved bureauet kommer tættere på kundens arbejdsproces og udfordringer. Disse møder kan langt hen af vejen afdække annoncørens ønsker og give bureauet mulighed for proaktivt at komme med nye ideer, som annoncøren måske ikke selv havde overvejet.

Det kan - især på den korte bane - være et fordyrende led at afholde disse på møder, det er jeg klar over. Men hvis man kunne skære 10 pct. af den tid, new biz afdelingen bruger, og allokere dem på ovennævnte møder, er jeg overbevist om at man kan få meget mere, og meget bedre, arbejde og resultater ud af eksisterende kunder. Proaktivitet vil derudover forlænge det igangværende kundeforhold, og det daglige arbejde med annoncøren vil utvivlsomt blive mere interessant for bureauets medarbejdere. Resultater, der kan mærkes lige ned på bundlinien.

Bureaukonsulenter afvist til årets gyseligste udbud: I er for billige | BureauBiz

by Peter Engholm, 12.06.08 (Source)

Danske Spil og offentlige myndigheder har alle anvendt konsulenter uden forstand på bureaubranchen til at rådgive om udbud. De er alle endt galt.

Radio- og tv-nævnet har fået kritik for sit EU-udbud om informationskampagnen for overgangen til digitale tv-signaler - bl.a. har DRRB-formand Bjørn Karsholt kaldt det "Årets Gyseligste Udbud" - og samtlige bydere - fire bureau-konstellationer og en brancheforening - blev afvist. Der blev åbenlyst ikke talt samme sprog, og selv juridiske udbuds-specialister fik ikke én byder igennem nåleøjet.

Men opgaven at tilrettelægge udbuddet var faktisk også i udbud, og nu viser det sig, at bureaukonsulenter med forstand på branchen blev sorteret fra - fordi de var for billige.

Det er det relativt nye firma, Hestbæk Consult, der bød ind på konsulentydelsen for EU-udbuddet. I afvisningen blev det konstateret, at tidsplanen var tilfredsstillende, men om den øvrige organisering siger nævnet således:

"Omfatter færre timer end noget andet tilbud, hvilket vurderes som utilstrækkeligt og/eller ikke betryggende for varetagelsen af opgaven."

Tilbuddet var ifølge Radio- og tv-nævnet "klart det laveste", men altså ikke betryggende.

I stedet faldt valget på KPI Communications som konsulenter på udbuddet, der nu går om - ganske som det skete med Danske Spils to udbud for hhv. reklame- og mediabureauer sidste sommer og Beskæftigelsesministeriets aktuelle udbud af kampagneydelser og kommunikationsrådgivning. Alle tre udbud med Rambøll Management som konsulent.

Radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig, har over for Bureaubiz fastslået, at gen-udbud ikke er noget særsyn - men behøver det at være sådan for bureauerne?

"Tankevækkende nok var det bureauer, der var irriterede over måden, offentlige udbud blev håndteret på, som opfordrede os til at gå ind i offentlige udbud som konsulenter. Men konsulentydelserne bag udbud kommer sjældent i udbud," siger Dan Hestbæk.

Ulydige bureauer - Nej tak | BureauBiz

by Peter Engholm, 12.06.08 (Source)

Bureauer skal være kreative, men ikke i udfyldelsen af tilbud i offentlige udbud, fastslår Radio-og tv-nævnets sekretariatschef, der tillige forsvarer valget af konsulent på udbuddet.

Radio- og tv-nævnets EU-udbud om analogt stop er ikke gået om p.g.a. mangler i udbudmaterialet eller konsulentydelse. At udbuddet må begynde forfra, skyldes bureauernes manglende lydhørhed og fejlplacerede kreativitet. Det fastslår nævnets sekretariatschef, Erik Nordahl Svendsen:

"Der har ikke været fejl i udbudsmaterialet eller i konsulent-arbejdet. Det var vores rådgiver, Kammeradvokaten, der konstaterede fejl i bureauernes tilbud. Det var f.eks. fastsat hvilke eksterne omkostninger, der er omfattet af kontrakten - og dem gik nogle af tilbudsgiverne udover. Og jeg vil gerne understrege, hvad jeg sagde ved et informationsmøde: Lydighed er en stor dyd i denne sag. Og folk i den kreative branche lever af at være ulydige, om jeg så må sige. Men de skal læse, hvad der står i materialet, og forstå det. Og spørge, hvis de er i tvivl," siger Erik Nordahl Svendsen.

Han understreger, at der ikke har været krav om "kreativt materiale eller drafts" i konkurrencen. Det har aldrig været meningen.

"De skal levere kreativitet på et tidspunkt, men bureauerne skal ikke være kreative i udfyldelsen af deres tilbudsmateriale", siger Erik Nordahl Svendsen.

Han erindrer godt, at bureaukonsulenterne Hestbæk Consult var et af fire bud på konsulentydelsen for nævnets EU-udbud. Og at de var billige - lige lovligt billige.

"Vi kunne ikke se, at Hestbæk Consult kunne løfte opgaven inden for den tid, der var sat af. Det virkede ikke som om, at de havde set i øjnene, at det var et EU-udbud - og ikke en bureaukonkurrence. Men når det er sagt, så var det nu relativt få formelle forskelle, der gjorde udslaget - men der skulle jo vælges en vinder", siger Erik Nordahl Svendsen.

Ville en konsulent, der har kendskab til bureauer, have været givtig at have med i denne sag - særligt set i lyset af, at udbuddet nu er gået om?

"Det er helt hypotetisk. KPI Communications har så sandelig god erfaring i at gennemføre udbud - og her vejer erfaring med EU-udbud tungere end bureaukonkurrencer," siger Erik Nordahl Svendsen.

Procurement er kommet for at blive - På mediabureauer | BureauBiz

by Dan Hestbæk, 26.05.08 (Source)

Derimod er det fordærvende for processen at benytte procurement i valget af kreativ partner.

To spørgmål går igen blandt annoncører over for os i Hestbæk Consult: Hvorledes skal procurement anvendes i markedsføringen, og hvornår skal det anvendes?

Det kan være svært at skelne imellem, hvornår man skal anvende procurement, og hvornår man ikke skal. Og medierne hjælper ikke, for der er så mange forskelligt rettede udtalelser, at tingene hurtigt bliver blandet sammen.

På Bureaubiz i sidste uge nævnte OMDs Peter Loell, at hans tur til Venice Festival of Media gav ham oplevelsen af, at procurement er kommet for at blive. I øvrigt som modvægt til temaet på bureaukonsulenternes årlige AdForum Worldwide Summit, der blev holdt i New York i efteråret: Procurement på retræte.

Ikke at Peters indlæg er forkert - men det har nogle mangler.

Når man kigger på mediabureauer, siger vi i Hestbæk Consult som hovedregel, at 80 pct. af ens valg bør være kvantitativt funderet og 20 pct. kvalitativt funderet. Tilsvarende hovedregel gør sig gældende ved valg af reklamebureau, bare med modsat fortegn: 20 pct. kvantitativt og 80 pct. kvalitativt.

Således tænker de fleste bureaukonsulenter og professionelle indkøbere - og agerer efter denne model.Derfor giver det ikke mening kun at implementere procurement som eneste valgparameter.

Procurement-tankegangen er i udlandet næsten helt forsvundet, når det gælder valg af reklamebureau. Her er det nogle helt andre udfordringer, der ligger for dagen: betalingsmodeller, kompensation, strategisk partnerskaber og en lang række andre områder.

Derfor er vores budskab - på næsten daglig basis - til marketingchefer, at det er fordærvende for processen at benytte procurement i valg af kreativ partner. Til gengæld giver det mere mening at gøre det på mediabureauerne, på trykkerierne og på nogle få trade områder.

Få dage efter Venice Festival of Media var vi med til bureaukonsulenternes årlige London træf, hvor vi bla. mødte Lord Maurice Saatchi (faderen til Saatchi & Saatchi og ejeren af det nuværende M&C Saatchi) samt Chuck Brymer (Worldwide CEO DDB). Vi fik talt om netop emnet procurement, og begges holdning var ganske klar: Procurement handler om, hvad ting koster - og ikke hvad de er værd.

Hilanders föll på mållinjen i vindkraftspitch | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 02.12.10

Hilanders föll på mållinjen i pitchen om Vestas Offshore och Vestas Northern Europe. Uppdraget gick till Kernel Global.

Beslutet offentliggjordes på www.adstrument.com i går. Enligt byråvalskonsult Dan Hestbaek var Hilanders extremt nära att vinna vindkraftsjättens pitch. I slutänden avgjorde detaljer som att Kernel Global har ett kontor i Storbritannien – en viktig marknad för Vestas:

– Det rör sig inte om något retaineravtal, utan varje uppdrag sker på projektbasis. Vi ska fortsätta ha en dialog med Hilanders.

Hilanders ved Ulf Strömqvist hoppas på framtida uppdrag:

– Hestbaek hade en utförlig redovisning och vi låg 0,1 under den som vann. Så det var målfoto som avgjorde.

Vinnaren kan se fram emot ett omfattande avtal:

– Vestas Offshore är ett globalt konto och det sker en hel del investeringar inom Vestas Northern Europe, säger Dan Hestbaek.

Hilanders slåss om vindkraftsjätte | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 23.09.10 (Source)

Som Resumé tidigare har rapporterat letar danska vindkraftsjätten Vestas lokala byråer för Vestas Offshore och Vestas Northern Europe. Nu är shortlisten klar och Hilanders är med och fajtas med två danska byråer.

Sedan november förra året är Saatchi & Saatchi global huvudbyrå åt Vestas, men vad man nu letar efter är lokala byråer som med utgångspunkt från Vestas globala varumärkesstrategi kan utveckla kampanjer utöver det vanliga. Som byråvalskonsult använder man Hestbaek Consult.

Och nu står det alltså klart att svenska Hilanders har gått vidare till shortlist. Här ska man tampas med danska Cross Border Communications samt danska Kernel Global.

Hilanders vd, Ulf Strömqvist, jublar: - Jag fick beskedet igår eftermiddag och det är fantastiskt kul så jag har varit latent glad sedan dess, säger han.

Såvitt han har förstått har mängder av byråer pitchat och han tycker att uppdraget passar Hilanders som hand i handske. Detta då mycket fokus ligger på B2B, starka internationella kopplingar samt kopplingar mellan Sverige och Danmark. Dessutom är Vestas ett starkt varumärke: - Vi har ett nära samarbete med Bysted i Danmark och har satt ihop ett starkt team. Så vi ska göra allt för att vinna, säger Ulf Strömqvist.

Hur mycket avtalet är värt vet han inte, men han räknar med att det rör sig om ett omfattande uppdrag: - Man talar inte pengar i pitcher, men jag har följt Vestas offshore-satsning och man satsar ju hårt. Sedan vet jag ju inte riktigt hur man kommer att arbeta med reklam kring offshore-verksamheten, säger han.

Innan shortlisten hade följande byråer, förutom de tre som nu är på shortlist, gått vidare: Danska 727 Communication, brittiska Banner, danska Blue Business, danska Masters och danska Simpatico.

Dansk vindkraftsjätte jagar ny byrå | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 10.09.10 (Source)

Den danska vindkraftsjätten Vestas letar lokala byråer för Vestas Offshore och Vestas Northern Europe. Tyngdpunkten ligger på spännande B2B-kampanjer.

Nu står det klart att Vestas Offshore i samarbete med Vestas Northern Europe är på jakt efter en ny byrå.

Global huvudbyrå har Vestas redan sedan november förra året i form av Saatchi & Saatchi, men vad man letar efter är starka lokala förmågor som med utgångspunkt från Vestas globala varumärkesstrategi kan utveckla spännande kampanjer. Och tonviken ligger alltså på B2B.

För att hitta rätt byrå använder man sig av byråvalskonsulten Hestbaek Consult. Det är samma byråvalskonsult som användes för att hitta huvudbyrån.

Och det är genom Hestbaek Consults byråportal www.adstrument.com det nu står klart att Vestas letar byråer för Vestas Offshore och Vestas Northern Europe.

Byråer som känner sig manade att slåss om affären uppmanas gå in på Adstrument och uppdatera sin profil senast på tisdag. Därefter fortsätter nästa fas i jakten på rätt byrå/byråer.

Därför valde Nordea DDB | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 12.05.10 (Source)

Idag stod det klart att Nordea väljer DDB och digitala byrån Creuna som nordisk reklambyråpartner närmaste tre åren. Fyra kriterier var avgörande och slutuppdraget gick ut på att komma med idéer kring hur Nordea kan värva nya förmånskunder.

DDB och Creuna. Detta visade sig vara den mest slagkraftiga byråkonstellationen då Nordeas stora byråpitch gick i mål. Övriga kombattanter var konstellationen Bates Y&R i Köpenhamn, Wunderman Y&R U Helsingfors, Batens United i Oslo och Stenström/Red Cell i Stockholm, konstellationen Robert Boisen & Likeminded i Danmark, Dynamo i Finland, Kitchen från Norge samt Jung von Matt och slutligen Waterswidgren/TBWA för samtliga nordiska länder: – Vi har genomfört en ordentlig pitch och det var en sammantagen bedömning av en rad kriterier som fällde avgörandet. Så det känns jättekul att vi nu har fattat vårt beslut, säger Claes Tell, marknadsdirektör för Nordea-koncernen.

Nordea hade fyra kriterier: kreativt, strategiskt, förmåga att leverera på Norden-nivå och digitalt perspektiv. Men det räckte inte med nämnda kriterier, utan för att sålla agnarna från vetet fick byråerna på bankens shortlist en slutlig uppgift. Denna gick ut på att leverera idéer kring hur Nordea kan värva nya medlemskunder. – För oss är det viktigt att öka kännedomen om olika kundprogram. Ett exempel gäller vårt koncept kring förmånskunder. Här måste fler kunder få reda på att man som förmånskund får en personlig bankman. Villkoret är att man har 300 000 kronor och använder fem bankprodukter, säger Claes Tell.

Hur Nordeas mediemix ser ut framöver vet inte riktigt Claes Tell, utan mediebyrån PHD, står för inköpen. Klart är i alla fall att det blir ökat fokus på digitalt, alltifrån webbannonsering till olika digitala lösningar för att säkra kontakten med kunderna.

Vad egentligen DDB kläckte för idéer kring förmånskunder vill inte Claes Tell gå in på. Just valet av Creuna har han inga kommentarer kring: – Vi känner inte byrån, utan det är DDB som har ingått samarbete med dem för att stärka sitt erbjudande, säger Claes Tell.

Under en övergångsperiod har WatersWidgren\TBWA varit lead-agency för Nordea efter att samarbetet med norska Try avslutats. Dessutom har byrån under flera års tid varit Sverige-byrå åt banken. Men företagets vd, Robert Schelin, som sedan länge känt till förutsättningarna med ny upphandling, är inte särskilt bekymrad: – Vi kommer framförallt att sakna de många trevliga personerna inom Nordea, så det är bara att önska Nordea och DDB lycka till.

Att man inte nådde ända fram tror han först och främst beror på att WatersWidgren\TBWA inte på samma sätt som DDB kunde visa på samma starka representation i hela Norden då TBWA sedan tidigare jobbar med flera konkurrenter: – Stark Norden-representation var inte ett avgörande kriterium, men ett viktigt sådant, säger Claes Tell.

En ytterligare bidragande orsak kan ha varit att Nordea har en helt ny marknadsledning som sitter i Finland: – Ny ledning betyder tyvärr också allt för ofta att man väljer ny byrå, säger Robert Schelin.

WatersWidgren\TBWA är med sina fem år en relativt ung byrå i sammanhanget: – Ett förlora en kund av Nordeas storlek innebär alltid ett motsvarande stort avbräck, men det går fortsatt mycket bra för oss och jag är övertygad om att våra allra bästa år ännu ligger framför för oss. Bara att lyfta på hatten för vad DDB lyckats skapa i Sverige under senaste åren, säger Robert Schelin.

Ansvarig byråvalskonsult för Nordea-upphandlingen har varit Hestbaek Consulting.

DDB är fortfarande med i leken | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 05.05.10 (Source)

Som Resumé tidigare har rapporterat genomför TOP-TOY-ägda leksakskedjorna BR och Toys R Us en Norden-pitch. Nu är shortlist klar och följande byråer är kvar och slåss om uppdraget: Advance, Brandhouse, DDB Stockholm, Halbye KAAG JWT och Saatchi & Saatchi Copenhagen.

Det var igår byråerna som slåss om TOP-TOY och varumärkena BR och Toys R Us via Adstrument fick besked vilka som har gått vidare. Adstrument är ett verktyg som används för att meddela vilka byråer som är under fortsatt bedömning, vilka som har förlorat och vilken eller vilka byråer som har vunnit en pitch.

Nu står det alltså klart att följande byråer finns med på shortlist för TOP-TOY-affären: Advance, Brandhouse, DDB Stockholm, Halbye Kaag JWT och Saatchi & Saatchi Copenhagen.

Fokus ligger på att skapa en tydligare positionering av både BR och Toys R Us samt en tydligare uppdelning mellan kedjorna.

För varumärket BR omfattar pitchen samtliga nordiska länder och Tyskland, medan Toys R Us omfattar alla nordiska länder, inklusive Island. Till skillnad från BR omfattas inte Tyskland.

Nuvarande leverantör åt TOP-TOY är Brandhouse. Planen är att pitchen ska vara klar innan sommaren. Ansvarig byråvalskonsult är Hestbaek Consult.

Byråerna slåss om barnsligt uppdrag | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 25.03.10 (Source)

Top Toy-ägda leksakskedjorna BR och TOYS”R”US har gått ut i en större Norden-pitch. Planerad shortlist är 4-5 byårer och innan sommaren ska affären vara klar. Nuvarande byrå är Brandhouse.

Enligt danska tidningen Børsen omfattar pitchen för Top Toy-ägda BR samtliga nordiska länder och Tyskland, medan Toys”R”US omfattar alla nordiska länder, inklusive Island. Däremot inte Tyskland.

Fram tills nu har Top Toy mest använt sin nuvarande byrån Brandhouse för att utföra olika kommunikationsinsatser, men det har inte rör sig om särskilt mycket strategisk eller taktisk rådgivning. Genom pitchen räknar man med att kunna bedöma om sin nuvarande reklambyrå är den mest lämpade för uppdraget eller om det är dags att byta byrå.

Det är inte så att Top Toy är missnöjda med Brandhouse, men leksaksjätten ha en tydligare positionering av både BR och TOYS”R”US samt en tydligare uppdelning mellan de båda kedjorna.

Enligt marknadsdirektören Morten Boye har man fram tills nu i hög utsträckning styrts av kataloger samt stödjande tv-spotar. Nu förs en diskussion, tillsammans med mediebyrån OMD, hur man ska kunna igång en bredare palett av medier. Här får vinnande reklambyrå en viktig roll. Ansvarig byråvalskonsult är Hestbaek Consulting.

Planen är att ha en centralt styrning för båda kedjorna, vilket gör att man vill hitta en lead-agency. Det är inget krav att byråerna ska ingå i nätverk, men byråerna ska kunna dokumentera att de är representerade på samtliga marknader och kunna bidra med lokala insikter kring leksaksmarknaden.

För närvarande har Hestbaek Consult en bruttolista att jobba med, men planen är att snabbt komma ned till en shortlist på 4-5 byråer. Därefter ska pitchen vara slutförd innan sommaren, enligt Børsen.

Byråerna som slåss om Nordea | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 08.03.10 (Source)

I dagarna blev shortlisten för Nordeas pitch klar. Fyra byråkonstellationer återstår, bland annat en med Waterswidgren/TBWA i Sverige, en med DDB i Sverige, en med Stenström/Red Cell och en där Jung von Matt ingår.

enast den 1 maj ska Nordea ha valt ny byrå. Uppdraget omfattar hela Norden och från början slogs tio konstellationer om affären. Av dessa återstår idag fyra:

• Waterswidgren/TBWA i Sverige, TBWA i Norge och Finland samt BBDO i Danmark.
• DDB i Stockholm, Köpenhamn, Helsingfors och Oslo.
• Bates Y&R i Köpenhamn, Wunderman Y&R i Helsingfors, Bates United i Oslo och Stenström/Red Cell i Stockholm.
• Robert/Boisen & Like-minded i Danmark, Dynamo i Finland, Kitchen från Norge och tyska Jung von Matts delägda svenska bolag.

Vilka byråkonstellationer som har åkt ut vill inte Nordea gå in på. Inte heller vad affären är värd:

– Man kan väl säga så här att vi har vänt oss till de vanligaste större byråerna, säger Nanna Bath Hagen, marknadsdirektör på Nordea i Danmark med ansvar för upphandlingen.

Senare idag, måndag, får byråerna case-material. Fokus ligger på kreativa idéer samt digitala lösningar.

Direktmarknadsföring läggs på redan befintliga lokala byråer:

– Det ska bli jättespännande att se vad byråerna kommer upp med för idéer, säger Nanna Bath Hagen.

Tidigare hade man norska Try, men samarbetet avbröts efter att byrån inte haft den storlek och struktur som krävs för ett Norden-uppdrag åt en bank av Nordeas storlek.

Till dess att pitchen är slutförd är Waterswidgren/TBWA huvudbyrå. Därutöver är TBWA inkopplad som lokal byrå i Norge, North i Finland och Lowe i Danmark.

Hestbaek Consult är ansvarig byråvalskonsult för upphandlingen.

Trygg-Hansa byter till BBDO | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 19.02.10 (Source)

Slutförhandlingarna kring Trygg-Hansa-/Codan-affären värd cirka 70 miljoner kronor är klara. BBDO får huvudansvaret för det kreativa, medan nuvarande huvudbyrå DDB endast får hantera digital- och direktmarknadsföring via Rapp och Tribal.

Häromdagen slutfördes förhandlingarna kring Trygga-Hansa/Codan-affären värd 68 miljoner kronor, varav 34 miljoner kronor i Sverige och 34 miljoner kronor för Danmark och Norge. En avsiktsförklaring, så kallad letter of intent, är skriven.

Resumé har tidigare rapporterat om att allt pekar på att DDB, som har haft huvuduppdraget, åker på en rejäl prestigeförlust och endast får ta hand om digital- och direktmarknadsföring via systerbyråerna Rapp och Tribal.

Enligt insatta källor till Resumé står det efter slutförhandlingarna nu klart att det blir på det viset. Klart är också att BBDO blir huvudbyrå för hela Norden och tillsammans med BBDO Ehrenstråhle får ansvaret för det kreativa:

– Vi och den danska byrån kämpade hårt under den senare delen av jullovet och det känns hur kul som helst att vår ansträngning gav resultat, säger Martin Kubu, vd på BBDO Ehrenstråhle.

Fokus för BBDO Ehrenstråhle kommer av naturliga skäl att ligga på Trygg-Hansa, medan BBDO i Danmark fokuserar på Codan:

– Man kan väl säga så här att vi redan nu tänker på Trygg-Hansa hela dagarna, säger Martin Kubu. Förra upphandlingen skedde våren/försommaren 2008. Då fick DDB huvudansvaret för det kreativa, medan systerbyråerna Rapp och Tribal fick hantera webb- och direktmarknadsföring.

Som Resumé tidigare har rapporterat genomför Trygg-Hansa/Codans ägare Royal Sun Alliance, RSA, byråupphandlingar på en rad marknader, däribland alltså den Skandinaviska.

Hestbaek Consult har varit ansvarig för upphandlingen.

Uppdraget är värt 50 mkr | Resumé

by Karl-Johan Byttner, 21.01.10 (Source)

Som Resumé tidigare har rapporterat är Trygg-Hansa ute i en större skandinavisk pitch. Affären är värd 50 miljoner kronor och nu återstår endast en shortlist med: DDB Nordic, Ogilvy Nordic och BBDO Nordic. Slutpitch sker i veckan.

Affären omfattar Trygg-Hansa i Sverige och Codan i Norge och Danmark och är alltså värd 50 miljoner kronor, vilket även inkluderar den kreativa delen samt den digitala delen av affären.

När det gäller DDB Nordic leds det hela från Stockholm. Detsamma gäller Ogilvy Nordic. För BBDO Nordic leds det hela från Köpenhamn.

Pitchen leds av byråvalskonsult Hestbaek Consult. Pitchen sker i veckan och vecka 5 beräknas det hela ha gått i mål.

Som Resumé tidigare har rapporterat är inte Trygg-Hansa missnöjda med den befintliga leverantören DDB, utan anledningen uppges vara att Royal & Sunalliance, RSA, genomför en liknande pitch över hela världen.

Vestas Offshore søger kampagnebureau | Markedsføring

by Anders Christiansen, 09-09-2010 (Source)

Vestas' salgsselskab Vestas Offshore er på udkig efter nyt bureau – ikke et leadbureau, men et bureau med gode kompetencer indenfor B2B-kampagner.

Vestas Offshore meddelte tidligere på ugen, at de i samarbejde med salgsselskabet Vestas Nothern Europe er på udkig efter et nyt bureau. Meddelelsen kom via den dansk ejede globale bureauportal adstrument.com, men der er ikke tale om en jagt på et nyt leadbureau, men derimod et bureau, der med afsæt i Vestas' globale brand strategi, kan udvikle spændende lokale kampagner.

- I Vestas Offshore samt Vestas Northern Europe kigger vi på bureaumarkedet for at finde de bedste bureaupartnere til at udvikle vore fremtidige kampagner på vores lokale markeder. Det er ikke et lead agency men mere et kampagnebureau med stærke B2B-kompetencer, vi leder efter. I Vestas arbejder vi med nogle nye spændende tiltag og har derfor brug for et bureau til at varetage kommunikationen omkring dette. Vi har allieret os med Hestbæk Consult for, at de skal være med til at sikre det rette valg samt bureau-setup. Derfor går alt kommunikation igennem dem, siger Casper Toft, der er manager for commercial planning & market execution hos Vestas Offshore.

Hestbæk Consult gennemførte sidste efterår Vestas’ globale lead agency pitch samt bureau-setup.

Markedsføring anno 2020 | Markedsføring

by Anders Christiansen, 01.12.09

Tema i Markedsføring, 1. december 2009: Interview med Dan Hestbæk om hvordan markedsføring ser ud i 2020.

1. Hvilke forandringer som foregår lige nu, holder du et vågent øje med?

Digitaliseringen og de muligheder det bringer med sig. Specielt holder jeg et vågent øje med hvorledes digitalisering i den nærmeste fremtid – og inden 2020 – vil ændre sig fra at være en markedsføringsdisciplin til at være fuldt integreret i alle traditionelle og ikke-traditionelle medier.

2. Hvilke af nutidens markedsføringsværktøjer vinder frem, hvilke bliver mindre vigtige?

De værktøjer der er platform opbyggende og som appelerer til direct og response/trigger marketing vil vinde frem i forhold til i dag. Købte medie placeringer vil blive mindre vigtige i det store hele i forhold til i dag.

3. Hvad vil, set med markedsføringsøjne, være de tre mest markante forskelle i 2020 i forhold til i dag?

• Vi vil gå fra integrerede kampagner til integrerede oplevelser
• Medie- og reklamebureauet vil igen være fuldt integrede
• Budget allokeringen vil i 2020 skifte fra bought media og owned media til earned media

4. Hvilken af de to nedenstående retninger tror du bliver dominerende?
A) Markedsføring i 2020 er mere elegant, vedkommende, subtil og relevant for forbrugerne.
B) Markedsføringen i 2020 er voldsommere. Flere eksponeringsflader, mere aggressive reklame og mere støj.

Hvis vi udelukker konjunkturer og regulativ ændringer og kun fokuserer på teknologisk udvikling, så tror jeg det vil være en kombination af A og B. Jeg tror bestemt der vil være flere eksponeringsflader, dog vil vi bruge færre af dem, og de vil være mere relevante end de er i dag.

Hvis svaret er A, hvorfor er det ikke blot ønsketænkning?
Hvis svaret er B, hvor ser vi tydeligst ændringerne?

(igen samlet) Jeg tror at teknologien i 2020 vil gøre det, der er ønske tænkning i dag (relevans) til hverdag i 2020. Ændringerne i forhold til i dag, vil være størst på online medierne, hvor markedsføring idag ofte er via free content, så vil markedsføring i 2020 være igennem bevidst tilvalgte og købte medier/platforme.

5. Når du tænker på år 2020, hvordan ser det gode reklamebureau ud, og hvilken forandringer har det gennemgået?

Det gode reklamebureau i 2020 vil være et fullservice nichebureau. Dvs det kan løfte alle de kompetencer, der er behov for ATL, BTL og TTL, men kun inden for et bestemt segment eller industri. Et eksempel kunne være at reklamebureauet 2020 kun arbejder med børnesegmentet eller kun med markedsføring overfor bestemte etniske grupper.

Hvis der er andet vedrørende Markedsføring anno 2020, som du gerne vil svare på, men som jeg ikke har spurgt om, må du gerne svare på det her:

Personligt tror jeg at virksomheder og bureauer i 2020 i højere grad vil gå fra at markedsføre til at markedslytte. Teknologi der benyttes både i traditionelle og ikke traditionelle medier vil i 2020 prismæssigt gå imod nul, og derfor vil annoncører og bureauer blive mere agile og tilpasse sig afhængig af markedsbehovene i højere grad end i dag.

Hvordan bliver man til et 'iPhone bureau'? | Markedsføring

by Dan Hestbæk, 21.10.08

Den eneste hindring for at markedsføre bureauets brand er mangel på kreativitet. Så lad være med at tænke salg og start med at tænke marketing, som starter med at finde ud af hvorledes dit firma er positioneret på markedet.

Ledelsesgrupper i forskellige reklamebureauer siger ofte, at den arbejdsopgave, de mindst bryder sig om, er canvas-salget overfor potentielle kunder. Canvas-salg er, for dem der ikke har beskæftiget sig med det endnu, opsøgende salg, hvor der rettes henvendelse til kundeemner, som ikke selv har bedt om at høre fra en.

Denne form for new-biz er ikke blot den aktivitet der mindst ønskes gennemført af ledelsen på bureauet, det er også blandt de mindst effektive metoder.

Ofte hører jeg fra bureaufolk at de traditionelle new-biz metoder bliver mindre og mindre effektive. Canvas-salg har altid produceret begrænsede resultater, og i dag er det blevet væsentligt mere besværligt, at komme igennem til folk via telefon eller email – der er ofte gatekeepere i vejen, eller også er vedkommende ude ”til møde”.

For bureauerne, er det de samme grunde der er gældende for ikke at kunne få fat på kunderne, som det er for kunderne at få fat i deres forbrugere: mediefragmentering, multi-tasking, dagligt bombardering af nyheder og beskeder samt en kort interessetid, er alt sammen med til at det er blevet væsentligt sværere at få fat i dem man egentligt vil i kontakt med, på det relevante tidspunkt.

Hvis du føler dig skyldig over ikke at bruge nok tid på at lave canvas opkald eller mails, er der her en god undskyldning til helt at stoppe: Det virker ikke alligevel!

Et bedre alternativ

Management guruen Peter Drucker har engang prædiket, at et vellykket marketing program vil overflødiggøre salgsarbejdet, og at marketingafdelingens opgave derfor er, at gøre et produkt så relevant og uundgåeligt, at produktet sælger sig selv.

For at sætte det i kontekst med produkter vi kender til, så tænk på den fantastisk success iPhone har haft. Har du nogensinde hørt om en sælger fra iPhone? Tværtimod stillede folk sig pænt i kø foran Telia’s butik natten inden lanceringen af iPhone i Danmark. Produktet har nået en højde, der gør, at selv når der er fejl på produktet, så henvender kunderne sig til Telia for at sige “undskyld, er det mig der har gjort noget forkert?”.

Hvis nu reklamebureauerne benyttede mere tid og energi på at lave relevant marketing og differentierede ”produkterne” i deres bureau, ville de kunne benytte væsentligt mindre tid og energi på at sælge sig selv. Nogle bureauer er gode til at differentiere sig, men 95% af danske bureauer falder i den samme udifferentierede gryde, når man anskuer dem ”udefra”.

En multi-dimensionel tilgang

Kigger vi udenfor Danmarks grænser, så er et af de mest succesfulde bureauer til at differentiere sig selv, det meget succesfulde amerikanske bureau Crispin Porter + Bogusky. De har ikke blot benyttet deres ressourcer til at lave differentierede produkter, men de har også benyttet en masse tid og penge på at markedsføre brandet CP+B. De har været fantastisk dygtige til at få uanede mængder presse – både on- og offline – som et resultat af et dedikeret PR team på bureauet, der kun har en kunde: Bureauet selv. I foråret 2008 vandt CP+B overraskende Microsofts $300 mil. budget, bla. fordi Microsoft følte at bureauet var dem med mest kant, og dem som man ”lod mest mærke til i bureauverden”.

De fleste bureauer, der hele tiden ærgrer sig over ikke at benytte nok tid til ”potentielle kunder”, er de samme bureauer der har allokeret for få ressourcer til at markedsføre deres brand. Dette sammenfald er ikke tilfældigt.

Via bla. at blande sig i de forskellige nyhedsmedier, tilmelding til pris uddelinger, tilknytning til forretnings organisationer etc., bør proaktive bureauer ligeledes engagere sig i en online kommunikation med både deres kunder og potentielle kunder. I stedenfor at tænke en traditionel PR plan, bør man som bureau tænke i en multi-dimensionel tilgang til kunderne hvor man implementerer flere af følgende områder (se boks 1).

Den enste begrænsning for at markedsføre bureauets brand er mangel på kreativitet. Så lad være med at tænke salg og start med at tænke marketing, som starter med at finde ud af hvorledes dit firma er positioneret på markedet. Skift den tid der bruges på at ”sælge” bureauet ud med at bruge tid på at differentiere og markedsføre bureauets brand og det vil medføre en højere return on investment. Samtidig er der en chance for at blive et ”iPhone bureau”.

Nordiske 'pitch doctors' i samarbejde | Markedsføring

by Susanne Ingemann, 09.09.08

Danske Hestbæk Consult deltager i etablering af det første nordiske netværk for bureaukonsulenter, Association of Nordic Agency Consultants.

Hestbæk Consult, som for et par år siden introducerede begrebet bureaukonsulenter i det danske sprog, har udvidet jagtmarkerne med etablering af et nordisk netværk.

– Flere og flere af vores kunder har gennem det seneste par år spurgt os, om vi ikke også kunne hjælpe dem på nordisk plan. Vi har godt vidst i et stykke tid, at behovet er der, men der er faktisk ikke så mange andre i Norden, der laver det, vi gør. Til gengæld er det kæmpestort i Tyskland, England og USA, fortæller Dan Hestbæk.

Sammen med sin viv og forretningspartner, Josefine Hestbæk, stiftede han Hestbæk Consult for snart tre år siden.

To gange om året deltager de i Adforum Summit, et topmøde hvor bureaukonsulenter fra hele verden mødes for at udveksle erfaringer, hente inspiration og netværke. Arrangementet foregår i henholdsvis New York og London, og her har Josefine og Dan Hestbæk i de seneste to år forgæves været på udkig efter andre, nordiske ”pitch doctors”.

Men i London i april mødte parret Niels Welinder, en garvet fyr i den svenske reklamebranche, og de blev enige om at se nærmere på mulighederne for et samarbejde.

– I andre dele af verden har man gennem flere år haft netværk og foreninger blandt bureaukonsulenter for at professionalisere selve processen omkring valg af reklamebureauer. Derfor var det også helt naturligt for os at forsøge at gå sammen med andre nordiske partnere. Og det er så det vi gør nu med Association of Nordic Agency Consultants, siger Dan Hestbæk.

Mangler en nordmand

Siden er endnu en svensker kommet til, Bo Seifert, som i dag driver konsulentbureauet Byråval, og som tidligere har været topchef for EMEA-regionen hos Bates/Y&R, og hertil finske Tuuli Kahma, som i Finland driver konsulentvirksomheden Breezeway.

Indtil videre er der ikke nogen nordmænd i foreningen, men det arbejdes der aktivt på.

Konceptet er, at ANACmedlemmerne fremover mødes to gange om året, skiftevis i de forskellige lande. På konferencerne gennemgås udvikling og tendenser på de forskellige markeder, og man mødes med to-tre ledende bureauer fra det respektive land til nordisk inspiration.

– I Stockholm i fredags var det to af de store svenske reklamebureauer, Great Works og Åkestam Holst, som begge vandt guld i Cannes her i sommer, der deltog, og det var en fantastisk insight for os til det svenske marked, forklarer Dan Hestbæk, som sammen med sine kolleger skal stå for foreningens næste arrangement i København til marts næste år.

– Så nu skal vi i gang med at finde en to-tre spændende bureauer, som kunne tænke sig at deltage. Det kunne f.eks. godt være et stærkt dansk digital-bureau, for vi hører i stigende grad, at der er rigtig meget internationalt fokus på de danske digitale bureauer i øjeblikket, hvor det ellers i mange år har været de svenske digitale bureauer, der er løbet med opmærksomheden. Og så kunne det være et danskejet kreativt bureau. Otte ud af de ti største bureauer i Danmark er jo danskejede, hvilket er ret unikt, siger Dan Hestbæk.

Ikke så stort - endnu

Hestbæk Consult befinder sig i den for en virksomhed nok så anderledes situation, at man ikke har en eneste reel konkurrent på det danske marked.

– Det er selvfølgelig fint nok, men omvendt har vi jo skullet bruge rigtig mange kræfter på at uddanne hele markedet. Og det var også først fra sidste år, det begyndte at gå i break-even, siger Dan Hestbæk.

Det er da heller ikke mere end knap fem pct. af de danske bureau-valg, der går gennem bureau-konsulenter. I Tyskland er tallet 95 pct.

Selv har han og kollegerne i dag over 300 bureauer i databasen, som stadig vokser. Her ligger en guldgrube af viden om, hvem der er gode til hvad, hvem der har – og har haft - hvilke kunder, osv.

– Der er en tendens til, at blot 30-35 pct. af kunderne hos et bureau reelt matcher bureauets kompetencer. Resten er nogen, man udvikler sig med eller laver enkelte projekter for. Der er faktisk stor uigennemsigtighed på markedet, og det er vores erfaring, at annoncørerne ofte ikke kender bureauerne og omvendt, siger Dan Hestbæk.

Praler ikke med tab

En vigtig viden, når den rette partner til en kunde skal findes, er f.eks. ikke bare hvilke kunder, bureauerne har i dag, men også hvilke kunder, de har haft.

– Hvis et bureau f.eks. har mistet en kunde inden for den finansielle sektor, er det typisk ikke noget bureauet praler med. Men der kan jo være mange grunde til et brud – en marketingchef, der er smuttet, dårlig kemi eller kommunikation. Og måske har de i virkeligheden lavet et fremragende stykke arbejde for kunden. Essensen er, at der er opbygget en knowhow til branchen inde i det bureau. Men du går jo som bureau ikke ud til markedet og siger, vi har mistet en finansiel kunde, så nu vil vi gerne arbejde med nogle andre kunder inde for den samme branche. Det er bl.a. der, vi kommer ind i billedet og kan hjælpe med det rigtige match, siger Dan Hestbæk.

Men er bureaukonsulenter ikke et fordyrende mellemled?

– Nej, det mener jeg ikke. Vi er mellemmænd, ja, men vi sidder med en viden, som parterne på hver sin side ikke har om hinanden. Men det er da klart et kritikpunkt, vi skal forholde os til. Derfor har vi også lavet en række undersøgelser af, hvor meget tid, en marketingchef selv typisk ville bruge på at lave bureausøgning, hvis vedkommende selv gjorde det. Og sammenholdt med deres lønninger, deres arbejdspres, vil det meget ofte komme til at koste omkring 500.000-600.000 kr. i ressourcer. Til sammenligning tager vi mellem 60 og 90.000 pr. søgning, fortæller Dan Hestbæk.

Og set med reklamebureauernes øjne har kritikken heller ikke manglet.

– Der var nogle reklamebureauer, der sagde, jamen de 90.000 kroner skulle kunden jo have lagt her hos os. Ja, siger vi, men kunden havde bare ikke fundet jer af sig selv. Når vi kommer med en kunde, så kommer vi med den rigtige kunde, som matcher dig og dine kompetencer. Der er heller ikke nogen bureauer, der har sagt nej til at være med i databasen. Der er sågar flere bureauer, der jævnligt henvender sig til os meget proaktivt og vil vise noget, de har lavet for en kunde. Så i dag tror jeg næsten, at alle reklamebureauer ser os som deres forlængede newbizzarm, siger Dan Hestbæk.

Hestbæk's fornemmelse for reklame | Markedsføring

by Christian W. Larsen, 22.04.08

Hvad er den bedste reklame du har set?

Bureauet 180 Amsterdam’s 3 minuter lange tribute reklame til Adi Dassler – faderen til Adidas – er noget nær det perfekte jeg har set på det seneste. De Hollandske bureauer har de sidste par år været et skridt foran resten af Europa og 180 kan noget andre ikke kan. Efter at havde haft Adidas i 10 år på bureauet som kunde, valgte man at lave et helt Adi Dassler univers med fantastisk øje for storytelling samt produceret således, at det kører viralt og ikke som TV spot. Som dansker, kan man kun drømme om at Lego, Bang & Olufsen eller Carlsberg en dag tør, at producere lignende med deres respektive bureauer og dermed differentiere sig fra deres konkurrenter.

Er der reklamer, der har fået dig til at ændre en holdning, eller har fået dig til at købe en vare?

Hele reklamebranchens fokus på CSR, på vegne af deres kunder, har ligeledes ramt vores firma. Sidste år betalte EURO RSCG NYC for at vores firma var carbon-free i et år og selv har vi investeret i en SmartCar med en miljøvenlig 0,8L diesel motor. Det havde vi nok ikke gjort for 5 år siden og sikkert heller ikke om 5 år, hvor det er andre trends der vil være gældende.

Læser du tilbudsaviser?

6 ud af 10 danskere læser tilbudsaviser og selvfølgelig er jeg en af dem. Jeg elsker reklamer generelt, og føler jeg ikke kan få nok af dem. Typisk tager jeg først tilbudsaviserne ud af postkassen og kigger dem igennem, før resten af posten læses igennem. Derudover skal man nyde dem så længe de er der, for den kvalitet af tilbudsaviser der bliver lavet i dag, er så dårlig og irrelevant at det er nødsaget til at forsvinde på sigt.

Blogger du?

Jeg blogger nye reklamer fra udlandet ind på www.adwiseacademy.com ca. 1 gang om ugen. Godt nok er det et videnstungt akademi, men det at blogge giver både værdi til brugerne og til en selv. Til brugerne, fordi der sker noget kontinuerligt på sitet, og til en selv da man i sin research kommer igennem en masse forskellige hjemmesider og på den måde formår, at holde sig opdateret med nye internationale reklame tiltag.

Den bedste website du har set?

Hele NikePlus.com universet er genialt udviklet af R/GA-drengene i NYC. Udover en fantastisk cross-promotion imellem Nike og iPod, der har fået salgstallene til at eksplodere begge veje, har man ligeledes skabt et univers der kan det, som mange hjemmesider ikke kan – få brugerne til aktivt at bruge det og interagere med hinanden, samtidig med at de får massere af værdi til deres hverdag. En standard uden lige for hvorledes brands kommer med på den digitale bølge.

Reklame og media smelter sammen | Markedsføring

by Dan Hestbæk, 25.03.08

2007 bød på massiv fokus på kanauafhængighed samt sammensmeltning af disciplinerne – 2008 vil i langt højere grad fokusere på sammenlægning af reklame- og mediebureau under samme tag.

En af de største udfordringer vi oplever ude hos bureauerne sammen med annoncørerne, er at kommunikationen imellem reklame- og mediabureauerne ikke er effektiv nok.

Som de fleste ved, så har reklamebureauet og mediabureauet forskellige kompetenceområder, og når en større kampagne skal føres ud i livet, er det ofte afgørende at have begge parter med i processen. Reklame- og mediabureauerne er dog ikke altid enige om hvordan og i hvilken grad de hver især skal have indflydelse på kundens kampagne. Derfor ender annoncøreren ofte som en ufrivillig lus mellem to negle.

Ofte har vi i Hestbæk Consult advokeret for en tættere relation disse parter imellem eller en sammensmeltning af bureauernes funktioner, som i de gode gamle dage. Det vil være mere effektivt for annoncørens marketingkroner og en fælles bundlinie bureauerne imellem vil allokere budgetterne derhen, hvor det er mest fordelagtigt for annoncøren.

Denne sammensmeltning af bureauerne, er en af de store 2008 tendenser vi kan mærke fra det store udland, og lur mig om vi ikke i Danmark også snart ser nogle sammensmeltningsmodeller der i første instans vil være mere hensigtsmæssig for annoncørerne og i sidste ende mere profitabel for bureauerne.

De umiddelbare fordele for annoncørerne ved at vælge medie- og reklamebureau under samme tag er, at man som annoncør har mulighed for at få et indblik i en sammenhængende markedsføringsstrategi. Man har mulighed for at se og høre hvorledes reklamebureauet ønsker at løse en given opgave kreativt og samtidig fornemme hvorledes mediebureauet vil eksekvere på medieplatformene og løse selve research og strategi delen, samt hvorledes de efterfølgende vil måle ROI for den givne annoncør.

Værdi for bureauerne i samspillet

Annoncører samarbejder ofte med både reklame- og mediabureauer, og her er det vigtigt i første omgang at vælge de rette samarbejdspartnere. Nogle annoncører vælger først deres mediabureau og fastlægger en mediastrategi før det kreative bureau udvælges eller involveres. Andre foretrækker det modsatte. Mange reklamebureauer samarbejder med faste mediabureauer, men de fleste er villige til at samarbejde med det mediabureau, som kunden bringer ind ad døren. Både valg af reklamebureau og mediabureau skal bygge på en grundig afdækning af hvilke samarbejspartnere der bedst hænger sammen med kundens egen strategi, budget og øvrige behov.

Når de to parter er valgt, er det vigtig at inddrage dem begge i de indledende faser af et projekt, dvs. i selve briefingprocessen, så de hver især kan tilfører viden, indenfor deres egne kompetenceområder. Løsningen skal tilpasses, så der er en sammenhæng mellem mediastrategien, den kreative løsning og den målgruppe, som kampagnen skal påvirke. Dette skal ligeledes hænge sammen med det budget, som er til rådighed. Endvidere er det afgørende at klargøre hvilken rolle hver part skal spille i projektets videre gennemførsel, og hvem der har det sidste ord i forhold til udvalgte områder. Dette stiller krav til annoncørens evne til at styre samspillet mellem parterne, men samtidig vil det tilfører langt mere værdi til den endelige løsning.

ADland i fremtiden

I Hestbæk Consult assisterer vi dagligt annoncører med at holde både deres reklamebureau og mediabureau i ørerne. Dette har medført at disse i højere grad har været nødsaget til at spille sammen på et langt tidligere tidspunkt i processen med at løfte annoncørens behov. I dagens reklame Danmark er der ikke særligt mange bureauer der endnu har gennemført sammensmeltningen af reklame- og mediabureau, hvor man har taget det bedste fra de to verdener og smeltet sammen fra start i processen. Men udviklingen peger dog hen imod at reklame- og mediabureauerne i højere grad integreres for at kunne tilbyde kunderne en mere holistisk service. Nogle få reklamebureauer har oprettet deres egne mediaafdelinger og et par mediabureauer er begyndt at insource kreative medarbejdere eller indgå i tættere samarbejde med kreative bureauer. De bureauer der tør tage teten med sammensmeltningen af begge bureau typer vil være morgendagens vindere.

Best Practice er guld værd | Markedsføring

by Dan Hestbæk, 26.02.08

Annoncørerne er væsentligt mere professionelle end bureauerne. I dag forventer annoncørerne mere af deres samarbejdspartnere end for fem år siden, hvilket får betydning, når de skal vælge samarbejdspartner

På ”bureau-runder” bliver jeg ofte konfronteret med bureauer, der endnu ikke driver deres bureau 100 pct. professionelt og forretningsdrevet. Det er slående hvorledes reklamebureauer i dagens Danmark glemmer, at hvis de driver deres bureau mere professionelt, vil de have mulighed for at tiltrække flere og størrer annoncører.

Gennem vores arbejde i Hestbæk Consult, er det ligeledes tydeligt, at annoncørerne er væsentligt mere professionelle i det daglige arbejde end bureauerne. I dag forventer annoncørerne mere af deres samarbejdspartnere end for 5 år siden, hvilket får betydning når de skal vælge samarbejdspartner

Practice - en driver

Når vi søger bureau på vegne af annoncører, sker det, at ganske dygtige bureauer falder igennem, hovedsageligt på grund af annoncørernes høje krav til deres kommende bureau. Ved nærmere undersøgelse af bureauerne på vores longlist, falder de bureauer fra, der ikke har dokumenteret professionalisme indarbejdet i deres arbejdeprocesser. ’Dokumenteret’ i denne sammenhæng er bl.a. relationship reviews, reklamekontrakter med kunderne samt briefing skabeloner og velbeskrevet work flows – dvs. bureauer som forstår at implementere ’best practice’ i deres forretningsgang. På det indledende stadie af en searchproces, vægter de ’bløde værdier’ ikke meget. Annoncørens kriterier skal overholdes og så længe de ikke gør det, har disse bureauer svært ved at komme på shortlisten. Og det er synd!

Gode forhold giver bedre bundlinie

I dagens Danmark, bør det være en standard, at bureauerne tester forholdet med deres kunder. Ofte benytter bureauerne desværre kun ”halvforkølede temperaturmålinger” når bureau-annoncør forholdet er på vej til at ende. Det stærke bureau skal tage teten og ønske et review på sine kunder imens forholdet går godt. På denne måde vil bureauet få evalueret områder i forholdet, der potentielt kan være på afveje, væsentligt tidligere i forløbet. Annoncørerne er, som tidligere nævnt, allerede væsentligt mere professionelle end bureauerne, og dette ses tydeligt når vi i Hestbæk Consult laver Relationship Reviews for annoncører. Disse dybdegående og meget sigende reviews, udarbejdes vha. evaluering af ca. 150 forskellige punkter. Resultatet af disse evalueringer er guld værd for et bureau. Best Practice for bureauer er, at man implementerer disse relationship reviews kvartalvist eller halv årligt alt afhængig af hvor meget og hvorledes de to parter samarbejder. Har man et professionelt og godt forhold til sine kunder, vil det alt andet lige medføre en bedre bundlinie.

Formalia skal på plads

Formailia er et ord folk i reklamebranchen ofte nærmest føler sig hævet over. Jeg er altid meget overrasket over den respons jeg modtager, når jeg spørger bureauer om de har deres kundekontrakter på plads. Ofte er responsen en af følgende: ”vi stoler på hinanden”, ”det har vi ikke behov for”, ”det har vi ikke haft tid til” etc. Min respons er at bare fordi man arbejder i en kreativ branche betyder det ikke at man skal have en uprofessionel forretningsgang med sine kunder. Bureauerne har vel kontrakt på de lokaler de sidder i? Og kontrakt på deres medarbejdere? Bureauerne skal holde op med, at se sig selv som ’bedste venner’ med deres kunder, og ligesom i relationship review, tage teten mht udvikling af kontrakter. Kan man forene begge instanser – gode venner og professionelt samarbejdsforhold, er dette naturligvis at foretrække.

Nogle bureauer har naturligvis udarbejdet en kontrakt med deres kunder og derfor står de stærkere og mere professionelle overfor deres kunder. Nogle bureauer har taget udgangspunkt i DRRB’s standardkontrakt og benyttet deres standardkontrakt som skabelon. Ofte vil en professionel annoncør have besvær med at acceptere de vilkår der er gældende i DRRB’s standardkontrakt, da DRRB, som de fleste ved, er bureauernes organ og derfor meget bureauvenlige. Så husk som bureau, at have en fair og velstruktureret reklamekontrakt på plads med samtlige kunder fra samarbejdets start; det være sig kontrakter til løbende og enkelt stående ydelser.

Briefing og workflow skal på plads

Som bureau bør man arbejde seriøst og engageret med briefinger. Nogle annoncører kan have besvær med, hvorledes de skal forholde sig til briefing, og indholdet har nogle gange det forkerte fokus. Det giver bureauet et mangelfuldt grundlag at arbejde ud fra og kan resultere i, at briefet enten ender i glemmebogen eller helt undlades. I værste fald misforstås annoncørens målsætninger med projektet, hvilket selvsagt resulterer i et anstrengt samarbejde. Derfor bør man som bureau ”uddanne” sine kunder i hvorledes man gerne vil briefes. Sæt nogle spilleregler for hvor lange briefs skal være, hvad de skal indeholde og hvorledes man som bureau agter at arbejde udfra de skrevne briefs. En udarbejdelse af et workflow overfor den enkelte kunde, vil ligeledes give kunden indsigt i hvorledes bureauet vil arbejde med dem i hverdagen, og derfor er implementering af workflow også et vigtigt område at inkludere i bureau-annoncør forholdet.

En ting er sikkert – de bureauer der praktiserer og implementerer Best Practice har mere tilfredse kunder og længerevarende forhold end de bureauer, der ikke arbejder med Best Practice.

Holder du dit reklamebureau i ørerne? | Markedsføring

by Dan Hestbæk, 29.01.08

For at få det største potentiale ud af sit bureau bør man ”holde det i ørerne” – med nogle ganske få, dog effektive midler, er man godt på vej til at få det fulde ud af samarbejdet med sit bureau.

Som bureaukonsulent taler jeg med mange annoncører i mit daglige arbejde. Mange taler godt om deres bureau, men desværre taler lige så mange dårligt om deres bureau. Enten er det småting i samabejdets daglige trummerum der går annoncøren på, eller også er de generelt utilfredse med bureauets performance i forhold til virksomhedens brand.

Mit første spørgsmål til annoncøren er ofte: ”Holder du dit bureau i ørerne?”.

Successkriterierne for et godt bureausamarbejde

Et bureausamarbejde er et samarbejde i ordets bogstavligste forstand. Desværre glemmer annoncøren dog ofte, at et godt samarbejde kræver en indsats fra begge sider. Man kan ikke læne sig tilbage og klage over sit bureau, hvis man ikke selv har gjort en indsats, for at give bureauet det bedst mulige grundlag for at arbejde med dit brand. Når jeg spørger om man holder sit bureau i ørerne, så mener jeg, om man engagerer sig i sit bureau og informerer dem ordentligt når det kræves? Forstår man bureauets arbejdsproces og kommunikerer man entydigt med sit bureau? Får man sat nogle klare målsætninger, og følger man op på om der leves op til målsætningerne?

Et godt bureausamarbejde funderer blandt andet på, at man træffer det rigtige bureauvalg til at starte med. Dernæst skal man briefe sit bureau korrekt og afholde løbende evalueringer af samarbejdet; også kaldet Relationship Reviews.

Det rigtige bureauvalg er en svær disciplin, og mange vælger den lette løsning: de vælger bureauet på baggrund af hvor kendt bureauet er, eller på baggrund af en personlig kontakt i bureauet. Med hensyn til bureauvalg er der nogle helt overordnede områder, som man bør overveje, når man skal finde sit bureau:

• Bureauets størrelse kontra størrelsen på jeres virksomhed/marketingbudget.
• Beliggenhed. Er det vigtigt, at bureauet befinder sig i jeres nærmiljø?
• Mulige konflikter. Samarbejder bureauet f.eks. med konkurrende virksomheder?
• Bureauets omdømme. Er det vigtigt at samarbejde med et (aner)kendt reklamebureau?
• Kulturen i bureauet kontra jeres virksomhedskultur.
• Relevante erfaringer indenfor jeres branche eller produkttype.

Derudover er det vigtigt, at afdække kemien mellem annoncøren og det team man potentielt skal samarbejde med på bureauet.

Efter valg af bureau, er det meget vigtigt at man forstår at briefe bureauet så godt som muligt. Det er briefet, der ligger til grund for bureauets arbejde med jeres brand.

Både skriftlig og mundtlig brief

Et brief er både skriftligt og mundtligt. Det skriftlige brief skal være kort og præcist. Det skal afdække jeres nuværende situation og hvor I gerne vil hen. Hvem jeres målgruppe er og deres adfærd. Ligeledes skal praktiske informationer omkring budgetstørrelse, tidshorisont etc. være inkluderet. Briefet skal være på plads hver gang bureauet skal igang med et nyt projekt. Det er vigtigt at nøglemedarbejdere i jeres virksomhed entydigt godkender briefet inden det overbringes til bureauet. Ellers ender man med, at der sker ændringer i briefet efter bureuet er gået igang med processen, hvilket ikke effektiviserer deres arbejde.

Det mundtlige brief består af debreifing møder efter aflevering af de skrevne brief, hvor det klargøres om bureauet har forstået den givne opgave. Ligeledes giver dette bureauet mulighed for, i store linier at redegøre hvorledes de har forstået opgaven samt hvorledes de vil løse den.

Relationship review – kontinuerlig ”service-check”

De fleste af os går til tandlæge et par gange om året og sender vores bil til syn. Men det er ikke altid fordi der er noget galt. I lige så høj grad gør vi det for at eliminere problemerne inden de opstår. Lidt i samme mentalitet, skal man tænke sit forhold til sit bureau ind - vigtigheden af at afholde kvartalvise eller halv årlige ”Relationship Reviews” kan være ganske stor.

Disse evalueringer af samarbejdsforholdet er ikke kun vigtige, når der er problemer i forholdet. Formålet med reviewet er i lige så høj grad, at evaluere de gode områder i samarbejdet og tage potentielle problemområder i opløbet.

Relationship Reviews kan gennemføres på forskellige måder. Jeg anbefaler, at de medarbejdere der arbejder sammen med bureauet i det daglige, udfylder en række skemaer, hvor de hver især evaluerer samarbejdet. Samtidig skal bureauet også have mulighed for at lave en evaluering af kunden. Disse evalueringer ligger til grund for et møde mellem de ledende parter i jeres virksomhed og i bureauet. Positive og negative emner diskuteres og der opstilles løsningsforslag samt målsætninger for den kommende periode. Disse relationship reviews er med til at styrke forholdet til jeres bureauer og gør bureauets arbejde betydeligt nemmere og tidsbesparende. Alt sammen en økonomisk fordel for jeres virksomhed.

Alt i alt mener jeg, at annoncørerne skal involvere sig mere med deres bureau og arbejde mere med at forbedre deres input til samarbejdet med bureauet. På den måde opnås et mere effektivt samarbejde og i sidste ende et bedre resultat for begge parter.

Så husk: Hold jeres bureau i ørerne!

Lead-rollen på vej i spil | Markedsføring

by Susanne Ingemann, 17.12.07

Webbureauerne endnu ikke klar til at tage lead-rollen fra de kreative, konkluderer Forrester Research i en ny rapport. Nok muligt, mener danske aktører på markedet, men det kommer. Ikke mindst fordi de målbare, digitale platforme i stigende grad kommer i bundlinje-fokus hos reklameindkøberne.

DET AMERIKANSKE ANALYSEINSTITUT FORRESTER RESEARCH HAR FOR NYLIG OFFENTLIG GJORT EN RAPPORT, DER KONKLUDERER, AT WEBBUREAUERNE ENDNU IKKE ER MODNE TIL AT SÆTTE SIG I LEAD AGENCY- STOLENE, når reklameindkøberne skal have tilrettelagt deres marketing- og branding-strategier.

Og, ja – det kan godt være, det ikke er hverdagkost at se webbureauerne i lead – endnu. Det er der flere forklaringer på. Men det kommer, lyder det fra Dan Hestbæk.

Han er bureaukonsulent og står bag Hestbæk Consult, et konsulentbureau, som hjælper virksomhederne med at finde vej i bureaujunglen, og han mener, at forandringens vinde så småt begynder at kunne mærkes, når det handler om, hvem der fremover kommer til at sætte sig i lead-stolen hos reklameindkøberne.

Budget-andele i vækst

– Det er en uhyre interessant diskussion, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se flere webbureauer i lead om ganske få år. Men det er en proces, og man skal huske på, at de budgetter, reklameindkøberne allokerer til online herhjemme stadig ikke udgør mere end 5-8 pct. af det samlede budget, siger Dan Hestbæk.

Han deltog i sommer i AdForum i New York, og her var netop webbureauernes fremtidige rolle på tapetet.

– Det interessante er, at her ser man tydeligt en tendens til, at procentdelen af budgettet, der allokeres til digitale aktiviteter er stigende. Op mod 9-12 pct. Og vi ser jo typisk, at tendenserne fra USA kommer parallelt til Europa et par år senere, siger han.

– Plus at du også ser eksempler på, at det faktisk er et webbureau, der tager lead’en, fortæller Dan Hestbæk og nævner som eksempel, at det 600 medarbejdere store webbureau R/GA sidste år løb med Nikebudget- kroner fra Wieden + Kennedy.

Målbare facts og digitalt fokus

Dan Hestbæk mener, at virksomhederne generelt er blevet mere opmærksomme på, at også reklameindsatser skal kunne måles, og at vi bl.a. derfor ser et stigende fokus på digitale løsninger.

– De kan simpelthen se, at de målbare platforme er økonomisk interessante, siger han.

Men når det så er sagt, så er der også et større generelt fokus på, at kampagner skal integrere online-medierne ude hos marketingcheferne.

– Kravene til målbarhed og indtjening sætter sig naturligvis spor, men den rene og skære interesse for, hvad de digitale medier rent faktisk kan, er også tiltagende, siger Dan Hestbæk.

Til højbords med vækst

– Jeg oplever ofte, at vi er højere oppe i kontakt-hierarkiet hos virksomhederne end reklamebureauerne, og det ser jeg som udtryk for, at der er kommet mere og mere fokus på de digitale muligheder hos virksomhederne, siger Andreas B. Iversen, og fortsætter:

– Mange reklamebureauer kastede deres online-læring ud af vinduet for år tilbage, da dot.com-boblen sprang. Og selv om mange ganske vist siden har taget det bl.a. det virale til sig, er det svært at styre, så derfor tror jeg flere og flere virksomheder kigger på sådan nogen som os, når de ønsker sig en samlet strategi, der også kan udnytte interaktionsmulighederne i de digitale platforme, siger han.

In2media blev etableret tilbage i 1994, og har især inden for det seneste år tid oplevet en imponerende vækst. Siden januar er medarbejderstaben således fordoblet og er nu oppe på 25, ligesom omsætningen er vokset med 150 pct.

Et billede, Dan Hestbæk godt kan genkende fra sin virksomhed.

– Når jeg ser på de bureauer, vi har i vores database, og sammenligner antallet af medarbejdere i år i forhold til sidste år, så er den procentuelle vækst hos webbureauerne betydelig større end hos de kreative bureauer, siger han.

En proces

Dan Hestbæk tror, vi på lidt længere sigt kommer til at se et antal sammensmeltninger mellem webbureauerne og de traditionelle kreative bureauer.

– Jeg er ikke i tvivl om, at en del af de traditionelle bureauer skal til at vågne op, for vi ser allerede nu en tendens til, at webbureauerne går mere og mere ind i produktudvikling og strategiudvikling. Og web er klart et meget aktuelt buzzword hos marketingcheferne, siger han.

Som et eksempel på decideret fusion herhjemme nævner Dan Hestbæk bureauet Adnuvo, som sidste år blev til ud fra det teknisk og webstærke bureau CodeMinistery og det kreativt funderede Mijoheto.

Ind i kampen

Hos In2media er Andreas B. Iversen ikke i tvivl om, at webbureauerne går en travl tid i møde. Men han opfordrer sine kolleger i branchen til at komme mere ind i kampen.

For selv om tendensen til, at webbureauerne kommer til at spille en mere fremtrædende rolle på sigt, begynder at tegne sig i horisonten, så mener han ikke, de danske webbureauer er tilstrækkeligt fremme i støvlerne.

– Generelt er webbureauerne ikke dygtige nok til at fortælle virksomhederne og marketingcheferne, hvad det i virkeligheden er, en digital løsning kan, hvis den er strategisk gennemtænkt. Alt for mange af de online-kroner, der bruges i dag, bliver sat i bannerannoncer, og det er en skam. For de digitale platformes muligheder er uendelig meget mere end det, siger han.

Oplevelser skal i fokus

Selv har han i bogstaveligste forstand pc’en fuld af eksempler på integrerede digitale løsninger, hvor oplevelsen er det bærende. For det er dét, der skal til, understreger han.

– Det handler om at forstå kundens forretning, for hvis du ikke kan det, kan du ikke bevæge dig fra den fase der hedder ”kreativt webdesign” og over til en fuldt integreret digital strategi, siger han.

In2media har sat mange digitale oplevelser i søen – bl.a. for Samsung, Lundbeck, Phizer, Aller Press, Sony BMG, MTV, Joost og Microsoft – både på intern og ekstern kommunikation.

Sidstnævnte har endog udnævnt In2media som sin ”preferred partner within new media”.

Medie- og reklamebureauer skal giftes igen | Markedsføring

by Anders Christiansen, 20.11.07

Mediabureauerne og reklamebureauerne skal indstille sig på at arbejde meget tæt sammen i fremtiden. Det kræver de kloge annoncører allerede.

DER VAR ENGANG FOR MANGE ÅR SIDEN, HVOR REKLAME- OG MEDIABUREAUERNE VAR ÉN OG SAMME TING. I 1970’erne blev de så skilt ad. Mediabureauerne blev sådan nogle små nørder, der sad og lavede kedelig ting, mens reklamebureauerne beskæftigede sig med vigtige og kreative sager.

Magtforholdet vendte, da mediabureauerne voksede sig store og fandt ud af at tjene rigtige penge. Men hvor det tidligere var fornuftig at holde de to markedsføringsgrene adskilt, er tiden nu til, at de samles igen.

Det mener Dan Hestbæk, der er stifter af Hestbæk Consult, en konsulentvirksomhed, der søger at forbedre samarbejdet mellem annoncører og bureauer.

– I dag er mediebilledet anderledes, og de mange touch-points, man rammer forbrugerne med, gør, at man i USA og Storbritannien i langt højere grad går imod en sammensmeltning af de to parter igen, siger Dan Hestbæk.

Det er et synspunkt, der bakkes op af Peter Gottfredsen, der er administrerende direktør i Omnicom Media Group.

– Det er en meget god idé for annoncørerne. Hele arbejdsprocessen i dag kræver, at der er et tæt samarbejde mellem reklamebureauer, mediabureauer og annoncører. Det har faktisk aldrig været vigtigere, siger Peter Gottfredsen.

Kreativ fra fødslen

Årsagen til, at annoncørerne vil begynde at kræve et meget tæt samarbejde mellem de to bureautyper, er ønsket om en sammenhængende markedsføringsstrategi.

– Det vil ligeledes tvinge de kreative til at tænke på de medier, som deres budskaber optræder i, og medieplanlæggerne vil blive nødt til at tage hensyn til de kreative virkemidler, frem for kun at fokusere på konktaktpris og dækning. Man må huske, at der er strukturelle forskelle bureauerne imellem, men det nye buzzword, kanaluafhængighed, er noget, man vil være mere sikker på at opnå, såfremt ovennævnte struktur effektiviseres, hævder Dan Hestbæk.

Igen er Peter Gottfredsen enig med Dan Hestbæk.

– Før beskæftigede mediabureauerne sig hovedsageligt med indkøbsaftaler. Nu er der blandt andet kommet markedsførings- og sponsorshiprådgivning oveni. Der er meget mere strategisk planlægning og langt flere medieovervejelser. Derfor er det vigtig at få den kreative idé tidligt ind i processen, siger Peter Gottfredsen.

Han påpeger dog, at de gode annoncører allerede kræver det i dag.

–Top ti af de gode annoncører i Danmark har været med til at presse på for at få medie- og reklamebureauerne til at arbejde sammen, siger han.

Det bliver uundgåeligt meget mere udbredt i Danmark i de kommende år, mener Dan Hestbæk

– Fremtiden taler klart for, at den strategiske medieplanlægning kommer hjem til reklamebureauerne igen, eller at reklamebureauerne vil blive insourcede hos mediabureauerne – alt afhængig af hvilken side, man ser det fra, siger han.

Sådan bliver Marketingchefens nye rolle | Markedsføring

by Peter Engholm, 06.11.07

Marketingchefen får flere opgavetyper og kortere levetid, men belønnes med øget betydning i og uden for virksomheden. AdForum Worldwide Summit kårede uofficielt CMO’en til en mini-celebrity.

Da AdForums topmøde i New York samlede bureaugruppernes top-bosser og bureaukonsulenterne kom en helt tredje, men meget nærliggende gruppe i fokus: Marketingcheferne, eller på summit-slang: The CMOs.

Dan Hestbæk deltog sammen med partneren Josefine Hestbæk på AdForum som de hidtil første danske konsulenter. Og over de fem dage, topmødet varede, stod det klart, at få personer i virksomhederne vil opleve så stort et skift i sin position som en marketingchef.

– I dag fokuserer en CMO på brandbuilding, effektivisering af markedsføringen og research. Disse discipliner vil på ingen måde forsvinde, men derudover forventes marketingcheferne fremover at kunne håndtere forbrugernes nye købsmetoder og tænke i nye kommunikationskanaler og implementere dem, siger Dan Hestbæk.

Paletten bliver ikke blot større – man ser også for sig, at marketingchefen fremover kommer til at bruge flere pensler. For vedkommende kommer også til at forme virksomhedens profil udadtil – og agere fleksibelt og hurtigt, f.eks. i forbindelse med kriser – og håndtere det, der kaldes ”kompleksiteten af multiple leverandører”, altså ikke bare flere bureauer, men også forskellige bureautyper.

– Marketingchefen i fremtidens organisation bliver i langt højere grad en strategisk tung person, der kommer til at operere på direktionsniveau. Sidstnævnte er i øvrigt intet fremtidsscenarie, for det ses i USA allerede nu, siger Dan Hestbæk.

Kort levetid på posten

”23 måneder er gennemsnitslevetiden på posten som marketingchef”, lød i Markedsføring nr. 12 fra Lars Bastholm, kreativ direktør på web-bureauet Akqa i New York.

Kort tid? Måske, men udtalelsen er fra juni, og siden er levetiden krympet.

− En CMO i USA har nu en levetid på 22 måneder, og det er der flere gode grunde til. Som Howard Draft fra DraftFCB sagde på et tidspunkt: ”The role has changed. The CMO is now the most spending guy in the club”. Leverer du ikke varen, så er det ud, og leverer du varen, så er du interessant for andre. Og den amerikanske tilgang til alt nyt er, at hvis det bare er marginalt bedre end det nuværende, så skiftes der, siger Dan Hestbæk.

At gennemsnits-ancienniteten ikke runder to år har også en flig af rastløshed over sig – på begge sider af bordet.

– På et tidspunkt blev der talt om, at CEOs er svære at få i. Men hvad så med CMOs? ”Oh, that’s something you buy”, lød kommentaren. Men omvendt er de dygtige marketingchefer blevet mini-celebrities, ikke kun p.g.a. deres store budgetter, men også fordi de er så målbare. ROI er en vigtig faktor i deres succes-kriterium, og det er klart, at når der leves med en risiko for big failure, så ligger der også en positiv gevinst at hente, når du er mega-dygtig, siger Dan Hestbæk.

Ny CMO, nyt bureau?

Med til marketingchefens nye rolle hører også en forståelse for, at forbrugere i langt højere grad er blevet trætte af push-marketing, og at forbrugeren selv researcher og køber produkter med en anden adfærd end tidligere.

– Forbrugerne har kontrollen, siger man nu. Men den kontrol har de på en måde altid haft. Men det nye ligger bl.a. i, at nettet er en enorm driver til informationsindsamling. I USA havde man for to år en købsadfærd på 3 pct. på baggrund af research på nettet, i dag er den andel steget til 30 pct., siger Dan Hestbæk, der tilføjer, at markedsføringen med de øgede touchpoints skal integreres med salgsafdelingen og helt ud i butikkerne.

– Kompleksiteten i den nye rolle understreges af, at når der er sagt flere bureauer og flere bureautyper, så kan det suppleres med flere forskellige betalingsmodeller, siger Dan Hestbæk.

Men hvad med bureauet i en koncern, der skifter marketingchef så ofte?

– Det spørgsmål optog naturligvis også bureauerne på AdForum. At gøre sig uundværlig er det nemme svar, men praksis ligger ikke langt derfra. Man kan kalde det at infiltrere, men reelt drejer det sig om, at bureauet medvirker til at opbygge værktøjer, som er til at implementere i marketingafdelingen, og som gør det væsentligt nemmere for en ny marketingchef at overtage, siger Dan Hestbæk.

Procurement på retræte | Markedsføring

by Peter Engholm, 23.10.07

Da de globale bureauchefer mødtes med bureaukonsulenterne til det årlige AdForum verdens-topmøde, var det for første gang med dansk deltagelse, ved Hestbæk Consult. Et gennemgående træk på det fem dage lange topmøde var en tilbagetrækning af procurementtropperne – på foranledning af annoncørerne.

ET KIG PÅ LISTEN OVER OPLÆGSHOLDERNE VED ADFORUM WORLDWIDE SUMMIT AFTVINGER RESPEKT, men de mange global CEOs fra de store bureaugrupper sender også respekt den anden vej. Ikke kun fordi amerikanske topledere er lige så gode til at lytte og suge inspiration til sig, som de er til at performe – men også fordi tilhørerne, de deltagende bureaukonsulenter, er lige så store stjerner på deres eget felt:

De 33 bureaukonsulenter, der deltog på topmødet, har i de seneste 12 måneder stået for i alt 600 bureausøgninger – eller -konkurrencer, om vil – og håndteret budgetter for godt 36 mia. kr.

– I USA går 70 pct. af al ad spend gennem bureaukonsulenter. Bureaukonkurrencer er kun en del af konsulenternes felt – det er lige så væsentligt at kigge på tendenser og aktuelle forhold, herunder også annoncør-bureau forbindelser. Hverken annoncør eller kunde er tjent med, at forholdet går itu seks måneder inde i et forløb, hvor det store bureau måske har nået at engagere 300 medarbejdere, siger Dan Hestbæk, Hestbæk Consult, der sammen med partneren, Josefine Hestbæk, var de første danske deltagere på konsulentsiden.

Godkendt af Drømmelederen

AdForum.com er med sine 70.000 spots og 500.000 unikke brugere pr. måned bureaubranchens Youtube. Lige så åbent og let tilgængeligt selve sitet er, lige så tillukket har AdForums summits været. Først for nylig er der blevet lindet lidt på konklusionerne, og dét at blive fundet værdig til deltagelse på topmødet er fortsat en topstyret proces.

Grundlæggeren Hervé de Clerck udvælger konsulenter med en omhu, der i Hestbæks tilfælde også omfattede et telefoninterview, som en uge senere mundede ud i en invitation til det sjette Ad Forum Worldwide Summit.

Forarbejdet til at blive anbefalet over for de Clerck, der også har titlen ”dreamleader” på sit visitkort, blev gjort, da Dan og Josefine Hestbæk var i New York forrige efterår for at mødes med bureaukonsulenter, annoncører og bureauer som forberedelse til lanceringen af Skandinaviens første bureaukonsulenter.

– Netop Skandinavien opfattes som et usædvanligt sted: Hidtil ingen bureaukonsulenter samt verdens højeste ad-spending pr. person. Forbruget kan skyldes et endnu ikke fuldt optimeret forhold mellem annoncører og bureauer, eller at vi slet og ret er en rig region, siger Dan Hestbæk.

Procurement ser, hvad ting koster – ikke, hvad de er værd

De 33 bureaukonsulenter, der repræsenterede ni nationer fordelt på fire kontinenter, modtog og delte viden med topfolk fra ikke blot bureauer, men også annoncører. Og et af de gennemgående træk var, at procurement er på retræte.

Den omkostningsfokuserede indkøbspolitik er stadig i sin vorden herhjemme, når det gælder immaterielle områder som reklamekøb. Men når budgetterne – som i USA – er astronomiske, ligger incitamentet til selv etcifrede procentbesparelser ligefor – og noget, man kan pudse procurement-afdelingen på.

– Udmeldingen kom fra annoncørerne, bl.a. fra Pfizers Chief Marketing Officer, der fandt, at procurement nok kunne spare penge, men samtidig drænede markedsføringen for værdi. Pfizer benytter sig af 44 bureauer på verdensplan, og det er et kompleks samarbejde at holde øje med. Procurement- initiativet kom fra annoncørerne, og der var ikke meget frit valg i det for bureauerne. Og bureauerne har – ikke hidtil – haft rygrad til at fortælle annoncørerne, at begge parter taber ved denne tilgang, og at procurementfolket kun kan se, hvad ting koster, og ikke hvad ting er værd, siger Dan Hestbæk.

Honorar på resultat, ikke på timer

Første trin i procurements tilbagetrækning er, at annoncørerne spæder deres egne afdelinger op med viden fra bureaukonsulenter.

– Annoncørerne tager deres procurementfolk med til møder med bureaukonsulenten, for at de kan lære processen. Senere skal de kunne løfte den selv, men procurement vil ganske naturligt savne den nødvendige aktuelle viden om markedet. Bureaukonsulenterne følger også med i, hvor branchens kompetencer flytter hen. Det gør procurement ikke. Og frem for blindt at fokusere på at spare 20 eller 30 pct. kan en marketingdirektør også se på, om hvordan bureauet kan varetage og eksekvere opgaven, siger Dan Hestbæk.

På topmødet lanceredes også næste trin i tilbagetrækningen, et skift i betalingsmodel og opfattelse af bureauet.

– Den stærke CMO ser, hvad hardcore procurement kan gøre ved hans end-result, og her er det et spørgsmål, om han ser sine bureauer som samarbejdspartnere eller leverandører? Og forholdet kan også afspejle betalingsmodellen. Her træder bureauerne i stigende grad frem: Clark Kokich, worldwide president for Avenue A / Razorfish, finder det latterligt at skulle retfærdiggøre, at 70 medarbejdere er afsat til en given opgave for at overbevise procurement om værdien i deres arbejde. Glem initial payment og erstat det med incentive payment. Det er underordnet, om ideen opstod over en øl efter arbejde eller ved et kæmpe møde. Bureauet deler kundens udfordring – mersalg – og strukturerer derefter indadtil. Betal for den gode idé, ikke for 100 mand, lød meldingen. Og dén kan procurement-folkene ikke regne ud, konstaterer Dan Hestbæk.

Konjunkturerne betyder intet

Før AdForum Summit havde Dan Hestbæk ingen udtalte holdninger til procurement, men strømmen af holdninger og kommentarer om det proces-drænende ved indkøbspolitikken prægede ham.

– Bureauer har hidtil været tvunget til at indordne sig procurement-kravene, men nu ser vi bl.a. digitale bureauer skyde frem. Selvtilliden er stor, de materielle omkostninger små, og der er styr på alt – de bureauer føler sig ikke kaldet til at lytte til procurement, siger Dan Hestbæk, der afviser, at bureauernes modstandskamp mod procurement skyldes de senere års økonomiske medvind:

– Det er næppe konjunkturbestemt. Når annoncører og bureauer ser på helheden og konkluderer, at procurement er fordærvende for processen, så er den det også i mindre gode tider.

Kun hver 3. kunde matcher bureauets kompetencer | Markedsføring

by Peter Engholm, 28.08.07

Reklamebureauerne favner bredt – meget bredt endda. Hestbæk Consult kender bureauerne, og går nu efter annoncørerne med både en 10-punkts huskeliste og et vidensforum.

HER AFDÆKKES DE FLESTE PUNKTER, UNDTAGEN KEMI. Hvad der lyder som denne journalists skema fra gymnasietiden, er Hestbæk Consults checkliste ved valg af reklamebureau. Bureaukonsulenterne har eksisteret i godt halvandet år, men gik først i 2007 ud over for annoncørerne – efter at have brugt det meste af 2006 med at fylde databasen op med reklamebureauer – ca. 300.

– Vi bliver ofte spurgt, hvilke områder man som annoncør skal overveje, når man skal vælge nyt reklamebureau. Vi er nået frem til 10 punkter – vi kan hjælpe med at afdække de ni, mens det 10. er kemien mellem annoncør og reklamebureau, siger bureaukonsulent Dan Hestbæk.

Guidelinen er blandt elementerne til den faste forbindelse, som Hestbæk Consult søger at etablere til annoncørerne. Et andet element er et forum med segmenterede ydelser. En invitation til et personligt site, så annoncørerne hører fra Hestbæk mere jævnligt end hvert fjerde år – eller hvor ofte annoncøren påtænker et bureauskifte.

På bureausiden holder Hestbæk Consult løbende kontakt for at sikre det mest kompetente rekrutteringsgrundlag ved bureaukonkurrencer.

– Guidelinen nævner referencer. Vi kigger også på – og spørger ind til – bureauets kernekompetencer. Og det er tankevækkende at sammenholde disse kompetencer med bureauets kunder. Mit vurdering er, at kun hver 3. kunde matcher bureauets kernekompetencer. Så der skydes med spredehagl, siger Dan Hestbæk. Guidelinen har et punkt om kreativitet. Det har ethvert bureau vel i et eller andet omfang...

– Ja, men er det et bestemt udtryk, man går efter, eller en opgavebaseret løsning? Man kan vægte punkterne forskelligt, men ethvert uafklaret punkt kan forpurre de andre. Hvis ikke strategien er på plads, så har man heller ikke en præcis viden om de kompetencer, man søger, siger Dan Hestbæk.

Mister 10 percent | Markedsføring

by Peter Engholm, 28.08.07

Nu kan det ikke holdes væk længere: Procurement rammer bureauerne. Kravet er åbenhed og struktur i samarbejdet med kunden, som kan spare 10 pct. på sit reklamebudget – det lover manden bag Ignizion, Christian Kaic.

Procurement er den omkostningsfokuserede indkøbspolitik. Hidtil har disciplinen primært været forbeholdt usexede produkter som toiletpapir og kontorartikler, men i følgeskab med øget fokus på området ses nu procurementfolk med tungere kompetencer og dybere drifterfaringer. Og derfor træder procurement også ind på så komplekst et område som bureauer, både reklamebureauer med svært målelig kreativitet og mediabureauer.

– Den usikkerhed, man kan blive mødt med, stammer fra 1. generation af procurement, der drev sit ”spar 10 pct.” gennem et dunk i hovedet på modparten. 2. generation af procurement er et strategisk samarbejde, hvor man bl.a. honorerer effekt. Det er en strukturel proces, som man ikke trækker ned over hovedet på nogen, siger Christan Kaic, der er adm. direktør i Ignizion.

Venlige ord, men den nystartede virksomhed har ikke desto mindre en klar ambition om at udfordre den danske reklamebranche. Påstanden er nemlig, at alle reklamekunder kan spare 10 pct. af deres reklamebudget uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvordan? Med stram struktur og styring.

1.000 danske virksomheder i målgruppen

Reklamebranchen har hidtil været velsignet af, at procurementfolk har savnet indsigt i de processer, der skulle styres og strammes. Men styring af Danmarks største reklamebudgetter er netop, hvad Christain Kaic har over 10 års erfaring i. Han kommer fra en stilling som procurement director i TDC, og havde inden da en lignende stilling i Novo Nordisk.

– 1.000 virksomheder i Danmark har et tilstrækkeligt stort reklamebudget til, at man kan høste procurement-fordele. Men marketingchefen og dennes organisation har måske ikke selv ressourcer nok til at udfordre samarbejdet, især ikke hvis det meste er outsourcet til et stærkt bureau, siger Christian Kaic og fremhæver behovet for struktur og stramning ved at slå ned på det mest basale:

– Hvem har en kontrakt med sit reklamebureau? Forbavsende få, og hvad værre er: 90 pct. af kunderne ved ikke, hvad de betaler for. Fakturaerne er ikke udspecificeret – hvad er kreativitet, hvad er produktion – og det skyldes ikke manglende timeregistrering på bureauet. Det handler om at få styr på, hvad man betaler for. Markup på 3. partskøb kan være et af elementerne. Hvis et produktionsselskab skyder en film for bureauet, så betaler kunden honorar for catering. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men fortæl om det. En kontrakt mellem reklamekunde og bureau skal fortælle, hvordan man arbejder sammen, fra brief til endelig leverance, siger Christian Kaic.

Markup er et eksempel – ét parameter, og dem har Ignizion i alt 72 at plukke af, når det gælder procurement over for bureauerne.

En service for marketingchefens afløser

En kontrakt med et bureau bør ifølge Ignizion-direktøren også beskrive, hvordan man går fra hinanden. En vugge til grav tilgang til samarbejdet, der dækker over, at det kan være dyrt for en kunde at komme ud af en aftale – f.eks. 50 pct. af det foregående års honorar. Men en kontrakt skal fortsat give bureauet et fornuftigt værn mod at få trukket tæppet væk under sig.

I USA er gennemsnitslevetiden for en marketingchef 23 måneder, og med den udskiftningsrate er det også nødvendigt for en virksomhed at have give sine bureausamarbejder en gang procurement.

– Når først der én gang er indført struktur og transparens i samarbejdet, så kan virksomheden selv fortsætte det frem for at begynde forfra hver gang, der skal lægges budget, for rammer er defineret, og priserne er kendt, siger Christian Kaic.

Fra positiv til rødt-felt

Den systematiske tilgang til bl.a. kontraktskrivning ses også hos Hestbæk Consult, de nystartede bureaukonsulenter som Markedsføring beskrev tidligere på året.

Men hvor over 200 bureauer har sagt ja til være i Hestbæk Consults database, er der ikke meget, der tyder på, at bureauerne står i kø for at lære Ignizion bedre at kende.

– Reaktionerne fra bureauerne har svinget fra det superpositive til oppe-i-det-rødefelt. Fra ”okay, du har én rolle, og vi har en anden” til en mindre konstruktiv én, hvor man føler, at det er et voldsomt indgreb mod bureauet. Men vi har ingen mening om det kreative arbejde. Derimod strukturerer og evaluerer vi alle de forskellige dele, som samlet udgør den kreative løsning. Vi sammenligner med andre ord appelsiner med appelsiner og æbler med æbler. Det gør, at vi kan sammenligne forskellige priser og tilbud og dermed skabe et overskuelig og forståeligt grundlag for forhandling, siger Christian Kaic, der erkender, at de personlige relationer mellem kunde og bureau måske kan skabe plads til kreativ udfoldelse, men hæmmer gennemsigtigheden i procurement-processen.

Der var hul i markedet | Markedsføring

by Peter Engholm, 29.06.07

Efter premieren som Danmarks første bureaukonsulenter har Hestbæk Consult lukket fem kunder, og næsten 300 bureauer er i virksomhedens database.

Det er ikke blevet prøvet før herhjemme, ikke i den målestok: Hestbæk Consult debuterede i marts som ægteskabsrådgiver inden for markedsføring. Annoncøren sparer ressourcer ved at outsource bureauvalg, bureauet sparer tilsvarende ved udelukkende at deltage i konkurrencer, der er tilpasset deres kompetencer.

Eneste ulempe var manglende kendskab til konceptet, men selv om der var skepsis, så var markedet også imødekommende: 187 bureauer var i Hestbæks database, da man for alvor gik ud. Siden har de to ejere, Dan Hestbæk og Josefine Selsing Vinther, fået lukket fem kunder: Lundbeck, Hempel samt tre annoncører inden for hhv. byggeri, advokater og IT.

– 2007 har været fantastisk. Alt det forarbejde med at uddanne markedet i 2006 – samtidig med at vi har fået en database på nu næsten 300 danske reklamebureauer op at køre – betaler sig fuldt ud nu, siger Dan Hestbæk.

Dan Hestbæk og Josine Selsing Vinther bliver også i en anden forstand partnere, idet de nu skal giftes og tager på fem uger ferie. ”Den første i to år”, undskylder Dan Hestbæk.

Dong og Danske Spil er spændende - og dyre - bekendtskaber | Markedsføring

by Peter Engholm, 22.05.07

Sommeren bliver varm på bureauerne: De to stor-budgetter fra hhv. Danske Spil og Dong er i spil, og 64 visitkort fra bureauerne blev lagt i prækvalifikationerne. De bureauer, der nu skal i pitch, kan hver se frem til et timeforbrug svarende til 500.000- 1.000.000 kr. hver.

Det koster et bureau 600-700 timer at deltage i en konkurrence som dem, Danske Spil og Dong afholder i denne tid. Afhængig af timelønnen svarer forbruget til en halv til en hel million kr.

– Medianen for de cases, jeg sidder med her, er 600-700 timer. Hvis vi har kendskab til kunden i forvejen, kan der høvles nogle hundrede timer af, fordi man researchmæssigt fører på point. Omvendt gør vi meget ud af prækvalifikationen. First impressions last, og vi sætter en ære i, at vores visitkort stikker ud. Måske bruger vi 100 timer her, siger adm. direktør på BBDO, Niels Folmann.

Hos Envision i Århus genkender adm. direktør, Mona Juul, timeopgørelsen.

– Jeg kan bekræfte de 600-700 timer. Og de timer sætter vi af. Vi har en ambition og et mål om at være i superligaen – der er vi ikke helt endnu, men vi tager alle kampene med de store. Vi sørger for konstant at have ledig new biz kapacitet og ansætter, så vi har overkapacitet. Vi vil være med.

20 millioner i timeforbrug

De øvrige bureaudirektører, som Markedsføring har talt med, nævner alle beløbet ”en halv til en hel million” i timeforbrug.

Men ingen beklager sig. Det er en del af spillet, og det er i den grad en del af nerven og kicket ved at sidde på et bureau. Dong og Danske Spil udbyder deres budgetter efter EU-regler om offentligt udbud, sådan er reglerne – og det er op til det enkelte bureau at deltage. At dømme efter de mange tilmeldinger til de to prækvalifikationer, så er Dong og Danske Spil yderst interessante.

– Når vi går ind, så går vi ”all in”. Det kan være 5-6 mand i en måned plus overtid. Det går stærkt. Men det er The Cost of Doing Business. Og det er en branche, hvor overarbejde ikke er ilde set, siger Søren Pedersen, direktør og ejer af Adtomic. De 64 bud i prækvalifikationerne – 30 hos Danske Spil og 34 hos Dong – samt min. 20 pitches i det videre forløb giver et samlet timeforbrug svarende til 20 millioner. Et svimlende beløb, som der imidlertid godt kan trækkes lidt i.

Jacob Hastedt, adm. direktør og partner på Bates/Y&R, siger:

– Beløbene forudsætter, at man kunne have solgt hver eneste af timerne til eksisterende kunder. Og der er ikke nogen, der fakturerer 100 pct. ud. Desuden skal man også se på, hvad det reelt koster at have folk gående. Hvis timeprisen er 1.500 kr., så er kostprisen måske den halve. Men uanset hvad, så udgør new biz et kæmpe træk på bureauernes kapacitet. Det kører på de høje nagler de sidste 14 dage – noget, der skal ligge udover det daglige arbejde. Og jo større budgettet er, og jo mere omfattende krav der stilles, desto mere lægger man i det.

New biz efter kl. 17

Omkostningerne ved bureaukon kurrencerne gøres ikke kun op i timer, men også tidfra- eksisterende-kunder og (over)træk-på-medarbejderresssourcer.

– Pyt med, hvad timeprisen er. Det, der fylder i bureauets hoveder i den situation, er ikke de kunder, man har, men dem man gerne vil have. Derfor fokuserer vi på morebiz, snarere end new biz. Også selv om Dong og Danske Spil er to sjove produkter og to superfede budgetter, siger Bjarne Spellerberg, adm. direktør i Wibroe, Duckert & Partners.

Hos BBDO er reglen enkel: Kunderne først. New biz laves efter kl. 17, hvor det er adrenalin, lyst og bølgekraft, der driver værket. Det er brændstof, der giver mange km på literen, men det er samtidig en begrænset ressource.

– Kreative og kontaktfolk skal give den en skalle – men også fungere i en HR-mæssig sammenhæng, så vi er bevidste om, at folk får afholdt deres ferie, og der bliver lagt oaser ind i form af, at bureauet holder lukket, siger Niels Folmann.

– Jeg vil til enhver tid skrotte fem bureaukonkurrencer for at beholde en kunde. Fra min tid som kunde, på Arla Foods, kender jeg til frygten for at ryge ned i hierarkiet, siger Mona Juul, Envision.

Medarbejderne løber stærkere

Ledig kapacitet på bureauerne er imidlertid en knap ressource. Direktør i Danske Reklame- og Relationbureauers Brancheforening, Bjørn Karsholt, siger:

– Bureaukonkurrencer er ikke et spørgsmål om ledig kapacitet, men om den rigtige – der er gearet til new biz-oplgaven. Bureauerne er vant til konkurrencerne, men de har i de senere år rationaliseret, samtidig med at vi har en tid med fremgang. Så medarbejderne løber stærkere. Og de udarbejder geniale oplæg målrettet til hvv. Danske Spil og Dong – som ender med ikke at blive brugt, fordi der er så få, der kan vinde.

Af samme grund er bureauerne omkostningsbevidste. Dan Hestbæk, bureaukonsulent i Hestbæk Consult, siger:

– Det er rigtigt, at timeforbruget løber op. Men ethvert bureau tænker sig grundigt om, før det runder den halve million. I selve pitchet ønsker bureauerne også at kende de øvrige deltagere. Deltagerfeltet afspejler udbyderens professionalisme, og hvis det virker som om, at bureauerne er valgt, som vinden blæser, så kan det godt være, at bureauet ikke giver den fuld blæs på timerne. Men for både Dong og Danske Spils vedkommende vil det næppe være tilfældet. Her holder intet bureau sig tilbage.

Udspil på vej fra Dong og Danske Spil

Og hvad med de to udbydere?

Klaus Lohse, marketingdirektør hos Danske Spil, oplyser, at 30 bureauer meldte sig til prækvalifikationen. Nogle til alle fire delbudgetter, nogle på 2-3 budgetter og nogle på kun et enkelt budget. På hver af de fire budgetter vælges fem bureauer.

– Af hensyn til bureauerne og os selv afholder konkurrence om de fire budgetter på én gang. Og giver bureauerne i pitchen til sommeren over. Det giver dem fleksibilitet, og ved at holde fristen til efter sommeren, så bliver der ikke en lang pause fra frist til præsentation,

Søren Biune, marketingdirektør i Dong, havde 34 bureauer i prækvalifikation, og 10 er valgt til at fortsætte i kampen om de fire delbudgetter.

– Der er en frist på min. 40 dage ifølge reglerne. Vi holder den bevidst rimelig kort for ikke at trække unødvendigt mange ressourcer på bureauet. peng

Datingservice og ægteskabsrådgiver for annoncører og reklamebureauer | Markedsføring

by Peter Engholm, 14.03.07

Dating-service og ægteskabsrådgiver for bureauer og annoncører

Hestbæk Consult er Danmarks første bureaukonsulenter. Virksomheder kan spare ressourcer ved at outsource bureauvalg, og bureauer sparer ved udelukkende at deltage i konkurrencer, der er tilpasset deres kompetencer. Eneste ulempe: Hestbæk Consults dybe viden om branchens kompetencer er endnu ikke gengældt.

Skeptisk åbenhed. En herlig småskizofren indstilling præger både reklamebureauer og marketingchefer, når det gælder begrebet bureaukonsulent. Og så Danmarks første af slagsen? Enkelte har ”vist hørt om nogle andre, der gjorde sig i den slags”, mens andre lige skal have præciseret, hvad sådan én kan byde på.

Lad os vove det ene øje og slå fast, at ingen bureaukonsulenter hidtil har dækket så dybt og så bredt som Dan Hestbæk og Josefine Selsing Vinther. Makker-(og til sommer: ægte)parret har brugt hele 2006 på at lære de danske reklamebureauer – deres nøglepersoner og kompetencer – at kende. – Vi gik fra longlist til shortlist: Der er ca. 2.200 reklamebureauer i Danmark, heraf 1.800 enkeltmandsvirksomheder. Vi går efter bureauer, der – som tommelfingerregel – har min. fem medarbejdere. De skal kunne varetage mellemstore til store budgetter. Vi har i skrivende stund 187 i vores database – bureauer, som har udfyldt et fortroligt spørgeskema, og som vi har været ude og interviewe i typisk halvanden time, siger Dan Hestbæk.

– I begyndelsen var enkelte skeptiske – langt fra alle kender begrebet fra udlandet: Bureaukonsulenter? Men okay, hvis konkurrenterne er med, så skal vi også. Kun to bureauer har sagt fra. Et stærkt bureau i Aalborg med begrundelsen, at de ikke kan håndtere flere kunder, mens et andet bureau mente, at det ikke var nogen god idé. Helt fair, men den generelle reaktionen har været: Dejligt at nogen kridter banen op for os, siger Josefine Selsing Vinther.

Men hvad skal den omfattende bureauindsigt så bruges til? Først og fremmest at gøre alt det forberedende arbejde, når en virksomhed skal vælge et reklamebureau. Dan Hestbæk siger:

– Flere af de marketingchefer og -direktører, vi har talt med, erkender, at de ser bureauverdenen som et gråzonemarked. De ved ikke, hvordan reklamebureauerne differentierer sig fra hinanden – det gør bureauerne i øvrigt heller ikke selv – hverken når det gælder kompetencer, pris, eksekvering eller opfølgning. Marketingchefer vælger i dag bureau ud fra en safelist, men de vil gerne outsource bureauvalget fremover. Hvis de selv skal varetage processen – og måske bruge bare 10 pct. af deres arbejdstid på det, så kan det tage 6-8 måneder, mens vi er 4-5 uger om et bureauvalg. Når vi har præsenteret konceptet over for marketingchefer, har de ofte tænkt højt: Hvordan kommer vi videre?, siger Dan Hestbæk.

Bureaukonsulenter findes i bl.a. USA, Storbritannien og Holland. I Norden eksisterer hverken begreb eller funktion ikke i nævneværdig grad.

Dan Hestbæk, uddannet inden for investment bankning, startede virksomhed i London, hvor han producerede cd og dvd’er til aviser. Times havde et mersalg på 16 pct. med Hestbæks cd/dvd’er, og advertainment-konceptet måtte kunne overføres til hjemlige medier. Det var en dansk kunde enig i, men art-content må han selv sørge for, for kundens bureau var dyrt, og hjelmen virkede ikke fastspændt.

På den måde begyndte Hestbæks eget bureauvalg i 2003-2004 – stinkende subjektivt, spændende og øjeåbnende.

– En amerikansk ven på Saatchi & Saatchi bemærkede, hvor let det tilsyneladende var at sælge ideer ind i branchen. Han foreslog, at vi tog til New York. Her var vi en måned hos reklamebureauer, annoncører og bureaukonsulenter, benchmarkede og studerede deres set up, siger Dan Hestbæk. Josefine Selsing Vinther, uddannet cand. merc. i Design & Communication Management, noterede sig bl.a. amerikanernes åbenhed.

– Vi var jo ikke konkurrenter. New York-bureauer og annoncørerne var dybt overraskede over. Ingen bureaukonsulenter i Danmark? Vi kunne lige så godt være fra et afrikansk land. Men flere bureaukonsulenter spurgte, om vi evt. kunne være deres afdeling i Danmark, siger Josefine Selsing Vinther.

USA-opholdet gav ikke kun læring om internationalt bureauvalg, men satte også den danske udvælgelse i relief:

– I Danmark vælges bureauer med et stænk nepotisme eller ud fra en viden om, at dette bureau har lavet noget godt. Uanset at arbejdet måske ligger i et andet segment. Samtidig siger danske bureauer: ”Vi lever af vores referenceliste”. Nej, I lever af jeres kompetenceliste, mener Dan Hestbæk, der plukkede det mest relevante fra de amerikanske bureaukonsulenters materiale og tilpassede det danske forhold.

De to bureaukonsulenters værktøjskasse blev fyldt i 2006. De har i den periode ikke varetaget en eneste kunde, selv om de er blevet presset. En reaktion, de også er stødt på ude på bureauerne:

– Det er helt klassisk, når bureauet melder ud: ”Vi siger ofte nej til kunder”. Aha, men vil I gerne med i dette koncept? Ja-da, lyder svaret. Forståeligt, for det er en winwin-situation, siger Dan Hestbæk og nævner et aktuelt eksempel, hvor en bureaukonsulent kunne have gjort en forskel:

– Hotelkæden Comwell valgte for nylig Mantra i konkurrence med Co+Høgh og Kunde & Co. Ud fra briefen og bureauernes kompetencer var det svært at vælge Mantra fra. Der skulle markedsføres emotionelt og brandes bløde værdier, men Kunde & Co. er strategisk, og Co+Høgh har andre kompetencer. I stedet kunne andre bureauer have været valgt til konkurrencen.

– Eller tag en bureaukonkurrence, hvor kunden går på strandhugst: 10-12 bureauer udvælges til et ekstremt ressourcekrævende oplægsarbejde. En skønheds konkurrence med lille vinderchance, og hvor annoncøren ikke nødvendigvis er bevidst om sine behov, hvilket kan smitte af i briefen. Og bureauerne gemmer sig bag en full service-facade for at vinde budgettet, selv om deres spidskompetencer er inden for helt andre områder, siger Josefine Selsing Vinther.

Kald det ringe trøst: Bureauernes mildt sagt ambivalente forhold til bureaukonkurrencer deles af annoncøren.

– De mødes med bureauets A-team, når der pitches. Men titter deres C-team frem, når det bliver hverdag? Men måske har annoncøren Danmarks dyreste bureau, og så det tror da pokker. I hvert fald skal forventningerne nøje afstemmes, også af hensyn til et evt. samarbejde sidenhen. Og vi kender bureauernes teams og struktur, og taler med bureauets tidligere og eksisterende kunder, siger Dan Hestbæk.

Og et bureau er nu engang bedst til at rykke ud med sine spidskompetencer, når 1) kniven sættes på deres strube 2) der ikke lige viftes med en konkret kunde og et konkret budget om næsen på dem.

En bureaukonkurrence med Hestbæk Consult vil have tre håndplukkede bureauer – fire, hvis annoncørens eksisterende bureau skal med. Bureauerne deltager dermed i konkurrencer, der matcher deres kompetencer, og som de har bedre forudsætninger for at vinde.

Kunden har udsigt til at få det sværere end vanligt, fordi det alt andet lige burde foreligge tre kompetente lige-i-øjet løsninger. Ikke én burde falde kvalitets- og briefmæssigt ved siden af. – Vi aflønnes af annoncøren, ikke af bureauerne. Og vores honorar skal ses i forhold til beslutningstagerens løn: Vi får en lavere timeløn og bruger kortere tid på processen, fordi vi har gjort forarbejdet. Og ikke laver andet. Vi skaber mer-værdi for annoncøren, siger Dan Hestbæk.

Bureaukonsulenter er et nyt begreb, og dermed en trussel. Marketingchefer frygter, at konsulenterne kan erstatte marketingafdelingen. Men nej, lyder det knapt så overraskende svar fra Josefine Selsing Vinther:

– Det er ikke vores job. Vi er et supplement til deres hverdag, og vores job er at kende og afdække bureaumarkedet, deres job at performe bedst muligt i deres virksomhed, så snart det mest kompetente bureau er fundet.

Bureauerne kan på deres side frygte, at kreativitet tilsidesættes til fordel for mere merkantile kriterier. – Vi vurderer bureauernes kompetencer, og hvis kreativitet prioriteres højt af kunden, så vil det også afspejles i briefen. Men vi skaber værdi for kunden, ikke kun i tid, men også i penge. Og føler vi, at et billigere bureau kan varetage opgaven lige så godt som et dyrt, informerer vi vores kunde herom, siger Dan Hestbæk.

Og Hestbæk Consult – hvad frygter de? At markedet ikke er parat eller stort nok?

– Hver dag vælges et nyt bureau i Danmark. Hvis en bureaukonsulent kan bidrage i 10 pct. af tilfældene, så er der god forretning i det. Hvad enten vi taler med annoncører eller bureauer, møder vi frustrationer, og her kan bureaukonsulenter være afgørende. Vi er en datingservice, hvor vi tilmed hjælper bureauet med at finde sin profil, og vi er ægteskabsrådgivere, hvor forholdet annoncør-bureau skal holdes i bedst mulig stand. Både under search & selection, og efter matchet er lavet, siger Dan Hestbæk.

Webbranchen truer reklamebureauerne | Business.dk

by Anders Heering, 10.09.08 (Source)

Den digitale kommunikationsbranche sætter reklamebureauerne til vægs og har nu rundet en milliard kroner i bruttoavance.

Det viser en opgørelse som Børsen har foretaget. Heraf fremgår det, at den digitale kommunikationsbranche med en vækst på 38 pct. i 2007 nu er ligeså stor som mediebureauer, PR-bureauer og DM-bureauer tilsammen.

Mindre kendte bureaunavne som Guava, Creuna, 1508 og Hellogroup har for længst lagt hæderkronede reklamebureauer bag sig på nøgletallene. Og udviklingen vil fortsætter, forudser Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult, der rådgiver annoncørerne om valg af bureaupartnere.

”Webbureauerne vil naturligt få mere og mere magt, fordi de leverer synlige og bevislige resultater. De har stadig en udfordring med at være andenviolin, selvom de også er begyndt at tale direkte med kunderne, men de er blevet større og større konkurrent til reklamebureauerne,” siger han til Børsen.

”Reklamebureauerne har sovet i timen. De har ikke evnet at udvikle ideer, der er medieuafhængige. Marketingcheferne er stadig konservative og starter deres briefing på reklamebureauerne, men det er kun et spørgsmål om tid,” siger direktør i Dansk Annoncørforening, Otto B. Christiansen til avisen.

Mens bruttoavancen vokser hastigt i webbranchen, kan bundlinjen ikke helt følge med. Ifølge Børsens opgørelse er det samlede driftsresultat i branchen faldet med 1,7 pct. i 2007.

Han fører virksomheder sikkert gennem reklamejunglen | Business.dk

by Catrine Madelaire, 22.02.07 (Source)

Det helt store fænomen i USA er bureaukonsulenter. Danskerne halter kraftigt bagefter. Business.dk har talt med den - måske - eneste virksomhed i landet, der udelukkende hjælper andre gennem reklamejunglen.

Et gråzonemarked for mange. Sådan beskriver Dan Hestbæk markedet for rådgivning inden for markedsføring. Han har derfor startet selskabet Hestbæk Consult, der udelukkende lever af at rådgive virksomheder om valg af markedsføring.

"Der er blevet meget mere fokus på at outsource - nu også valget af markedsføring," siger Dan Hestbæk, men understreger, at fænomenet kun lige er kommet til Danmark - og Skandinavien.

I dag går 70 pct. af den årlige omsætning af markedsføring ifølge Dan Hestbæk gennem de såkaldte bureaukonsulenter. I England er tallet 34 pct. Mens vi i Skandinavien kun kanaliserer omkring 0,1 pct. af omsætningen af markedsføring gennem bureaukonsulenter.

Der findes jo mediebureauer. Hvad får virksomheder ud af at hyre jer?

"Vi opbygger kompetencer og har en "bureau-portefølje", hvor vi har 165 bureauer, der har udfyldt et fortroligt spørgeskema. Her kan de forklare, hvad det er, de er dygtige til," siger Dan Hestbæk og fortsætter:

"Reklamebureauer har en tendens til at sige, at de kan varetage det hele. Hvorimod når vi går ind på bureauerne, kender dem bedre og får deres kompetencer meget mere specifikt frem - måske fordi, vi ikke har en kunde i baghånden."

Dan Hestbæk har brugt omkring et år på at lære bureauerne at kende, inden han selv har fået kunder. Og det betaler sig ifølge ham i dag, hvor det er han selv og hans forlovede, der driver Hestbæk Consult.:

"Vi overvejer, om vi skal ansætte nogle flere. Vi står i en udfordrende situation, for vi har ikke mere tid i hænderne," siger han og forklarer, at de i øjeblikket har tre kunder, og at det tager fem til seks uger per kunde. Tidligere kunder tæller blandt andre medicinalselskabet Lundbeck.

Huggsexa väntar om Trygg-Hansas konto | Dagens Industri

by Claes de Faire, 18.11.09

Försäkringsjätten Trygg-Hansa lämnar DDB efter endast 18 månader. Uppdraget, värt 7 miljoner kronor, är nu vinterns hetaste villebråd för reklambyråerna.
Men hemlighetsmakeriet är massivt.

Dagens Industri kan i dag avslöja att Trygg-Hansa väljer att bryta sitt samarbete med hyllade DDB efter endast 18 månader för att i stället söka efter en ny samarbetspartner. Reklambyrån ska ha fått informationen för endast några dagar sedan men hoppas fortfarande få vara med i den kommande upphandlingen.

”Jag kan bekräfta att de har gått ut i en översyn, men vad som händer sedan vet jag inte”, säger Lars Axelsson, senior projektledare på DDB.

Enligt uppgift är det efter direktiv från de brittiska ägarna Royal & Sun Alliances som översynen sker just nu.

Ny lösning för Norden

Ägarna sägs ha problem med att integrera kommunikationen i de respektive länder som man verkar i och söker därför efter en ny helhetslösning i Norden.

Företrädare för Trygg- Hansa är inte beredda att vidare utveckla problem med bolagets marknadsföring eller varför det behöver byta reklambyrå just nu.

”Vi är nöjda med DDB men det finns en del förändrade förutsättningar som vi måste ta hänsyn till. Det här är en del i ett större initiativ som våra ägare genomför nu”, säger Stefan Tufvesson, nordisk marknadsdirktör.

Uppdraget gäller hela den nordiska marknaden och ansvarig för byråvalskonsult är den danska firman Hestbaek konsult. Danskarna har i sin tur i Sverige anlitat Bobo Seifert, som tidigare har haft flera chefspositioner för Y&Rkoncernen både i Sverige och i USA.

20 byråer utvalda

Konsulterna har vaskat fram 20 reklambyråer som de tittar närmare på just nu. Inom kort ska listan bantas med tio byråer för att man sedan ska kunna inleda en diskussion med fyra byråer.

”Jag kan inte berätta något om det här just nu. Vi håller på att beta av en lång lista med reklambyråer i Sverige och Danmark som är lämpliga för Trygg-Hansa”, säger Bobo Seifert.

Pitch-doktorene inntar Norge | Kreativt Forum

by Harald Grenne, 14.01.11 (Source)

ANAC er et nordisk nettverk av konsulentselskaper som hjelper annonsører å velge rett byrå. Nå er nettverket etablert i Norge med tjenesten Byråvalg.

I Sverige har byråvalgs-konsulenter og -tjenester eksistert siden det tidlige nittitall, og i det øvrige Norden er det etter hvert blitt en forholdsvis godt innarbeidet del av mange annonsørers arbeidsmetodikk for å treffe de riktige reklame-, design- eller PR-byråene.

Association of Nordic Agency Consultants (ANAC) er et nettverk som består av de nordiske miljøene innenfor denne type virksomhet, og nå har de etter mange tidligere forsøk fått fotfeste i Oslo og Norge med tjenesten byråvalg.no, som ledes av Rune Mørck Wergeland. Den tidligere Burson-Marsteller-direktøren og NRK-journalisten driver nå PR-konsulentvirksomheten FinoLapis ved siden av Byråvalg, og bedyrer at han skal holde seg unna byråvalg i PR-bransjen.

Torsdag samlet Mørck Wergeland sine nordiske ANAC-representanter i Oslo: Svenske Bobo Seifert fra Byråval.se, finske Tuuli Kahma fra Breezway Oy og danske Dan Hestbæk fra Hestbæk Consult.
– I andre del av verden har man gjennom flere år hatt nettverk og foreninger blant byråkonsulenter for å profesjonalisere selve prosessen omkring valg av reklamebyråer. Derfor var det også helt naturlig for oss å forsøke å gå sammen med andre nordiske partnere med ANAC, sier sistnevnte.

Han avviser ganske kontant at byråvalgstjenester er et fordyrende mellomledd.

– Hvis en annonsør selv skulle foreta seg samme prosessen vi går gjennom, ville de brukt mye lengre tid og det ville ergo blitt dyrere. Det er et grundig strategisk arbeid der vi først setter oss ned sammen med kunden for å forstå deres organisasjon, før vi begynner å kikke oss rundt i markedet. Vi er mellommenn som sitter på kunnskap som partnerne på hver sin side ikke har om hverandre, sier Hestbæk, som har holdt på siden 2004.

– Det blir billigere for kunden uansett, det blir mer presise analyser slik at du kjøper riktige tjenester for et mindre beløp, sier Mørck Wergeland.

Byråene har ikke peiling

De fire viser til en svensk undersøkelse som viser at byråvalg veldig ofte tas på bakgrunn av at mennesker hos annonsør og byrå kjenner hverandre fra før. Det er et svakt begrunnet utgangspunkt for et samarbeid, mener Bobo Seifert.
– Innkjøperne hos de store internasjonale merkevarene har blitt veldig profesjonelle, men de er ikke imponert over byråenes evne til å selge seg selv, tvert i mot. Byråene har ikke peiling, sier han.

– Annonsører velger ikke byrået de trenger, men det byrået de kjenner, legger Mørck Wergeland til.

– Jeg har sett kanskje 5000 byråpresentasjoner. En fersk markedssjef har kanskje ikke sett flere enn ti. Og dette er det eneste vi driver med, mens en markedssjef har en rekke andre arbeidsområder, sier Seifert.

– Å følge med på byrålandskapet er aldri hovedfokus hos en markedssjef, men det er der vår ekspertise ligger. Vi vet hvem som er hvor i bransjen og hvem som er best på hva på et gitt tidspunkt. Samtidig er vi veldig opptatt av at denne prosessen profesjonaliseres, at markedssjefen ikke velger sin beste svirevenn i reklamebransjen, men tar et valg som er riktig for bedriften. Dessuten er vi opptatt av rettferdig behandling av byråene, at anbudskonkurransene blir gjort ryddig og effektivt, sier Hestbæk.

Sløseri

– Vi setter oss ned med kunden og finner ut hva som skal løses og hvilke byråer som skal inviteres inn i pitch. Det er meningsløst å invitere alle mulige byåer med i pitch når man er ute etter bestemte egenskaper, dessuten er det et formidabelt sløseri med menneskers tid, sier Mørck Wergeland.

– Vi jobber jo for oppdragsgiver, og oppgaven vår er ikke å hjelpe byråene, men virksomheten vår hjelper likevel byråene generelt ved at vi sikrer at de får rettferdig behandling. Man har jo sett tilfeller der ti byråer har blitt invitert på å pitche på en konto til en halv million. Det er jo rett og slett uanstendig.

Setter sammen team

Tuuli Kahma driver virksomheten sin i litt mindre skala enn sine danske og svenske kolleger, og forteller at hennes arbeidsdag ofte består i å danne grupper av forskjellige frilansere eller en sammenseting av byråer og frilansere.
– Byråverden i Finland er ganske fragmentert og komplisert, men konkurransen er såpass hard at man stadig må finne nye løsninger. Når jeg opererer slik blir det ganske fort tydelig for kunden at de sparer penger, sier hun.

– Samtidig kan det være på plass å nevne at våre tjenester ikke er for alle. De som abonnerer på Kampanje og Kreativt Forum og jevnlig leser Etter Børs i Dagens Næringsliv har nok et godt ytre kjennskap til hva som skjer i bransjen, men det er en forskjell fra det til å se byråene i aksjon, sier Mørck Wergeland.

– Det er ingen byråer som har sagt nei til å være med i vår database. Det er sågar flere byråer som jevnlig henvender seg til oss og vil vise fram hva de har laget. De ser på oss som deres forlengede new biz-arm, avslutter Dan Hestbæk.

Mørck Wergeland tar byråvalget | Kampanje

by Hilde Nyman, 14.01.11 (Source)

Tidligere pr-topp vil hjelpe annonsørene med valg av reklamebyråer.

Den tidligere PR-toppen Rune Mørck Wergeland har opprettet et eget selskap som skal drive med byråmegling. Det nye selskapet vil hete Byråvalg og blir en del av det nordiske nettverket Anac (Agency Search) som igjen er del av det internasjonale nettverket AdForum.

Mørck Wergeland håper å fremstå som et uavhengig miljø som bistår norske reklamekjøpere når de skal velge for eksempel reklamebyrå. Han kan fortelle at han allerede har løst slike oppgaver for reklamekjøpere gjennom sitt ordinære rådgivningsselskap.

- De fem største reklamekjøperne kan kanskje dette selv, tror han. Målgruppen er derfor andre, store reklamekjøpere med markedsføringsbudsjetter på tosifret millionbeløp, sier han.

Vil unngå PR

Rune Mørck Wergeland understreker at han kommer til å holde seg unna PR-pitsjer.

- Jeg gjør ikke PR-pitsjer, sier han.

Årsaken er den nære tilknytningen til denne delen av norske medie- og kommunikasjonsbransjen.

- For å kunne rådgi reklamekjøperne på byråvalg må kunnskapen om byråene være høy og oppdatert, sier Mørk Wergeland.

- Jeg følger med på hvem som leverer hva og har møter med reklamebyråene. Her lærer jeg mye - det er mye som ikke står på papiret, og som markedssjefen går glipp av, sier han.

Potensialet er der

Prisen for å bruke tjenestene vil variere, og påstanden fra de fire nordiske representantene er at det vil lønne seg å bruke deres tjenester, fordi resultatet vil bli bedre.

- Vi selger ikke search-prosesser for mindre enn 50.000 euro, sier Dan Hestbæk, som er den danske representanten i nettverket.

Men Rune Mørck Wergeland sier at de norske prisene ikke nødvendigvis kommer til å ligge der. Han anslår at kostnadene vil ligge på fra et par titusen opptil et par hundretusen.

- Hva er ditt mål for norske Byråvalg?

- Jeg velger å ikke sette noe mål. Men potensialet og behovet er der, sier Mørck Wergeland .

Endelig i Norge

Anac som nettverk har eksistert i fire år,og har frem til nå bestått av representanter i Sverige, Danmark og Finland. Bobo Seifert, som er den svenske representanten i nettverket, forteller at de mange ganger i løpet av de fire årene har forsøkt å få en representant i Norge

- Nå har vi endelig fått en representant i Norge. Vi har tro på at markedssjefer har et annet fokus når det gjelder byråvalg enn oss som er byråmeglere. Jeg har vært med på 50.000 pitsjer, mens den gjennomsnittlige markedssjefen kanskje har vært med på ti, sier Seifert til Kampanje.

Er din Brief en om'er? | Market Magazine

by Dan Hestbæk, 05.12.07 (Source)

Briefing er et nøglebegreb i samarbejdet mellem bureauer og annoncører. En af årsagerne til et dårligt samarbejdsforhold er ofte en dårlig briefing, og i mit arbejde med annoncører oplever jeg også ofte store problemer med at skrive en god brief og en generel tvivl om briefens indhold og formål. Udtrykt med reklameterminologi ender briefing ofte med en ”om'er”, hvilket går ud over både annoncøren og bureauet. Denne artikel giver et bud på, hvordan briefingen kan håndteres, så man undgår disse om'ere.

Briefing er også en del af virksomhedens planning

Briefing er et vigtigt område i samarbejdet mellem annoncør og bureau, da det er styrende for bureauets arbejde med annoncøren og for at nå målsætningerne med projektet. Der findes mange faktorer i et succesfuldt forhold annoncør og bureau imellem, men briefing er et område man fra påbegyndelsen af samarbejdet skal have styr på.

Mange annoncører ved ikke hvordan de skal forholde sig til briefen, og indholdet har ofte det forkerte fokus. Dette gør det svært for bureauet at arbejde ud fra og kan resultere i, at briefen enten ender i glemmebogen eller helt undlades, fordi bureauet ikke kan bruge det. I værste fald misforstås annoncørens målsætninger med samarbejdet hvilket selvsagt resulterer i et anstrengt samarbejde.

Briefing er betegnelsen for den skriftlige kommunikation omkring et givent projektsamarbejde mellem en annoncør og et bureau. Et brief kan sammenlignes med en strategisk orienteret kravspecifikation og bør indeholde en række områder, som bureauet skal bruge som vejviser, når annoncørens specifikke opgaver skal løses.

Briefing benyttes på to områder: Når annoncøren søger et nyt bureau, dvs. i Search & Selection processen, samt når det endelige bureau er fundet, og der skal løses opgaver ad hoc.

For at kunne skrive en god brief, er det vigtigt at have udarbejdet en marketingplan i virksomheden, så man har en klar strategisk målsætning med bureausamarbejdet, der efterfølgende kan komme tydeligt til udtryk i briefen. Har man ikke udviklet en klar strategi, kan man benytte sit bureau som strategisk sparringspartner. Bureauet kan give inspiration til strategien, da de ofte har en god og anderledes indsigt i forskellige brancher og ser muligheder, hvor man ikke selv gør det. Efterfølgende er det dog vigtigt at udarbejde den skriftlige brief for at sikre sig, at der ikke afviges fra de strategiske målsætninger.

Generelt gælder det, at en brief skal være så kort og præcist som mulig. Aldrig mere end to sider. Er der områder, som bureauet ønsker uddybet, er det bedre at tage dem separat, med en ekstra skrivelse, da fokus fra det knivskarpe brief ikke skal fraviges. Bliver briefen for lang, risikerer den at miste fokus og opstille modstridende målsætninger.

En brief kan som udgangspunkt indeholde følgende punkter:

• Kort om virksomheden og det produkt/brand som bureauet skal arbejde med.
• Hvilke markedsføringsbehov I står over for, og hvilke opgaver I har forestillet jer, at bureauet skal varetage.
• Hvad målsætningen er og mulighederne omkring disse tiltag.
• Hvem målgruppen(erne) er.
• Oplysninger om målgruppens adfærd omkring produktet/brandet, og hvad der styrer denne adfærd.
• Hvordan I ønsker at påvirke målgruppen.
• Er mediamixet fastlagt på forhånd og i så fald hvorledes, eller har bureauet frie muligheder for at sammensætte dette?
• Størrelsen på det afsatte marketingbudget til det kommende projekt.
• Den betalingsmodel som I ønsker benyttet.
• Timingen for projektet/opgaverne.

Briefen indeholder naturligvis også en række punkter, som relaterer til mere praktiske aspekter af samarbejdet. Husk at det aldrig er for tidligt at tale om tidsplaner, budgetter og betalingsmodeller, selvom det kan være følsomme områder. Jo hurtigere man får lagt kortene på bordet, jo hurtigere kan man komme i gang med det centrale i samarbejdet.

Briefing - en kontinuerlig proces

Det er som nævnt ikke nok at skrive en brief, det skal også sættes i spil. Det er vigtigt, at bureauet og annoncøren holder en løbende kontakt omkring forståelsen af briefens indhold på såkaldte ”debriefing” møder, hvor indholdet i briefen diskuteres og evt. også udvikles i takt med, at projektet skrider frem.

Som annoncør kan man ikke forvente, at briefen forstås af bureauets medarbejdere på samme måde, som det var hensigten, derfor er denne løbende dialog om briefens konkrete indhold meget vigtig. Ligeledes er det på debriefing møderne – typisk et par dage efter briefen afleveres til bureauet – at bureauet kan stille spørgsmål til udfordringen, forventningerne og det øvrige indhold af briefen.

Problemorienteret brief

Et brief skal i høj grad være problemorienteret og ikke opgaveorienteret. Briefen skal beskrive en eller flere problemstillinger, som skal løses, f.eks. ”Vi ønsker at ramme målgruppe x og opnå årlig vækst i omsætning på 10 %,” og ikke kun beskrive de opgaver, som bureauet skal udføre, f.eks. ”Udarbejd en ny printkampagne.” Dette giver bureauet større indsigt i, hvad målsætningen med projektet er, og giver mulighed for at tænke kreativt i forhold til løsningen på problemet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Data Alive for ISBA (den engelske reklamebrancheforening) er der stor sammenhæng mellem velskrevne briefs og kreativ eksekvering, da bureauerne får væsentligt bedre arbejdsforhold og allerede fra begyndelsen er på mere fast grund med velskrevne og veldefinerede briefinger.

Holistisk brief

I dag arbejder mange annoncører med flere typer af bureauer på en gang. Ofte arbejdes der både med minimum et reklamebureau og et mediabureau. Desuden er der mange, som benytter et web-bureau, pr-bureau eller design-bureau enten alene eller sammen med reklamebureauet. Som udgangspunkt skal briefen være holistisk, hvilket vil sige, at den samme brief kan benyttes over for alle bureauerne, da de overordnede målsætninger er de samme. Alligevel vil der dog være forskel på, hvordan de enkelte briefs udarbejdes, så de hver især har relevans for det enkelte bureau og de målsætninger som hvert bureausamarbejde bygger på.

Review før briefing

Normalt udarbejder annoncøren et nyt brief i takt med, at et nyt projekt skal igangsættes. For at holde fokus på de overordnede målsætninger for samarbejdet med bureauet bør man desuden opdatere briefen i forbindelse med et overordnet samarbejds-review.

Et annoncør-bureau samarbejde bør hvert kvartal undergå et såkaldt Agency Relationship Review. Her gennemføres en analyse af samarbejdet, hvor der bl.a. tages hånd om mulige problemområder, og man ser på hvilke resultater samarbejdet har kastet af sig. I denne forbindelse er det relevant at fokusere på den foregående periodes brief. Hvordan er det blevet modtaget af bureauet? Har man nået de målsætninger som briefen lagde op til etc? Desuden bør man overveje, om der skal udarbejdes en nyt brief, hvor der sættes nye mål for samarbejdet. På denne måde, opnår man et væsentligt tættere samarbejde med sit bureau. Bureauet får bedre mulighed for at identificere og leve op til succeskriterierne for kunden, da man professionelt har fået nedskrevet nogle målsætninger for den næste periode. Det skaber mere stabile rammer for samarbejdet og man undgår i langt de fleste tilfælde, at samarbejdsprojektet ændrer retning og mål. I situationer, hvor der arbejdes med resultatbaseret aflønning, er det essentielt at fastsætte målbare kriterier i briefen.

Briefing er blot én af de mange forskellige komplekse områder, der skal gennemføres med omhu, for at få et professionelt og derigennem mere succesfuldt forhold til sit bureau. Det er vigtigt, at der ligger en gennemtænkt planning til grund for briefens indhold, og at det løbende udvikles i takt med samarbejdet. Gør man ikke det, ender briefingprocessen, og i værste fald bureausamarbejdet, med at være en ”om'er” - capisce!!

Iværksætterduo guider kunder gennem reklamejunglen | Startvækst

by Louise Lykke, 26.03.07 (Source)

Mange virksomheder har ikke den fornødne tid eller viden til at finde det rigtige reklamebureau. Det mener iværksættterduoen bag Hestbæk Consult, der har sat alt på et bræt for at hjælpe virksomheder med at finde vej i reklamejunglen

I mange brancher er det blevet populært at skrotte den såkaldte mellemmand, men sådan er det ikke nødvendigvis i reklamebranchen. Her er der tværtimod behov for et ekstra led i form af en uvildig mægler mellem kunde og reklamebureau. Det mener iværksætterduoen bag Hestbæk Consult, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at finde vej i reklamejunglen og få deres konkrete reklamebehov matchet med det bedste bureau til opgaven. Idéen til virksomheden kom på tegnebrættet i 2004 - godt hjulpet på vej af tendenserne på det amerikanske marked, hvor mange virksomheder gerne betaler konsulenter for at finde det helt rigtige bureau. For godt et år siden tog Dan Hestbæk,28, og Josefine Selsing Vinther, 25, springet. Herhjemme er de foreløbigt de første, der har valgt at satse på en karriere som bureaukonsulenter. Hun er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København. Han har været selvstændig i tre år og har blandt andet arbejdet freelance for reklamebranchen i London samt herhjemme.

”I USA har bureaukonsulenter været fremme de sidste 35 år, og vi mener, at Danmark og Skandinavien nu er klar til også at outsource arbejdet med at finde det rigtige reklamebureau, ligesom man outsorcer mange andre slags opgaver. Vi oplever, at reklamemarkedet er lidt af en jungle, hvor det kan være svært for virksomheder at gennemskue, hvorfor de skal vælge et bureau frem for et andet,” fortæller Dan Hestbæk, der også privat danner par med Josefine Selsing Vinther.

Behov for et objektivt filter

Det seneste år har de knoklet med at stable en videnbase på benene, der bl.a. omfatter en lang række af landets reklamebureauer, som er systematiseret efter kompetencer.

”Der er behov for et objektivt filter, der på virksomhedens vegne kan hjælpe med at vurdere, hvilke bureauer der vil være bedst til de konkrete reklameopgaver. Nogle virksomheder ønsker måske også at finde et alternativ til det bureau, de benytter sig af i dag, men ved ikke hvor de skal starte. Den viden de mangler, har vi brugt lang tid på at opsamle,” fortæller Josefine Selsing Vinther, der sammen med Dan Hestbæk i løbet af et år har aflagt besøg hos ikke mindre end 187 reklamebureauer for at præsentere forretningskonceptet og få bureauerne placeret og systematiseret i deres videnbase.

Samtidig har de gratis tilbudt at teste deres forretningsidé af på udvalgte potentielle kunder. Medicinalvirksomheden Lundbeck og skibsmalingsfabrikanten Hempel er således nogle af de referencer, som virksomheden i dag kan skrive på cv’et.

Knoklearbejde at få idéen dokumenteret

Netop at få referencer hentet i hus og få dokumenteret konceptets effekt over for fremtidige kunder har da også været en af deres største udfordringer, fortæller de.

”Når man vælger at gå ind i et marked som de første, er det klart, at der mangler dokumentation for, at din idé rent faktisk kan skabe værdi for kunderne. Derfor er vi gået ydmygt til opgaven og har spurgt potentielle kunder, om de vil være med til, at vi prøver vores koncept af med dem som kundecase,” fortæller Dan Hestbæk og uddyber, at dét at arbejde gratis for kunder i en opstartsfase må ses som en nødvendig investering, hvis man mener noget seriøst med drømmen om en tilværelse som iværksætter.

”På den måde får du jo testet konceptet af og får vist omverdenen, at du har skabt værdi for nogle kunder og ikke blot har det hele i munden. Din egen selvtillid som iværksætter, som jo også er helt afgørende for, om du klare skærene, bliver også bygget op, og det er ekstremt vigtigt for det videre forløb,” siger han. Foreløbig er der ikke blevet råd til at udbetale løn, men parterne forventer at kunne omsætte for 1,2 mio. kr. i år og omkring de dobbelte til næste år. Foreløbig har de omsat for 400.000 kr., siden de i april sidste år slog dørene op for virksomheden.

Det har også være en udfordring at overbevise reklamebranchen om behovet for en uvildig mægler.

Uddanne markedet

”Det har været en klar udfordring at uddanne markedet til at lære os at kende. Bureauerne skal lære os at kende og forstå, at vi faktisk ikke er en trussel, men at vi jo er til gavn for dem, når vi genererer match mellem virksomheder og reklamebureauer,” fortæller Josefine Selsing Vinther.

Parterne slår fast, at de på ingen måde bliver lønnet af reklamebureauerne eller har tænkt sig at blive det.

”Det er ekstremt vigtigt, at vi har ryggen fri, når vores berettigelse afhænger af vores objektivitet. Vi tjener vores penge som konsulenter for virksomhedskunden. At vi indirekte hjælper reklamebureauerne til at få opgaver, gør det blot attraktivt for dem at stille sig til rådighed for os,” siger Dan Hestbæk og uddyber, at den helt store udfordring som iværksætter uden tvivl er at blive ved med at tro på sin idé og holde fast – også når det er op ad bakke.

”Selv om man har en brandgod idé, og folk rundt om én også mener det, så tror jeg altid det er sådan, at 90 pct. af én virkelig tror på idéen, mens de sidste 10 pct. kan blive i tvivl indimellem. Det er de 10 pct. der er mest udfordrende. Man skal holde fast og blive ved,” siger han.

Hvordan håndterer du som marketingchef integration? | Relationsforum

by Dan Hestbæk, 10.04.08

En af de største udfordringer du som moderne marketingchef støder på, er håndteringen af de multiple marketingkanaler. Den øgede fragmentering på mediekanaler og kontaktpunkter sammenholdt med strenge budgetkrav og hård konkurrence får mange marketingfolk på overarbejde.

Allokeringeren af de tilgængelige ressourcer er en hårfin balance: benyttes for mange marketingkroner på de forkerte kanaler, trues virksomhedens profit. Spenderes for lidt, kan man potentielt skade markedsandele, omsætning og selvsamme profit. Integration af de forskellige discipliner og forståelse for, hvorledes disse skal eksekveres, er derfor blevet det store buzzword i marketingkorridorerne.

Det er i stigende omfang blevet vigtigt at benytte sig af de forskellige discipliner, der kan hjælpe med at involvere sit brand i forbrugerens hverdag - på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Ligeledes er det blevet enormt vigtigt at forstå, at de enkelte discipliner ikke repræsenterer én form for kommunikation, men at der også under hver kommunikationsform er behov og forståelse for integration internt i disciplinen - og altså ikke kun på tværs af disciplinerne.

Ønsker du f.eks. at allokere marketingkroner til Direct Marketing (DM), er det lige så vigtigt at forstå, hvilke kanaler under DM, der skal satses på. På samme måde er dette gældende inden for hver enkelt disciplin. Det gør, at du som marketingchef har behov for at kunne håndtere dit/dine brand(s) på mange niveauer.

Når du skal have dine budskaber frem via integration af kanalerne, er det vigtigt, at du benytter dig af de bedste bureauer på området. Som bureaukonsulenter oplever vi ofte, at en af de største udfordringer annoncørerne har, er at vælge de nichebureauer, der skal benyttes. Og få dem til at arbejde sammen - med fokus på hvert deres område.

Som bureau er man naturligvis tilbøjelig til at gå efter så stor en del af marketingkagen som muligt, og integration medfører derfor større krav til, at marketingcheferne forstår, hvornår de forskellige bureauer skal bringes på banen i de forskellige kampagner, og hvornår de ikke skal. Det kan gøres ved enten at outsource valget til specialister eller ved at allokere mere af sin i forvejen sparsomme tid til bureaurelationerne.

En ting er sikkert – integration på tværs af alle platforme, discipliner og medier er kommet for at blive. Har du ikke fokus på de rigtige kanaler, løber du risikoen for, at forbrugerne flygter fra dit brand.